I. Eksperten

Hvorfor flygter han mellem to lande i stedet for at flygte til eller i det mindste imod et andet land?
Noget i hans opvækst har tilsyneladende gjort at han ændrer beslutning om at tage til Afghanistan hver gang han kommer til Danmark og omvendt når han kommer til Afghanistan.
Hvilke træk ved hans opvækst kan der være tale om?
Mangel på filosofi.
Det kan du da ikke sige. Hvis han har manglet noget må det da være kærlighed og tryghed.
Filosofi ville have opdaget det og sørget for mere kærlighed og tryghed.
Du taler om filosofien som en slags person der kan opdage ting og sørge for mennesker.
Det er derfor jeg er blevet sådan en fyr der samler affald op langs vejene.
Det er da klart.
Hvorfor?
Hvorfor? Fordi du vrøvler helt vildt.
Jeg har da ikke hørt mig vrøvle.
Så skal du lytte bedre efter hvad du selv siger.
Filosofien er vigtig. Der er en masse håb ved den fordi den kan analysere og holde skidt fra snot, samt stimulere os og få os til at tænke selv.

II. Manden

Hvorfor flygter du mellem de to lande?
Jeg har en psykisk sygdom.
Jo, men kan den ikke behandles så du bliver skånet for at løbe eller flygte hele tiden?
Jo, men i mit hjemland, Konta, det vigtigere at man er en person end hvad man fejler. Alle mennesker gak i låget. Det ikke det vigtige.
Men du modsiger dig selv. Du siger at grunden til at du fiser sådan rundt er din sygdom som du i virkeligheden mener fylder for meget.
Jo, men i mit hjemland, Konta, man ligeglad med logik.
Men du kunne have det bedre.
Hvordan kan du sige det? Det er arrogant. Jeg må virkelig le ad dig. Ahyhohuhoho.
Vent nu lige et øjeblik din skide udlænding. Hvis du ikke tager ansvar for dit helbred kan du jo ikke være noget for andre og her i landet er man noget for andre.
Mdd.
Du behøver ikke række tunge.
Nå, OK så undskyld.
Hvad er det? Hvorfor kaster du et billede af en arm efter mig?
Hihi. Det er et symbol på noget. Et billede på noget. Du ikke forstå. I mit hjemland, Konta, man forstår billeder.

III. Efterspillet

Det var først efter tre måneder jeg forstod hvad billedet af armen betød. Det var et symbol på at jeg forsøgte at vride armen om på ham for at få ham i behandling og at han forstod dette fuldkommen, gjorde modstand og dermed kæmpede for at forstå min holdning til hans yderst vanskelige livssituation. I de år der er gået siden hen har jeg ofte tænkt på ham. Vi grinede da han var blevet perfekt integreret og sad og skiftevis smilede og så alvorlig ud i en bank. Vi grinede da han spillede jungleinstrumenter for direktøren på dennes jubilæum. Vi græd da bladene faldt af træerne og da vi gik ind i to æsler. Livet er langt. Også her i Burma hvor jeg nu sidder. De kalder mig måske ustruktureret, springende og usammenhængende. Jeg kalder Dem et gammelt egetræ der lugter af høm-høm.