Kim tabte to appelsiner på gulvet i supermarkedet og planlagde at gå hjem og græde.
-Vent!
Det var den venlige supermarkedsmedarbejder Aspenakke. Kim forklarede Aspenakke at han havde til hensigt at gå hjem og græde på grund af appelsinerne.
-Du skal ikke gå hjem og græde på grund af to appelsiner. Havde det været et ordentligt læs konservesdåser var snakken en anden!
-Men kan vi tale lidt lavere? Lidt mere dæmpet? Der er i omegnen af otte mennesker der lytter og stirrer på os.
-Ved du hvad min kære unge mand. Gå du hjem og græd lidt i stedet.
-Tak!

Udenfor var det hundekoldt. Ved indgangen til centret var opstillet en bod hvor to unge kvinder instruerede folk i at holde appelsiner. Mottoet, som var anført på et skilt, var “To hænder, to appelsiner”.

Kims ski virkede godt i dag og føret var tilsvarende godt. Da han kom hjem stillede han varerne på plads og tog plads i grædestilling i stuens mest magelige stol. Nej. Der var ikke rigtig noget at være ked af.

Vinden pev. Nev. For de ekstra følsomme hamrede den blidt med en reflekshammer. Der er rejer på førstesalen. Du skal bare gå lige igennem herretøj så finder du rulletrappen.

Kære Gud,

hvordan definerer man egentlig “en rist”?

Amen.

Kære Morten,

det vil nok undre læseren at du stiller dig tilfreds med Wikipedia-agtig viden når du taler med selveste Gud.

Kære Gud,

jeg vil definere det som et metalgitter der tillader afløbsvand at passere ned i kloakken.

Amen.

Kære Morten,

en rist er en fluesmækker uden håndtag.

Kære Gud,

Du har adgang til BakkeWikipedia.

Amen.

Kære Morten,

sådan cirka.

Kære Gud,

En vanvittig, skrupskør eller forrykt person kan man ikke regne med. Tilsvarende har en sådan person ingen anelse om at der noget galt inde i hans eller hendes hoved.

Amen.

Kære Morten,

Jeg filer lige negle.

Kære Gud

Hyldauer.

Amen.

Kære Morten,

Jeg synes du skal sætte dig ned og skrive noget samlet til mig. Ikke plet. Ikke dette evige hyldauer.

Kære Gud,

Jamen vi kan godt hyggefilosofere. Jeg er nemlig usædvanlig bibelstærk. Godt. Louise Parosana og Bo. Det er de ældste mennesker som Jesus når at møde. Mit spørgsmål er nu blot: Var de to gift?

Kære Morten,

Hvad er det for noget vrøvl? Der står intet i Evangeliet eller de øvrige kanoniske skrifter om Louise Parosana og Bo. Var de gift?

Kære Gud,

det er under overvejelse.

Amen.

Kære Morten,

det er strålende.

Kære Gud,

Plet.

Amen.

Kære Morten,

Har du fået en hundevalp eller en plet på skjorten? Nårh nej, jeg er alvidende, men du har ingen af delene. Du ved godt at amen betyder “Lad det ske!”. Jeg skulle hilse fra min elskede søn og en del andre som jeg er totalt pjattet med. De synes din pletbøn er en fin prøvebøn. Jeg ved ikke helt hvad de sigter til, men de er ok. Altså også inde i hovedet er de ok. De er raske, psykisk set. Måske ikke normale som folk er flest, men dog sunde og endda forbilledlige på hver deres måde.

Kære Gud, du har totalt misset pointen. Det jeg mente med plet er “touchèe!” eller simpelthen: “Det er noget af en penibel situation du har bragt mig i. En lediggang og en hyppig omsluttende ensomhed som jeg overhovedet ikke fortjener.”

Amen. (Lad det ske at du fatter og indrømmer.)

Kære Morten, jeg kan mærke to ting og du kan mærke de samme to ting. 1. Skrivningen af et romanværk af en vis betydning har taget sin begyndelse. 2. Noget er (dermed) på spil.

Kære Gud, du lyder som en tv-prædikant der har taget fritidsarbejde som hypnotisør. Jeg kan overhovedet ikke mærke nogen af de dersens ting og det har jeg lov til at sige for jeg er med i verden på en anden verden end dig. Jeg har nemlig en gul hat på og et lille rundt hoved. Synlige for enhver går vi rundt og prøver at hitte ud af tingene.

Amen.

Eller var det kærligheden der omringede os og svingede os op?

–”Den forbløffende lyd af en ondsindet-12 herre der slår sin paraply sammen og den efterfølgende, ligeledes forbløffende, serie af begivenheder der kulminerer med at huset flyver bort.”

–Lasse Pakka vil du komme op til tavlen? Jeg ved ikke om jeg skal kalde sedlens ordlyd manende eller nærmest profetisk. Du er meget dygtig Lasse. Meget dygtig.

–Men huset der flyver bort, det er jo Troldmanden fra Oz.

–Vil du tie stille, Birgitte.

–Jamen, jeg jamrede bare.

–Hvad var det du sagde?

–Jamrede. Mig. Her. Nu.

Herbysø Vange drejede den store dims oven på bordet mens Gukker så til. Gukker ejede ikke tilstrækkelig med kræfter i armene til at bistå Herbysø Vange.

Derpå udspillede følgende indsigtsfulde dialog sig:

Herbysø Vange: Nu må vi se om jeg magter at få drejet denne hersens kalorius i stilling inden regnen falder om en time eller to.

Gukker: Jeg er klogere end dig!

Herbysø Vange: Men du ejer ikke tilstrækkelig kræfter i armene til at yde hjælp når det drejer sig om … aaaargh … at … dreje … denne … kalorius.

Gukker: Nu står vi lige og mangler to personer.

Herbysø Vange: Vås! Åh! Nu er jeg med på hvad du mener! I selve titlen bliver læseren lovet “hele tre personer der ikke ejer tilstrækkelig med kræfter i armene til at udføre forskellige praktiske gøremål i denne fortryllende prut af en kortprosatekst”. Du har gode armkræfter! Dig kan vi ikke bruge! Mine arme, derimod! De er som vat i forhold til dine!

Glakker: Hør, hvad ind i helvede står I to klumpmikler og bilder jer ind at I foretager jer?!

Gukker: Vi står og leder efter to personer der er armsvage så dette handlingsforløb kan blive afsluttet.

Glakker: Hahaha ha ha ha!

Gukker: Ha! Haha!

Herbysø Vange: Hvad er det der er så morsomt? Åh! Ha haha! Vent. Hvorfor står vi og griner af en fjer?

Gukker: Fordi der under fjeren befinder sig et hus fuld af labre damer.

Erika: Det var dog en kolossalt fantasifuld forfatter der har skrevet denne beretning.

Gukker: Beretningen er på nippet til at gøre mig åndssvag. Interesserer De Dem for kapgang på hænder?

Erika: Jeg er desværre ikke i besiddelse af de fornødne armkræfter.