En debutant har skrevet en bog. Det havde jeg ikke regnet med. En bog der er genial og vil få stor betydning. Det havde jeg heller ikke regnet med. Denne bog vil blive læst fra side 1 til side 64, så mange sider er der nemlig og er næsten ligeså utrolig som mig. Det havde jeg ikke regnet med.
Kunstneren der i 2005 blev berømt for at male 200 fritsvævende ugler lyseblå har gjort det igen. »Jeg fandt den lyseblå farve frem igen« fortæller Hans Roe Rug Roa og assisterer en kvinde der beslutsomt forsøger at komme over en overdimensioneret brosten som ligger i midten af atelieret. Roe Rug Roa fortsætter leende: »Det er en rigtig drengeværelsesfarve.« Kvinden laver en hemmelig, opgivende grimasse. »Jeg har haft mindre energi på det seneste, så jeg syntes det var nok denne gang at male en skarv lyseblå. Selvom den bare er lyseblå synes jeg valget af kun et individ ligesom koncentrerer farven og slutter strøm til. Da jeg fik ideen måtte jeg overtale en skarv og det er et utroligt vanskeligt dyr at overtale.« Kvinden smiler stift et øjeblik. »Men jeg drak en øl med skarvkongen og så fik jeg hul igennem.« Kvinden blinker kortvarigt og nervøst. »Jeg fortalte ham simpelthen om mine planer.«
Hubert og Hubert har arbejdet sammen i laksefirmaet Hubert i byen Hubert i verdenen Hubert i Hubert år. Den ene som madding og den anden som specialist. »Når laks svømmer parallelt med hinanden udveksler de erfaringer og små handsker. Sker dette i modsat retning, altså sådan at de enorme og enormt enormmæssige fisk svømmer forbi hinanden, når de kun at sige deres navn. Det er klart at et navn som Thomas fremkalder latter på havbunden.«
Den Anden Avis er på pletten da Svend og Ebba Ybberup deler en håndfuld mandler i hjemmet på Tornevej. De sidder foroverbøjede og så tilpas stille at de har bildt sig selv ind at de er alene. Den Anden Avis’ fotograf har taget opstilling bag standerlampen og knipser et par billeder. Så går Svend og Ebba ned til søen og drikker vand. Vores fotograf filmer ivrigt. Hvad var det? Svend spidser ører og retter sig op. Nej, de kan trygt drikke videre.
Trælle Tralle har forbedret sig kolossalt siden Den Anden Avis mødte ham senest i oktober. Med en forudsigelig mandelformet næse tager han venligt imod fotograf og journalist i entreen og viser os ind i stuen. Vi går to gange rundt om juletræet og mødes af hele familien der kommer bærende ind med et fad med leoparder.
Et røvvigtigt hængsel af mærket sølv er tilsyneladende blevet holdt skjult i årevis. »Hængslet er med til at forklare to ting. For det første hvorfor Danmarkshistorien kan aflæses på et enormt spejl på bunden af Nilen og for det andet hvorfor denne her kiste ikke har virket. Hver gang jeg forsøgte at åbne den smuttede låget af. Til sidst måtte jeg anskaffe en slalomstøvle for at skåne mine tæer.«
Den multihandicappede Bamle Gregers vandt i nat en medalje i Sydney. Medaljen er ligeså stor som hele verden og universet med. Bamle Gregers styrer sin computer ved hjælp af en rokketand og skrev følgende besked til sin fætter, den seks-årige Jakob: »gregers kommer hjem«. Han havde ingen mulighed for at skrive sit navn med stort fordi det gør for ondt i ganen.
Talprofessor Ingvar Tre sunder sig efter tisseturen bag træet og vender blikket mod et pæretræ midt på marken som ikke er der.
»0 pæretræer. Læg mærke til flertalsendelsen og de smukke grene.«
Tre fortsætter sin optælling af ting der er nul af og en af.
»En sten. En.«
Talprofessoren udpeger en af de utallige levninger fra istiden som ligger strøet rundt om i landskabet hvor vi går.
»Og nu, mens vi går videre, forsvinder stenen. Ude af øje ude af sten. Et bliver til nul.«
Talprofessoren går tilbage til stenen fra før.
»Den vejer nøjagtig det samme som du og jeg hvis du smider den pebernød du bærer med dig i frakkelommen.«
Den Anden Avis’ medarbejder nikker anerkendende og fremtager pebernødden for at kaste den ind i busken. I et snuptag griber talprofessoren nødden, spiser den og gemmer sig bag et træ. Han taler med en let forandret stemme.
»100 er et imponerende tal fordi det starter med tallet et som så efterfølges af to nuller. Læg mærke til at disse to nuller har spurgt om lov først. De har udtrykkelig bedt om at være med til højre for et-tallet og om de må have to prikker, en lodret streg og en bue som et pænt lille ansigt så de kan smage hvad der foregår. Det har de dog ikke fået lov til.«
