Der var lækker stuvet havre på menuen i går klokken nitten nul nul da 25 stuvede Bill Clintoner flokkedes om kaminen. »Jeg har anskaffet dem fordi jeg havde en Nelson Rockefeller som barn. Nu må vi se hvordan det går« sagde greve Nick Valencia Peek til den Anden Avis. Han er en fin mand så han gik fint igennem stuen og gled i gulvtæppet. »Av for Søren.« De 25 Bill Clintoner brød ud i et sandt jubelskrig som klingede ud i en voldsom latter over grevens lille uheld. »Annette. Annette, vi hælder ikke fløde på gulvet i aften. Jeg tror de har pjattet nok. Tak, Annette. Annette. Den glaskugle må du gerne tage ud af munden nu.«

En fugl der lavede numre i et gadekær ved at slå en kolbøtte satte virkelig tankerne i gang. En ældre dame lader tankerne flyve: »Fuglen er vist nok af mærket and. Det er ikke noget jeg kan analysere. Det må I unge gøre.« Hun giver Den Anden Avis’ medarbejder et blidt klem af mærket tyfus.

Oppe i de dejlige bakker kan man hver aften i det spæde forår se et mærkeligt skue. En pose med salt der synger serenader og blander sig i møllens svingen rundt med vingerne. Medbring eddike og to sukkerknalder. Det er her det sker! Da Den Anden Avis ankommer er det store samtaleemne de to andre forelskede, de to elge nede under bakken som posen og møllen betragter gennem hver deres kikkert i hver sin størrelse, selvfølgelig. Hvad havde De regnet med? Med vanlig sans for timing stepper posen mod højre og vælter Den Anden Avis’ medarbejder da elgkoen skifter sin kimono ud med fire lidt flade sko. En vandpyt tapper på vinduet. De to irere blander sig med de to indere på dansegulvet.

En vanskelig bakke blev stærkt fortørnet i går i Kajdrup da en velvoksen bjørn hjalp en velvoksen rose op. »Det er opsigtsvækkende. Det er stærkt.« Sådan udtalte dronningens ritmester i går i en ultrakort rosenaftale sludder og vrøvl pressemeddelelse. I kommentarfeltet på dagbladet Børsen blev udviklingen fulgt nøje, kun afbrudt af frokosten og én der kløede sig.

En særlig lækker vindrue, en af dem der sidder i en mindre klase som man nemt kan nippe af en større, fejrer for tiden nytår hver nat sammen med de andre frugter i Rema 1000 i Knoter. I det velassorterede supermarked spises der peanuts i lange baner. Det lille spil Krifton er yderst populært.

Kender De fornemmelsen af at der er nogen der betragter os? En slags sjette sans. Forskere i USA har netop, assisteret af en tissende tiger, berigtiget følelsen og fastslået at der er nogen der betragter på os og at denne person er Allan ude fra næsset. Da den Anden Avis ankommer står Allan bare og kigger. Deres udsendte får en klump i halsen, det er som alle ord allerede er sagt. Bønfalder Allan om at vi bare drikker vores kaffe og siger tak og går igen? »Jeg har egentlig ikke meget at sige. Jeg har set det meste. Det meste.« På vejen tilbage til bilen snubler vi i en sprinkler. »Så du hans øjne. Han var ked af det, mand.« »Han kommer over det.« »Hvordan ved du det?« »Jeg er, sagt i al beskedenhed, mere livserfaren end du.« »Men du taler engelsk med dig selv.«

Ejnar Kruse har en hat som han sidste forår lånte ud til fem andre, så de kunne kopiere den, simpelthen. Så gik de i gang. Hatten blev opmålt og dens materialer analyseret og indkøbt, Jakob analyserede og Ulrik indkøbte, for lige på det tidspunkt havde Ulrik flest penge. Da hatten efter måneders omhyggelig og hyggelig planlægning, der blev diskuteret en del ved disse lejligheder, endelig stod færdig, lykkedes det faktisk for den at selvantænde i 5. forsøg.