»Når Krussesen havde spist aftensmad lagde han sig altid på sofaen idet han lå på munden.«

»Lå han på munden?«

»Ja. Du ved… Nogle ligger på ryggen når de ligger på sofaen. Krussesen lå på munden.«

»Men det kan man ikke. Nej, det sagde jeg ikke. Hihi.«

»Han lå på munden.«

»Støttede han med armene?«

»Aner det ikke. Det vil jeg tro.«

»Jeg synes det lyder endnu mere ubekvemt end at sove mens man står på hovedet.«

»Godt sagt! Jeg elsker moralsk rygrad!«

»Lad dog være med at sove eller hvile dig på munden Krussesen! Sådan ville jeg sige til ham!«

»Hold da helt hvidkål.«

»Hi hi. Du sagde hold da helt… rødkål…«

»Nej. Hvidkål!«

»Hvidkål.«

»Pas på! Der har vi Klemmesen!«

»Nu skal jeg saft susemig sætte ham på plads!«

»Kom vi løber!«

»Han skal lære ikke at sove på munden!«

»Men han sover ikke på munden! Det er Krussesen der sover på munden, ikke Klemmesen.«

Klemmesen: »Hvad laver I to?«

I munden på hinanden: »Øh ikke noget!«/»Øh vi prøver cykler!«

(Alle ler. Klemmesen lægger sig ned på gulvet og ler af fuld hals.)

»Hov! Du skal ikke læse regibemærkningerne højt!«

»Hvad?«

»Du sagde: ‘Alle ler. Klemmesen lægger sig ned på gulvet og ler af fuld hals.’«

»Det er da vildt! Det plejer jeg ikke. Nej hvor vildt!«

»Næ tak. Hvad er det du har givet mig i gave?«

Det er fra hele Egnsbladet Vips’ redaktion. Det er en reaktion.

»I forærer mig en reaktion? Er en reaktion ikke noget ret personligt?«

Nej. En reaktion dikteres af fællesskabet.

»Hvad er det en reaktion på?«

At træer vokser oven over træer.

»Det er en reaktion på noget som ikke findes i virkeligheden.«

Det findes i fantasien.

»Hvad laver du?«

Ser på den knap.

Lur dine børn! lyder opfordringen fra Morten Museet i Fårevejle. Skriv til Morten og aftal tid i forvejen. Inden da skal du have fortalt dine børn en løgnehistorie om at der er landet en kæmpe i haven hos en der hedder Morten. Når I ankommer får I lige hilst på Sætter, som er Mortens datter og som han er meget stolt af og så går vi ellers rundt om huset og om i haven og leder efter kæmpen. Det kan være Mortens kone Else kommer med ispinde til ekspeditionens medlemmer, men det meste af tiden vil gå med at lede efter kæmpen. Velkommen til Morten Museet.

»Oplev en gammeldags, sød og nogen gange lidt anstrengende mand i fyrreårsalderen og lad Morten opleve dig eller jer.«

Sådan lyder invitationen kort og godt. Det oplyses endvidere at:

• Udstillingens eneste genstand er Morten.
• Morten åbner selv døren i al slags vejr, tager overtøjet og byder indenfor.
• Morten kan godt blive sur. Når Morten bliver vred er der ikke andet at gøre end at løbe ud af Morten Museet så hurtigt man kan og tage flugten enten til højre eller venstre ad Stubberup Byvej.

Entré: 40 kroner

Formålsparagraf

Formålet med Morten Museet er at udbrede kendskabet til primært Morten og sekundært Mortensen, en fjern forfader til Morten som Morten ikke så gerne fortæller om fordi Morten finder det bedst for museets gæster at de får et så helt indtryk af selve Morten eller bare Morten.

Hvem %¤* er ham Morten?

Entré: 40 kroner

Hvorfor bliver du ved med at skrive prisen?

Fordi indtægterne går til ubemidlede. Fattige. Dit klummerhoved.

Altså Morten?

Nemlig!

Trænger du til at se to velklædte møbelduer diskutere på en måde man aldrig ville gøre derhjemme af frygt for flyvende kar? Emnet er om det er en kat eller Jørgen der render rundt på gulvet.

Sjældent har jeg glædet mig mere til en bog end til Kamper Døgns Afgang til Rønbæksholm. Jeg var fuld af forventning. Jeg var fuld af spørgsmål. Jeg var fuld af den gamle lyst til at åbne på første side. Jeg var fuld af iver efter at fæstne blikket på ordene, begyndende fra det første. Jeg var beredt på at beruse mig i sætninger af tårnhøj værdi. Afgang til Rønbæksholm. Bare titlen. Var der tale om en færge og muligvis en tilhørende mole? En mole der kastede sig ud i bølgerne og svømmede sammen med færgen og sang og vinkede indtil den udmattet vendte hjem?

Skide ærgerligt. Det var en selvhjælpsbog forklædt som roman. En selvhjælpsbog der tilmed går i stå midt i en sætning, den stopper simpelthen på side 33 og bliver til en indviklet bevisførelse for at den menneskelige hjerne ikke fungerer. Beviset fremlægges gående af en Vester Hatting for Daggry Pebster. Hver gang Daggry protesterer overfor Vesters filosofiske enetaler går hun ind i en lygtepæl.

»Det tog mig en rum tid at finde en redaktionel linje i forhold til skribentkorpset på Den Anden Avis som jeg kunne stå hundrede procent inde for og formulere enkelt. Det var ikke før sammenhængen mellem mod og almindeligheder gik op for mig at jeg forstod min målsætning med bladet. Vi er vant til at se mod som mod til det ualmindelige, men hvad hvis mod er mod til det almindelige?«

Hallo?

»Tag et menneske og sæt ham ind i verden. Se! Allerede dermed bliver situationen barok, mystisk og ladet med energi og potentiale. Det almindelige er ualmindeligt, så jeg vil da pisse gerne have folk på Den Anden Avis som bare vil såkaldt almindelig humor.«

Hallo? Hvem taler jeg med?

»Det er redaktionen. Hvad kan jeg hjælpe med?«

Jeg vil gerne købe et nyt mundstykke til mit mundstykke.

»Sidder du med dit mundstykke nu?«

Ja.

»Hvad står der på det?«

Der står: Har du lyst til at blive skribent på Den Anden Avis? Har du mod på at indgå i en konsensusbyggende, kreativ og ganske løst sammenhængende gruppe som sandsynligvis langsomt bliver venner fordi vores samarbejde er baseret på tillid, åbenhed og respekt?

»Selv Knolds ærkehelte Monty Python leverede kun nervøse og løsrevne korrektiver til en verden der vist nok engang forandrede sig. Uden at opfordre til dialog. Uden varme. Forført af sig selv.«

Hvad er Knold og hvad er det du forsøger at fortælle mig? Er det telefonfis det her?

»Jeg forsøger at sælge dig et nyt mundstykke til mundstykket på din støvsuger.«

Så bliver det bare suget ind i det mundstykke der allerede sidder der.

»Nå ja. Farvel.«

Farvel.