Svindler stak tæerne ned i “uendelig lækker saft” som var så lækker at dronningen lige så godt kunne være i gang med at drikke den

“Du står da ikke og fortæller mig at denne her fabelagtige saft har været i nærkontakt med den fabelagtige svindlers tæer?”

“Den er jo så god så kongen burde være i færd med at drikke den lige nu.”

“Han burde ikke tøve.”

“Han burde ikke overveje at drikke det engang i fremtiden.”

“Han burde ikke have gjort det engang i fortiden, næ-næ!”

“Han burde forsyne kongekronens bund med… ja, hvad?”

“Æhm, han burde forsyne kongekronens bund med diamanter…”

“Nej det er lige ikke det jeg mener, han burde forsyne selve kongekronen med en vandtæt…”

“Åh, nu forstår jeg. En vandtæt bund og så drikke saften ud af den?”

“Ja, netop!”

Vimmer Okselund spørger: ”En har tilbudt sin haveassistance i en lille landsby og den anden har ikke reageret”

Jeg (mig) har tilladt mig at svare og jeg hedder Vimban Maradjøngade. De fleste vil spontant svare således:

”Hejs et lille flag på tilbyderens væg. Flaget skal være trekantet og vil derfor ikke bryde flagloven.”

Lad dig ikke narre. Det er et forkert svar. Alene det med flaget er helt ude i skoven. Ja, det er ganske uforståeligt! Det rigtige svar er (på fransk):

”Schnufert paralénsch.”

Allergiker oplever gener ved ganske almindelig anvendelse af helt almindelig WC rens

“Helt kort fortalt er min ene fod blevet beige.”

Hvad med den anden fod?

“Den er også beige.”

Nå.

“Den var det i forvejen.”

Nå nå. Ja ja ja.

Sæk med halve appelsiner efterladt i vejsving

En sæk med de mest, ja, det fremgår jo nærmest af overskriften, indbydende og lækre og, nej, overskriften nævner intet om det, men finske, der skal jo være et overraskelsesmoment i journalistik, halve appelsiner, blev fundet af en flok mennesker der netop havde det til fælles at de stod og havde en ubændig, fortærende og virkelig trang til en halv appelsin uden at vide at dem de netop havde fundet kom fra Finland. Derfor var der en af dem der uden at vide det sagde et finsk ord ud i luften på sin videre vandring. På det tidspunkt var vedkommende 51 meter fra svinget og hed Jonas.

Læser spørger: Vil den der læser dette blive ovenud henrykt hvis jeg åbner en kæmperestaurant dybt inde i de polske birkeskove?

Vi på Den Anden Avis og vores internationale afdeling The Other Newspaper takker for dette spørgsmål. Men du må tænke på at der er mange der læser det. Basse Nymand bor dybt inde i de polske birkeskove som du taler om og han kender hvert et træ. Han ville gerne besvare dit spørgsmål, men han blev overdøvet af Garbo Maradjøngade. Det er et af træerne. Der ligger en bjælde ved siden af. Træet.

En læser spørger: Ville et kæmpestearinlys have en tilsvarende større flamme?

Det er en af vores læsere der spidsfindigt spørger om et “ganske henrivende enormt” stearinlys ville have nøjagtig den flammestørrelse som kendes fra almindelige stearinlys eller hvad? Til at svare på spørgsmålet har vi spurgt borgmester i Allerød Flamme Brændenælde. Den flinke borgmester ville gerne svare. Læs med herunder:

Kære ukendte.

Jeg vil gerne svare på dit spørgsmål. Ser du… Lige før du tænder lyset vil du høre et lille puf. Det var bare noget andet. (Det var bare en borgmestersnegl der gik midt over.) Derefter vil det begynde at knitre i vægen og der vil komme en byge af gnister ligesom fra en svejseflamme som næsten vil destruere dit hår, men dog skåne det fordi du bærer en kraftig brozehjelm på hovedet som du har arvet efter jøden Kammer Berlitz. En gammel flot skyggetegning på væggen vil nu vise sig og meddele at din bukseknap vejer ni gram. En typisk glaskugle til at lægge mellem strengene på en violin i den glemte leg der hedder “Glaskugle ankommer til toppen af violinhalsen med tårer i øjnene og lommerne fulde af tøtl” vejer det samme. Men jo, flammen er en del større. Men det er jo også fordi den er blevet voksen.

Med venlig hilsen

Flamme Brændenælde

“Jeg er forsker. Jeg gider ikke det dér.”

“Jeg er forsker. Jeg gider ikke det dér.”

Men du opfandt en måde at tørre spaghettiretter ved hjælp af riskorn?

“Du behøver ikke afsløre alt det dér. Jeg er forsker. Jeg gider ikke det dér.”

Nå. Hvad skal vi have til aftensmad? Spaghetti?

“Jeg er forsker. Jeg gider ikke det dér.”

Kan du egentlig se hvad der står der?

“Jeg er forsker. Jeg gider ikke det dér.”

“Vi vil se gås!”

Hele verden ville torsdag se hvordan det ser ud når en unggås støder et dun fra sig. Det viste sig at være lidt mindre interessant end forventet. Men lykkeligvis var selve programmets vært en underfundig og usammenhængende person af den slags der, uden egentlig at have lyst til det, løfter stemningen med pudsige og snurrige bemærkninger.

“Med en så sød personlighed er det rimeligt at antage at hun er blevet skilt for år tilbage.”

Her måtte en publikummer alligevel have en forklaring!