At bruge Leonard Cohen i sit liv er en eksistentiel overspringshandling hvor hjerte og hjerne blandes sammen i en lunken, forgiftet grød

Kunstnerisk var Leonard Cohen en klodsmajor. Han slog ikke til og hans brydsomme mellemværende med det banale er synligt i alle sangene. Det er altid en anstrengt idé der spilles ud. En tidens nar. At bruge Leonard Cohen i sit liv er en eksistentiel overspringshandling hvor hjerte og hjerne blandes sammen i en lunken, forgiftet grød. Et inspireret liv er overordnet set rigt, frit og mættet af kærlighed og lykke. Hvis ikke man kan gå ind i det kunstneriske arbejde med ydmyghed og en sikker sprogforståelse med hele det analytiske beredskab slået ud skal man lade det ligge. Leonard Cohen er for mig en nyttig lektion i hvordan man ikke skal lave kunst og hvordan man ikke skal leve. En slags odder.

”Dysfunktionelle familier”, ånd og ydmyghed

WikiPedias artikel om ydmyghed på både dansk og engelsk, eng. humility, er meget tidstypisk fyldt med en masse behjertet pseudoreligiøst vrøvl og renset for psykiatrisk viden. Det må være mennesker forundt at drømme om at være en løve. Der var en psykiatribruger som skrev en bog der hed ”I morgen var jeg altid en løve”. Det er en smuk titel, synes jeg. Der er ikke meget at hente for den ulykkeligt forvirrede i WikiPedias artikel og det er egentlig synd, men også WikiPedia har sine begrænsninger. Tænk engang på et menneske som gerne vil føle sig værdig og bliver holdt for arrogant, oppustet, fyldt af sig selv osv. Jeg tror Henrik den femtes tale til sin lille soldaterskare før slaget ved Agincourt i Shakespeares Henry 5th er nyttig for alle mennesker og maner til efterfølgelse.

Det er meget almindeligt at tale om dysfunktionelle familier med ord som roller og magtkampe og røvhuller og skyld og skam og samvittighed og samvittighedsløshed og respekt og selvkendskab og selvværd og selvtillid og grænser og ordentlighed og kønsforskelle og identitet og eksistens og frihed og ansvar og dominans og svigt og tilgivelse. Nej. Ånd. Det eneste der gør en person og en personlighed stor er ånd. Lad mig lige minde om at jeg er den eneste i familien fremmede gider at lytte til når jeg åbner for min ånd. Jeg har nået en million læsninger på min blog. Jeg er den mest psykisk sårbare men I andre er langt mere påvirkelige overfor ævl i tiden. Personlighed er alt sagde Charlie Chaplin. Sådan er det. Lige gyldig hvor meget I hopper og springer og famler og udmelder og kritiserer og læser og vejer og vurderer kan I ikke konkurrere med min personlighed. Jeg er et meget, meget ydmygt menneske. Jeg er ikke først og fremmest et taknemmeligt menneske eller et høfligt menneske eller naivt menneske eller pudseløjerligt menneske, men et ydmygt menneske. Ånd. Ved jeg hvad ånd er, kunne man spørge, lidt dristigt? Ved I hvad. Det kan godt være at Jesus gik rundt og Buddha gik rundt og Muhammed gik rundt og det gik lidt tilbage for Jakob Frank. Høhø. Det kan godt være at Gud skabte universet og at der er milliarder af stjerner som sætter det hele lidt i perspektiv. Jeg er andres helt og jeg vil have arbejdsro. Ånd. På det individuelle plan: Ydmyghed og personlighed. På familieplanet: Samdrægtighed. Ånd er det der betinger vores liv her og nu, sammen og hver for sig. Ånd er kærlighedens grundstof. Ånden er i de bedste seksuelle oplevelser. Talent og kreativitet og kommunikation. Bedre: Ånd. Ånden der forsegler øjeblikket i et smil der betyder alt.

Lighed. Bedre: Ånd. De kan stoppe alle FNs konventioner op et vist sted hvis ligheden ikke er lighed i ånd. Hvad den er: Lighed er ånd. Oprigtighed er ånd. Ærlighed er ånd. Hjælpsomhed er ånd. Vælter jeg rundt i oprigtighed, ærlighed og hjælpsomhed som jeg bare henter inden i så jeg er en engel? Nej. Sådan er det ikke at være en stor personlighed. Sådan er det ikke at være en stor ånd. Jeg er et menneske med en åndelig metier.

Jeg skriver ikke disse ting for at minde om at vi er en familie. Jeg har altid synes at samdrægtighed er noget klodset noget i forhold til ydmyghed på det personlige plan. Jeg skriver dette som storebror. Det hele samler sig om følgende staldtip: Vær bedøvende ligeglad med udsagnet: ”Lidt ydmyghed ville klæde dig.” Den der tror at ydmyghed er andres sag taber.

Italienere 1

I Italien evner folk at være ”lidt” anderledes end de er, rent psykisk. De kan tage sig sammen ved at importere, ital. importo, træk fra virkelig fantastiske familiemedlemmer der kan gennemskue dem og korrigere dem ud fra deres egen eksistentielle irritation og identitetskriser. De eksistentielle, undskyld, italienske mænd siger i den situation: ”Vi er ikke gode for hinanden”, mens de italienske kvinder siger: ”De kan ikke være i stue sammen”. De italienske kvinder holder deres sønners hoved ind mod væggen hvor der hænger et billede af en helgen, kåret af Politiken og Information i Danmark. Det kan være Tobias Eva Madsen med briller. Det kan være Tobias Eva Madsen uden briller.

Italienere brøler når de ser hinanden. Det er fordi italienske børn ved, at erklærede ateister og erklærede troende har et meget kroget forhold til livet og kommer fra den lavere middelklasse. Folk fra de højere klasser søger ind på kunstakademiet når de er døde. For at undgå at de brøler ad gæsterne på museerne bliver de anvist stole hvor de sidder helt stille med lukkede øjne og rådner. Der bor 61 millioner mennesker i Italien.

Den autofiktive bølge er passé om 10 år

Jeg kan ikke forestille mig noget mere bekvemt hånende den bilaterale samtale end Yahya Hassans digte. Den autofiktive bølge er passé om 10 år. Den vil ikke finde en balance og Knausgård får ikke Nobelprisen i Litteratur. Bølgen vil gå over i historien som en konfus, banal kuriositet, som en forbigående åndelig demens med alle de konsekvenser for de pårørende som demens har i virkelighedens verden.

Sikken en verden vi lever i.

Jeg foretrækker livet frem for verden. Livet med mine nære og kære.

Omsorg.

Nærhed.

Kærlighed.

Jeg kan ikke forestille mig noget mere sølle end en vennegruppe. Jeg kan ikke forestille mig noget mere fattigt end en gruppermiddagsinvitation. Jeg kan ikke forestille mig nogen mere modbydelig skabning end en person der sætter livet, heriblandt omsorgen, nærheden og kærligheden til side for at lave kapitalistiske, selvberoende kunstværker.

Mennesker der bruger udtrykket ”Er dårlig til at tale om følelser” er ikke hjemmevante i livet mens de siger det, de er i en presset, demoraliseret, fortvivlet situation som muligvis er livsvarig. I det tilfælde må man sige at de er skadede. Når man har det sådan er man ikke konstruktiv men farlig for ens nære og kære fordi udtrykket er meningsløst. Det man kan gøre er at holde hovedet koldt og hjertet varmt og føre en bilateral samtale med en behandler i psykiatrien eller en psykolog eller psykiater, som på et senere tidspunkt sætter en i stand til at føre en samtale med en nær ven. Gruppesamtaler er utilstrækkelige. Samfundet er ustyrlig fjendtligt overfor den bilaterale samtale fordi folk ikke erkender sig selv som vrag der er psykisk syge alle til hobe men flygter ind i en kapitalistisk livsverden hvor leg er blevet det samme som evnen til at producere kapitalistiske kunstprodukter der står selv, spændt ud mellem form og indhold. Så sølle er vores kunstforståelse blevet. Så sølle er vores begreb om venskab blevet.

Verdens kedeligste børnehistorie

Far kom ind. Han gabte. Mor kom ind. Hun strakte sig og gabte. Christina kom ind. Hun kiggede på far og mor og gabte. Far strakte sig. Katten kom ind. Den gabte. Gabte gabte. Gabte kom ind og Far. Far kom gabte og ind. Ind kom Mor og Far. Far strikkede og strakte sig. Mor brækkede sig.

Flot Japan

I har opfundet vinduer af papir. Man kan ikke se ud af dem, de isolerer ikke og bliver ødelagte når det regner.

Undskyld.

Hvem var det der sagde undskyld?

Det var bare mig.

Men du taler ikke japansk.

Du ville ikke kunne forstå mig hvis jeg talte japansk.

Du har gjort noget utrolig dumt.

Brevkassen: “Hvor mange mexicanere boller netop nu og har de en hjemmeside?”

Det er Simone Kepler, en fjern efterkommer af astronomen Johannes Kepler, hun har, blandt andet, arvet hans kikkert, der spørger: ”Hvor mange mexicanere boller netop nu og har de en hjemmeside?”

Garnt Feber svarer:

Kære Simone,

Jeg ved ikke hvor mange mexicanere der boller lige nu og der findes ikke hjemmesider for den slags ting. Du må, oppe i dit hoved, være indstillet og fremover forberedt på at ikke alle ting er ting i årets egentlige betydning. Ordets. Ja, jeg kom til at skrive årets. Det var en freudiansk fortalelse.

Med venlig hilsen

Garnt