Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 2. del, 4. optegnelse
“Ingen smerte varer ved.”
Jeg tror ikke det kræver en høj grad af sensitivitet, følsomhed, at se at folk kan blive reducerede af skilsmisse.
“Hvad der ikke knækker dig, gør dig stærkere.”
Hvad enten det var to spydkastende jøder eller Tom Daniels der før var onkel Victor der påførte mine to hovedpersoners trængsler i kapitel fire i bjergpasset må jeg stoppe op og sige: Jeg har et barn! Dette barns sensitivitet optager mig og bør optage mig. Skriftligt, især skriftligt.
Jeg ved visse ting.
1. Vores forhold er stærkt.
2. Vores kærlighed er stærk.
3. Coronakrisen, hvor jeg har boet hjemme hos mine to kæreste har gjort vores alles forhold og vores kærlighed stærkere.
4. Hun hvæser af mig, hvilket jeg accepterer. 🙂
5. Jeg har skældt hende for meget ud i vores tid indtil nu, men ikke i de seneste to dage.
6. Jeg lover hermed mig selv at kalde hende ved hendes rigtige navn fremover.
7. Missionen med at undlade at skælde hende alt for meget ud har båret frugt. Hun er hverken uregerlig eller forkælet. Hun er ligesom hun skal være.
9. Anne Maries forhold til hende er højkristeligt, ligesom Birgittes til mig, da jeg var barn. Birgitte blev inviteret af min Mor og besøgte os de fornødne tre til fem gange. Forstår ingen nutildags betydningen af den slags besøg? Hvor vigtigt det er at besøge sine venners børn også. Tak Anne Marie! Én Birgitte er nok, tænker jeg, én.
Spredte bemærkninger, i lyset af ovenstående, om det manus jeg er i gang med
Min ulyst til at bygge de to hovedpersoner op er vokset til en art kyskhedsløfte, en elementær ligegyldighed i forhold til hvem de er, en modstand imod at trænge ind i deres verden, hvilket romanformen kræver og hvilket uundgåeligt kommer til at ske. Hvorfor er det ikke barnets verden der er hovedpersonen. Skyldig-ikke skyldig, der er et regulært arbejde i at fokusere på sine to nærmeste. Jeg må have fingeren på pulsen og lægge mærke til hvad der foregår. Lektier til i morgen: Den første, den bedste fagbog om børns verden. Til adspredelse: Drømmetydningspaperbacken og Dr. Zuckaroffs Testamente.
Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 2. del, 3. optegnelse
For at skildre den ild der var mellem vores to hovedpersoner finder jeg det nødvendigt at gribe til den nære fortid og henvise til Appendix A: “Sange fra en, i drømme, afblæst skilsmisse” som handler om et kapitel af mit eget liv og demonstrerer, én ting, nemlig kærlighedsevne. Dens vældige indefra- og udefrakommende potens, retningsbestemthed, trofasthed, intensitet, nysgerrighed, mandhaftighed, lidenskab, voldsomhed, personlighed, tålmodighed, heftighed og inderlighed, dens fortvivlelse og grænser, er bevismaterialet. Varen er leveret til mine hovedpersoner. Som anmelderne af nærværende værk vil skrive: “Der står en glorie af godhed og uskyldighed omkring den mand! Læs hans bog!”, “Han er ligesom de Saint-Exupéry! Den mand er god helt ind til benet!”, nej, jeg er nu bare ejegod, “Den mand må være ligesom Benny Andersen og have masser og masser af venner og dejlig vænnesælhed, ja, han må være en sæl, en babysæl!”, ja, jeg er en babysæl, jeg snapper!, og “Den mand vil jeg ikke antyde må have mange forfattervenner han er på fornavn med, nej, jeg vil erklære det så alle Nordkystens læsere ved at det må forholde sig præcis sådan!”, nej, jeg har to!, og “Denne forfatter må have klaret sig helt enestående godt i Københavnerkærlighedskonkurrencen og have bosat sig etisk-Kierkegaardsk med Lars Mikkelsens behagelige stemme direkte under skorstenen!”
Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 2. del, 2. optegnelse
-Efter at have læst om drømmes betydning har jeg fået en begrundet mistanke om at Victor er Tom Daniels. Mine grunde er: 1. Victor er altid Victor, hvorimod Knud er Gert. Victor har hemmeligheder. 2. Da vi, hiin solbeskinnede søndag, i selskab med onkel Victor mødte virkelighedens Woody Allen blev onkel Victor så starstruck at det forekom mig… ja, uklædeligt. Jeg lagde mærke til at onkel Victor i minutterne derefter kiggede intenst på mine bryster.
-Jeg godtager din argumentation, hvis du indføjer en tredje præmis, nemlig 3. Drømmetydning er et af den slags praksisser eller sprog der vandafviser at der skulle findes andre sprog.
Se, det var jo en mageløst uromantisk og usexet tilføjelse vores mandlige hovedperson fik disket op med. Hun tilgav ham.
