Psykiatribrugere: Mette Frederiksen er ikke vores statsminister

Der er masser af ting vi psykiatribrugere skal holde kæft med. Men Mette Frederiksen er ikke den rette person til at lede Danmark.

En af os.

Psykiatribrugere er en samfundsressurse – brug os.

Der bør være et galehus for hver kommune, hvor stressede psykiatribrugere kan komme ind og få fred, hvile og pleje når behovet er der og tjekke ud, stille og roligt, med ivrig vinken, derefter.

Det koster:

2 psykiatere: 1,5 mio årligt
5 psykiatrisygeplejersker: 2,5 mio årligt
Husleje, senge mv., 15 sengepladser: 500.000 årligt
Andet: 1 mio årligt
I alt, per kommune: 5,5 mio årligt
98 kommuner * 5,5 mio = 539 mio årligt

Alle borgere skal have periodiske breve fra smågalehusene. Samfundets tilstand kræver det. Jeg anbefaler endvidere at alle danskere får en journal.

Psykiatrifonden blamerer sig ved at tilbyde envejs-onlineterapi. Testamentér endelig dine penge til fuporganisationen Kræftens Bekæmpelse. Det ville Simon Spies have gjort.

Psykiatribrugeres udadvendte kernekompetencer
Tage en dag ad gangen
Bilateral samtale
Intet andet

Psykiatribrugeres indadvendte kernekompetencer
Strategier
Intet andet

Disse smågalehuse skal altså have en anden funktion: Folkeoplysning om psykiatri via gamle, garvede og glade psykiatribrugere. Hvorfor er gamle, garvede psykiatribrugere egentlig så glade? Fordi lettelsen, når den er der, er en lettelse fra både livets op- og nedture samt det syge sinds op- og nedture. Det kan vi lære meget af på alle mulige måder.

Hvad kan du gøre?

Du kan medvirke til at Mette Frederiksen bliver væltet og erstattet af Astrid Krag. Astrid Krag bør være landets nye statsminister. Mogens Lykketoft har netop udgivet sine erindringer hvor han, ligesom jeg, pointerer betydningen af politikerens karakter. Han er ikke perfid, men konstaterende og går modigt i mod vores politisk korrekte tidsånd. Politikere skal, min definition, mit ”krav”, mit ”Krag”, være *kunstnerisk begavede, filosofisk forpinte, visionære, men, desværre, overtrætte forbilleder der erkender sig selv som vrag*.

At være psykiatribruger er, blandt mange andre ting, én lang øvelse i at holde kæft, på den gode måde og at indrette sig så de gode dage bliver mange, i fællesskaber og i kærlighed. At udtrykke følelser i høje vendinger er bestemt ikke stilen. Det gør glade, gamle, garvede psykiatribrugere som jeg nødigt. Det må vi gøre gennem kunst og hvad har vi. Jeg er ikke en ambassadør. Dette er en anbefaling til danskerne og Socialdemokraterne, samt et banalt lovforslag. Jeg er ikke #skizopride, for #skizopride er en ringe strategi både personligt og fremskridtsmæssigt. Rigtig god vind fremover Mette Frederiksen. Jeg tror du vil egne dig rigtig godt til at lede en eller anden organisation hvor der både er penge og ansvar. Jeg er ikke helt sikker på du kan se forskellen, så der skulle være nok at vælge imellem. 🙂

Daddy?

Young and Beautiful

Sangskrivere: Aaron Schroeder / Abner Silver

Young and Beautiful sangtekster © Gladys Music, A. Schroeder Int’L LLC O.B.O. Rachel’S Own Music, Larry Spier Music LLC O.B.O. Lincoln Music Corp., Rachel’S Own Music

Den smukkeste afhængighed

Hvis der er gensidig afhængig i et parforhold må der gerne være både goldhed og dominans og helst samtidig. Hvis denne afhængighed overskygger kærligheden totalt er det godt, for det er bare ligesom en dyne.

Parterapeuter der virker lige så sindssyge som mig, men ikke ved det. Kapitel 33: Hatty Fast

“Jamen jeg bor for det første i Spanien.”

Det vil jeg gerne lige se noget dokumentation på.

“Jeg har ingen kontanter på mig.”

Fordi du er parterapeut er dine midler investeret i våbenaktier. Jeg bad om dokumentation på at du bor i Spanien.

“Bare du ikke spørger om autorisation, for jeg er kun psykolog.”

Dokumentation. Du slipper ikke uden om.

“Ok, jeg har flere sindslidelser, men bare rolig, jeg er ikke udredt.”

Dokumentation.

“Ok. Jeg er en fupper.”

Dokumentation.

“En fupper. En fupmager. En svindler.”

Hvad er det?

“En hårtot. Min hund fælder.”

Gør I ikke rent?

“Jo.”

Hvad er så det her?

“Øh. En næse.”

Var det ikke kun ret og rimeligt at anføre på din hjemmeside at de flår næserne af hinanden i din biks?

“Giv mig den. Det er øh min næse.”

Du har allerede en næse.

“Øh. Hvor? Hvor henne?”

Midt i dit ansigt.

“Jamen jeg har to.”

Dokumentation for at du bor i Spanien.

“Du er narcissistisk. Det virker på mig som du er narcissist.”

Det ved jeg, ingen er deres diagnoser. Har overdrevent brug for bekræftelse og beundring. Brugte min partner som livskilde og dominerede hende. Ved ikke hvordan det er at elske. Narcissistisk i skadelig grad.

“Jeg har et brev fra hende.”

Dokumentation.

“Ok. Jeg er indbrudstyv.”

Hvad skriver hun?

“At du har overdrevent brug for bekræftelse og beundring og brugte hende som livskilde og dominerede hende. At du ikke ved hvordan man elsker. Narcissistisk i skadelig grad.”

Dokumentation.

“Møn nøse. Av! Av!”

Dokumentation.

“Du hev min næse af!”

Du kan få den anden på.

“Godt man har et par stykker.”

Den passer ikke.

“Næh. Pyt!”

Dokumentation.

“Her er min legitimation af hvilken det fremgår at jeg faktisk bor i Spanien”

Det var dog et tåbeligt sted at bo.

Flyveblad

Når en gakker vender blikket udad bliver de gymnasielærere og præster der burde stå i køen med billetter placerede i nogle ubekvemme sko der hedder: ”Desværre, Morten. Vi føler os tossede når vi læser dig. Vi føler os som en samlet hob der hver især er tossede. Vi vil ikke linke og like. Dit shit kan du godt pakke sammen.”

Min ligegladhed i forhold til den forsvundne kø har nuancer. På den ene side indser jeg at jeg ikke formår at tage min læser ved hånden og opøve min tilhører i bilateral samtale og til modent at skrive en sms til en ven midt i al det her mediehejs. På den anden side bekræfter jeg dem der kan. Vi er et fællesskab og vil samdrægtighed.

Det er på tide I begynder at tale pænt om mig derude. Jeg er ikke ham der insisterer, men ham der repræsenterer et fællesskab af gakkere der vender blikket udad med oldtidskonsekvenser for såvel gymnasielærere som præster. Mine digte repræsenterer ethvert tænkeligt perspektiv jeg lige kan komme i tanker om. Det eneste jeg siger er Jeg. Er. Her. Nu. samt at du godt kan stole på at du er tosset og at du trygt kan vende blikket udad.

Og således ligger jeg i sengen i en bekvem Heathcliffemortenstilling i en tryghed der hedder øjeblikket, mens jeg forholder mig negativt til max 10 fjendebilleder om dagen, helst indlejrede i sproget og helst ikke personer men jeg vil godt lige sige at ham Neruda er en gentleman mandschauvinist og derfor må jeg vel lige kigge på ham. Jeg modtog ham i en kærlighed der nu synes forseglet og henvist til et sted hvor der bor tigre og ved at disse vilddyr nu vil vende blikket indad med mig der vender blikket udad i gakkethed.

Onkelhumor om kærlighed

Lad os antage at verden er fra Søren Kierkegaard og kvinder er fra Jane Austen. Lad os videre antage at der er tale om et visdomsord. Mænd er slet ikke nævnt. Hovsa. Det kan ikke være et visdomsord, jo, mænd er en del af mængden ”verden”, men det samme er kvinder, som altså så både er fra verden og fra Jane Austen. Hvad mest? Jeg synes det er lidt snoldet at kvinder er dobbeltbundne og vi mænd bare er en del af den grå masse, ”verden”. På den anden side er det da sjovt at være fra Søren Kierkegaard uden at skulle tænke på Jane Austen for hende har jeg da aldrig haft forstand på. Hallo! På den anden side må jeg indrømme at jeg ikke forstår hendes bøger, selvom jeg har forsøgt. Måske ville det give mig en bedre indsigt i kvinder. Hmm. Nej. Måske skulle jeg blive bare en tak mere romantisk. Tak er et fattigt ord. Det må kunne fås billigt nede hos Takhøjs Antik. Det store spørgsmål er om Jane Austen er fra Søren Kierkegaard? Der er et slægtskab via deres sindrige meddelelsesteknikker. Søren Kierkegaard havde sin fra Sokrates, men Jane Austen havde den direkte fra hjertet. Selvfølgelig brugte hun også knoppen. De var begge meget generøse. Gennemtænkt overbærende. Jeg tror jeg er landet på at romantiske længsler i hvert fald ikke er noget ligefrem gement, men noget vi alle ligger under for. Ja. Ja, der er jeg landet.