Menneskers dybe forskelligheder volder mig vanskeligheder i forhold til oplivningen af vores kære hovedpersoner. Jeg kan sagtens, men oplivningen trætter mig. Det gør ikke noget, for denne roman begynder at “tage form”. Det er et vigtigt udtryk.

Hvad har hun og han til fælles? Det er nemt for mig at svare på. Ingen af dem troede på magt og ingen af dem var interesserede i magt. Det var hans filosofiske studier som helt ung af blandt andre Sokrates via Platon der gjorde ham i stand til i det daglige at afmontere de magtforestillinger som trængte sig på fra det omgivende samfund: Magten over sig selv opløste han selvfølgelig, som vi allerede har set, med henvisning til Den Hellige Ånd. Magten til at kende sig selv afviste han som en latterlig førsokratisk bestræbelse. Magten over andre fandt han modbydelig. Ergo måtte han opfinde en eller anden form for reservat hvor han kunne være alene med sine tanker og følelser. Altså blev han forfatter.

Hun elskede hans foredrag og at læse onkel Victors sedler med ubehjælpsom skrift på væggen når de besøgte ham i hans hyggelige lejlighed i Rue de Belleville. Modsigelser –

[Første][Næste]