Hvis jeg var blevet politiker i mine unge dage var jeg blevet forrået. Ikke af magt, det hedder i øvrigt korrumperet, men forrået. Hvorfor? Af hensyntagen til mig selv og min karriere, min politiske sag, men først og fremmest af hensyn til snuhed. Hvad er det med den snuhed? Den går lige ind og æder karakteren.

Rammerne for en politikers mulige karakteregenskaber er vide. Men de findes. Politikere er, når de er bedst, på en bestemt måde. Politikere er *kunstnerisk begavede, filosofisk forpinte, visionære, men, desværre, overtrætte forbilleder der erkender sig selv som vrag*. Vi bør have et realityprogram som hedder Politikerskolen og vi bør også have en skole som hedder Politikerskolen med dette krav som forbillede. Det ville være lige så smukt som Kristian Jensen foran Fiat Puntoen og hvad mere er: Det ville være konstruktivt.

Kristian Jensen er en person der for længe siden er blevet ædt af *hensynet til snuhed* og nu har Venstre fået en ny Jokermann som formand. Læg vel mærke til at Kristian Jensen er for sent ude med at erkende sig selv som vrag. Det skal man nemlig gøre allerede *inden* man bliver Finansminister og næstformand. Det lærer man på Politikerskolen.

Kristian Jensen vil altid være en politiker som folk ikke rigtig kender. Fordi han ikke erkendte sig selv som et vrag og fik opbakning til denne selverkendelse i *befolkningens rutinemæssige karaktervurdering* havde han ikke råd til visioner. Fordi han ikke er kunstnerisk begavet har han ikke råd til visioner. Fordi han først nu er overtræt fik han ikke råd til visioner.

Vi skal hanke os op i de vestlige demokratier og opøve befolkningerne i *rutinemæssig karaktervurdering*. Vi skal ikke have mere Volbeat. Vi skal have Poul Gernes ind i den næste Fiat Punto.

*Politikerlede* er ikke konstruktiv og ofte er den direkte dum. Nu fik Venstre igen en farverig politiker i spidsen som er et kunstværk i sig selv. Så kan folket spise den.

Søren Ulrik Thomsen skriver i et af sine essays at en politiker skal være kedelig. Det er ikke nuanceret. Det vidner om politisk dumhed.

Jeg vil vædde med at tiden ikke er moden til hverken en Politikerskole eller et Politikerrealityprogram. Men jeg afgiver det løfte at 1) vi vil komme en del af politikerleden til livs, 2) vi undgår snuheden som politisk dannelsesideal og 3) vi undgår farverige politikere hvis vi stiller det krav til politikernes karakter at de skal være *kunstnerisk begavede, filosofisk forpinte, visionære, men, desværre, overtrætte forbilleder der erkender sig selv som vrag*. Politikerlede er folkets magtesløshed. Snuhedsidealet er folkets magtesløshed. Farverige politikere er folkets magtesløshed. Er der noget som helst overraskende i Trump, Johnson osv. når magtesløsheden er så massiv?