Jokum Sted Intet: Munke og lort
“Jeg er træt af munke og lort, mest af lort.”
Interessant synspunkt. Interessant sammenligning.
“Halløj! Jeg vil pointere at udtalelsen udgør et synspunkt og netop ikke en sammenligning.”
Det er venligt af dig at pointere det. Simpelthen venligt. Er du altid så venlig?
“Nej.”
Hahahahahaha. Jeg er lutter ører.
“Dit ansigt ligner et væld af snirkler bestående af brusk beklædt med hud.”
Det er dét jeg siger, jeg er lutter ører.
“For mig har munkevæsenet og en specifik, konkret munk intet, eller kun forsvindende lidt, med hinanden at gøre. Jeg elsker nemlig at gå på opdagelse i lande hvor der er munke overalt.”
Det havde jeg nemlig en forudanelse om lige da jeg først så dig.
“Tænk, virkelig?”
Ja, du virker som en person der vælger rejsemål ud fra koncentrationen af munke i befolkningen.
“Munke beder.”
Se, det havde jeg en fornemmelse af at du ville komme ind på.
“Nårh ja. Jeg er livserfaren, men jeg er også 29 år.”
Du har givetvis oplevet meget i dit liv.
“Det har jeg.”
Du er den slags menneske jeg gerne ville lære bedre at kende. Men hvad hedder det når denne lyst bøjes væk af et eller andet usynligt?
“Intuition? Grundfornemmelse baseret på menneskekundskab og, eventuelt, oplevelsen af aura?”
Det er snarere det at du bærer en grøn plastikklovnenæse og har malet dig i ansigtet med tuscher.
“Må man ikke det?”
Jeg har aldrig sagt at man ikke må det. Det kunne jeg aldrig drømme om.
“Det ville også være en sær drøm.”
Om mine følelser i forhold til Fie Laursen
I forfatterverdenen er lakmusprøven på om en forfatter overhovedet må skrive: kan vedkommende lide mennesker? Det kan Lars Norén fx ikke. Det kan Paul Auster fx heller ikke. Så de kan bare skride. Lakmusprøven handler bestemt ikke om hvorvidt lortet, værket, holder, om der er talent bagved, om det rammer tidsånden eller viderefører tidsånden i en ny mere eller mindre hysterisk moderigtig retning. Hvis en forfatter ikke kan lide mennesker må kritikerne beskytte os, beskytte mennesker, læsere og publikum. Det er der masser af anmeldere der gør i deres daglige virke til U.G. med kryds og slange hvilket vi andre kan være taknemmelige for. For influencere som Fie Laursen gælder nøjagtig samme regel: Det nytter ikke en hatteblomst at man udstråler at man tror 1. på kærligheden og 2. på det gode i mennesker hvis man i bund og grund ikke kan lide mennesker.
I denne artikel nævnte jeg en virkelig person. Jeg skrev kritisk om vedkommende. Der er tale om Fie Laursen. Hvis du, Fie Laursen, ønsker at forsvare dig ved at forholde dig til denne kritik kan du skrive til mig på mortenhh@gmail.com hvorefter vi kan forhandle om dit svar som kan publiceres på dette sted. Med venlig hilsen Morten Hjerl-Hansen
Munter eller døv? Fut Særling har fået chimpansen Otto af sin kones mund
Da The Other Newspaper besøger Fut Særling er huset fuld af aktivitet. Tre munde hopper i stuen. Chimpansen Otto ringer fra toppen af skorstenen til husfaderen Fut. Barnet har lavet en isbod hvorfra der sælges tegninger af påskeæg.
Jeg har medbragt ski.
Mange københavnerkunstnere er “fyldte” af en *falsk* åndelighed
Opgaven er: at konstatere det.
Ikke: At forstå det.
Det, jeg har lyst til at sige til samtlige stilistisk monotonr litteraturanmeldere på nettet
Dun anmeldelse er ikke åndeligt sansende. Du skal gå i kirke fordi det er vigtigt og du skal bede for at få ledetråde om hvor dine nærmeste er i gorhold til dig lige i det øjeblik du beder dir Dadervor for dem mutters.
Din anmeldelse er besmittet af omgibelserne, ee ydrestyret, pæn og arrogant: handlingslammet og derfor livsuduelig, trangvrystet og eksistentielt uhensigtsmæssig.
Må den gode Gud blæste sin Ånd ind i dig så du kan *agere*.
