”Som pornoskuespiller bliver man opsøgt af en del fans. De fleste af disse henvendelser drejer sig om man vil kneppe i virkeligheden.”
Tak. Det var indsigtsfuldt.
”Er man berømt er antallet proportionalt med ens berømmelse.”
Hvor oplysende.
Bogen er blevet restaureret over flere omgange med konstant skelen, hvilket har medført kronisk skelen hos alle medlemmer af arbejdsgruppen, til et helt andet manuskript, nemlig Hertang Takhøjs “Levende lys og levertran i Leverkusen”.
Knartang Maradjøngade:
“De tekstuelle forbedringer er at sammenligne med seksuelle.”
Men ligeså gode intentionerne, planlægningen og selve ansigtsløftningen har været, ligeså elendigt blev resultatet. Teksten er blevet et ulæseligt studie i forlængst henrådnede torskeretter, sure blikke igennem simulerede diamanter fra de af bogens personer der tror de er klogere end de øvrige og forvirrende eksistentielle tips i form af trusler fra arbejdsgruppen om at smide guldklumper i synet på læseren fra selve bogen. Hvad dette sidste angår har jeg aldrig hørt om en forfatter der på nogen som helst måde er fysisk til stede inde i bogstaverne under læsningen selvom visse af bogstaverne visselig rummer små indelukker man kan farvelægge og udfylde med en kuglepen. Men at dette skulle give anledning til alt det blær med “døde sjæle” mig i røven finder jeg latterligt.
Der var lagt i ovnen til et latterbrøl ud over det sædvanlige da en skiløber samtidig susede ind fra venstre.
Jeg kan godt rette min vrede mod to slalomstøvler, men tre!? Hvor kommer den tredje ind i billedet?!
De fleste mennesker har to fødder?
Ja!
Men derfor kan de vel godt have tre slalomstøvler?
Formuleringsman????
Formuleringsman: Jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Den er lidt tricky.
Makuleringsman: Det er typisk formuleringsman. Stoisk tilbageholdenhed.
Formuleringsman: Luk nu!!
Holdning: Suk! Det er bare nyhederne! Det er bare Inger Støjberg!
(Redaktionen: Ja. Du læste rigtigt. Vi har indledt en periode hvor vi skriver vores holdninger ned her, under vitserne og løjerne. Det er din betaling for at komme her. At vi suggererer din knold og din rygrad med nogle ordentlige holdninger. God fornøjelse og vis så noget anstændighed, Danmark!)
Hvad kan psykisk sårbare lære os foruden at tomater i kareter skaber trafikpropper i agurkebedet?
“Psykisk sårbare kan lære os at stresse af og tage følelser alvorligt ved at tale stille og roligt om en ting ad gangen og analysere og bruge følelserne til at vurdere hvad der skal siges og ikke siges og hvad der er vigtigt i de ting der bliver analyseret ud.”
Det var mange ting. Kan man lære alt det uden selv at være psykisk sårbar?
“Næh.”
”Altså da vi mødte den dårligste ansøger endnu engang…”
Takhøj?
”Takhøj, ja… og da vi gik lidt i dybden med denne persons, Takhøjs, holdninger og generelle opførsel, var der noget der sagde klik og fortalte mig: Hey – vi har gjort vores arbejde rigtig rigtig godt! Maradjøngade er 8000 gange bedre til at være astronaut end Takhøj!”
Maradjøngade ser ud som om han virkelig kan sælge verdensrummet, om jeg så må sige, han ser så glad ud!
”Er han ikke fantastisk?”
Han er jo både eksponent for en drøm og for noget elitesport og for noget teknologibegejstring.
[Redaktøren: ”Kan du så holde op med at snakke det kødhoved efter munden!”]
Takhøj ville skrige hvis han satte sig i en raket.
”Jeg er ikke sikker.”
Han sagde det selv.
”Hmm. Ja. Han taler godt nok som en der ville skrige.”
Men er hans moral ikke 1000 gange højere end Maradjøngades? Ja, undskyld jeg spørger.
”Du behøver ikke undskylde.”
En helt er noget andet?
”Jo.”
Det flotte, flotte lokale rummede et flot, flot teater. Før billen, ligeledes flot, flot, lukkede døren igen, fik to uinteresserede der stod i nærheden, som var i gang med noget helt andet, de installerede Linux og talte om deres egoer, et glimt af teatret og en krystallysekrone, to kiks og en træmand.
Hvorfor spiste I vaniljeis?
”Vi havde lyst til at se hvordan pappet blev slattent.”
