Tomater indeholder nogle fibre der minder om støv. Tomater er noget så fjollet som en rød grøntsag. Tomater rummer en lille besværlig underkop.

Øhm.

Saften prellede af og landede på en skosnude der blev regnvåd og gennemtrængt af den velsmagende substans, hvilket dog ikke resulterede i en våd sok. Af hensyn til høfligheden og takt og tone og en dame, blev skoens ejer tilbudt at låne en anden og mere robust og vandtæt sko, hvilket skoejeren, efter at have forestillet sig hvordan en sådan kunne tage sig ud, afslog med en henkastet bemærkning om saft i bredeste almindelighed og derefter ledsaget af flere små afbrudte kommentarer om safts mere almindeligt kendte forhold, heriblandt hvor man kan købe saft, hvordan det fremstilles, konserveres, emballeres og indgår i dagligdagen for saftkøbere og saftlånere og folk der på anden måde modtager eller direkte ligger inde med saft. Denne redegørelse var stødvis og bekræftede på behageligste måde hvad tilhørerne vidste i forvejen.

Maradjøngade skriver dramatik så loftet slår revner, hvilket selvfølgelig er uheldigt hvis man befinder sig i rummet. Den Anden Avis kan løfte sløret for en af de karakteristiske ordvekslinger som kendetegner Maradjøngade og elskes af danskerne. Scenen er en heftig diskussion mellem tre mennesker i begyndelsen af 20erne.

Trine: Du kan bolle med Christian, han laver alligevel ikke andet end at bolle. [Kigger vredt på Christian. Kigger derefter vredt på lampen.] Nå. Der hænger nok en lille seddel på lampen. En seddel der kun bekræfter det jeg lige sagde. Se! Der står at Christian boller med alle mulige mennesker.

Iben: [Boller videre, indtil sneen holder op.]

Et så indsigtsfuldt og dramatisk og gådefuldt teatralsk noget, er noget der fik os på avisen til at spidse ører. Det er simpelthen så godt!

»Hmm.«

»Hey, hey, hey…, du skal ikke begynde at sige hvad der foregår inde i dit hoved!«

»Jeg siger hvad der foregår i et hoved, ikke specifikt i mit eget hoved.«

»Et hoved? Er du kvalificeret hertil?«

Den Anden Avis har mødt Gorm Rasputin Maradjøngade, der prøver at leve sig ind i noget han ikke forstår.

»Ja, ok.«

Du er sikker på, at du godt forstår?

»Jeg forstår det godt, Wijfstrand.«

Hvad tænker du på?

»Jeg tænker på hvor tit det sker, at både sejler ind i hinanden.«

Ja?

»Det er meget mærkeligt.«

Det kan ske, når det er tåge.

»Det er tåget nu.«

Nej.

»For at vende tilbage til det du sagde før. Jeg har forstået så meget, at jeg ikke bør forstå det hele, af det du sagde før.«

Interessant.

»Og jeg har forstået mere end det. Jeg har forstået at du heller ikke bør forstå det.«

Hmm. Jeg forstår.

»Og jeg har forstået endnu mere. Jeg har forstået grunden til at du har misforstået at du ikke bør forstå det du lige talte om.«

Hvad er motivationen?

»De kiks du spiser.«

De kiks jeg nævnte lige før, som jeg spiser hver torsdag?

»Ja.«

Der står med utrolig lille skrift på dem, at hvis man spiser dem for ofte så har man risiko for at misforstå de ting man ikke bør forstå.

»Det er sjovt du nævner det. Det havde jeg faktisk slet ikke set.«

Det kan være en del af årsagen.

»Selvfølgelig!«

Jeg tænker vi er oppe omkring 10 procent.

»Den bank ligger ikke godt. Den med de blå balloner. Den er alt for festlig. Og fiskehandleren. Den med de ferskenfarvede balloner. Det er noget møg. Og Perlesnedkeren og Hjuls Apparater. Jeg er stort set uenig i det hele, hvis du spørger mig, så det må du endelig ikke gøre.«