”Lige nu er det vigtigste vi kan gøre at få så mange som muligt til at forstå at verden slet ikke fungerer”

”Lige nu er det vigtigste vi kan gøre at få så mange som muligt til at forstå at verden slet ikke fungerer.”

Det lyder vigtigt.

”Det er vigtigt.”

Men hvad mener du? Hvorfor udtaler du dig om politik, når du kun spiller en birolle i den store sammenhæng?

”Jeg er Harry Klemme. Jeg spiller vandfaldet i scene 3.”

Den lille forskel

Professor Brede er ikke professor. Det ser jeg med det samme på hans to par gummistøvler i entréen. Senest har han udbredt sig om forskellen mellem mænd og kvinder. Det er, som han indrømmer, en “lille” forskel og derfor ligger der to luppe klar på bordet ved siden af vores tekopper. Jeg undrer mig over dem, men regner med at det er en lille gimmick som den lille mand har udtænkt. Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at røre ved min. Der er en ulækker elastik viklet omkring. Mærkelig nok er der også en fane.

Hvori består den lille forskel?

“Forestil dig et menneske du i grunden elsker der kryber.”

Ok.

“Vil du sige der er tale om et kryb med menneskelige egenskaber eller et menneske med kryblignende egenskaber?”

Det første, må jeg nok erkende.

“Hvorfor?”

Ved ikke.

“Det er fordi du er en mand. Du lægger kortene på bordet. Diskret. Du siger tingene ligeud, i det mindste for dig selv. I din kærlighed elsker du jo alligevel. Du tilfører billedet af krybet med menneskelige egenskaber varme. Krybet stiger op. Miraklet sker. Mandens mirakel. Dine, Robert Flemmingsen, i øvrigt kønsuafhængige, livsomstændigheder er at du står op og ikke kryber. En kvinde ville sige der selvfølgelig er tale om et menneske der kryber og ikke et kryb der er menneskeligt. Det kvindelige sprog om magt og kærlighed dominerer i dag. Så folk der ligger ned og maver sig frem mellem græstuer og pinde får for lidt opmærksomhed.”

Har du noget i mod at holde bøtte?

“Jo.”

Det var bare et indfald jeg lige fik. Er forslag.

“Det er sikkert en glimrende idé i hvert fald.”

Jeg skubber til min lup med en tændstik uden svovl som ligger på mit knæ.

“Hvorfor lå der en tændstik uden svovl på dit knæ?”

Det er min lille hemmelighed.

“Den var lille, i hvert fald.”

Ja.

“Kvinder vil kramme mildt. Mænd vil drille varmt. Derfor er mand plus kvinde en fantastisk opfindelse.”

Hvordan at forstå?

“Derved at de begge tager fejl og derved at de ophæver hinandens fejl.”

Præst efter interviews med ateister: “De havde vidt forskellige syn på Gud”

“Én af dem opfattede Gud som en slags bold, sol eller appelsin der lå på en gren i et træ.”

Redegørelse for meningen med et digt, som ikke bør skrives fordi selve meningen er for fjottet

Meningen er at tårne som regel er højere end træer. Dette belyses gennem tredive vers. Der findes selvfølgelig undtagelser hvor det omvendte er tilfældet men denne overvejelse berører digtet ikke, hverken direkte eller antydningsvist. I fjortende vers kommer der pludselig en mand i gul regnfrakke ind i digtet. Hans talegaver og behagelige opførsel nødvendiggør næsten at digtet bør skrives, men der sidder en igle på hans skulder og man spørger sig selv hvor silen den stammer fra. Meningen må være at han har sovet med en flodvandrers gummistøvler som hovedpude. Men dette er ubekvemt og dermed er meningen for fjottet.

Redegørelse for meningen med et digt, som måske findes

Jeg afslører ikke om digtet finses. Findes. Det var en slåfejl.

Men altså de første fire strofer handler om at bier ser klodsede ud når de bevæger sig imellem hinanden.

Så går digtet over til at beskrive en mand der bliver jagtet af en bi og nu kommer der fart over feltet.

Det viser sig at han har lommerne fulde af ædelstene og er på vej op til herregården i sørgeligt tøj for ikke at vække opsigt.

Manden viser bien en diamant og bliver stukket på næsen.

Nu går digtet over til at beskrive næsen der hæver til dobbelt størrelse.

Diamanten der udløste flygtningekrisen bliver liggende i gruset og glitrer i solen.

Meningen med digtet er at man aldrig skal lade sig jagte af en bi når man er i en unaturlig situation i gamle dage.

Kærlighed til fods

En ung, dejlig mand kom gående hen ad fortovet med en lidt for stor blomst der skyggede for udsynet og bevirkede at han faldt så lang han var foran en grøn bænk hvor der sad nogle ungdommelige mennesker midt i fyrrerne af mildest talt blandet køn og passiarede. Den unge mand blev skamfuld og kom hurtigt på benene mens de andre grinede uden skadefryd. ”Måske har jeg gået lidt for hurtigt,” tænkte den unge mand for sig selv og sagde ”Måske har jeg gået lidt for hurtigt” henvendt til kvinden der hjalp ham med at samle blomsterne op fra fortovet.

En af de i alt fire personer på bænken, en mand med krøller, afsluttede sine betragtninger med ordene:

”Kunstneriske ambitioner er et frygteligt monster eller en samarbejdsvillig kæmpehund der kan blive en trofast tjener.”

Kvinden vendte sig med favnen fuld af blomster.

”Kom lige ned på jorden dit veluddannede røvhul!”

Se, dette var en sær kvinde, som det var værd at kende!

Ærterne bestemmer

Køter Silketoft er den sidste dansker af en ædel, trælevende stamme der både er socialdemokrat, konservativ, enhedslister og DFer. Da jeg, ved at vifte med en trompet, melder min ankomst prøver han sig forsigtigt frem med lidt teenagehumor oppe i bladene: “Jeg havde en salamander der hed Bjarne”. Der bliver stille fra træet. Jeg kigger på The Other Newspapers lysmand og dernæst på vores gaffer, som har valgt sit erhverv fordi han har underbid. Vi bryder alle tre ud i en ukontrolleret fnisen. Luftstrømmen fra vores fnisen rammer træet som får det til at svaje og Køter falder ned med et bump i en sværm af blade. Vi andre klukker. Luftstrømmen fra vores klukken rammer træet som derefter vælter. Vores gaffer stikker af efter en mus der piler forbi.

“Ved I hvad, jeg er træt af eliter og træt af xenofobi og træt af slinger i valsen og lirum larum, så nu har jeg meldt mig under fanerne i Enhedslisten.”

Jeg kigger op i træet. Hans bopæl består af en platform i en mægtig glasboble. Fotografen knipser et par gange:

Perfekt. Perfekt.

TON Video: Det er for logisk

Vi trænger til at bevæge os.

Jeg køber ikke et tog til dig.

Et lille tog?

Et tog soder.

Vi må springe ud på 30.000 fod vand igen. Styre uden
om ønsker og drømme og håbets uheldige pres.
Bevæge os ud i det ukendte.

Vi besluttede at sige vores job op og skabe vækst.

Den har man altså hørt før.

Vi tager nisserne med i passagervognen. Vores datter
skal trække i den stang der siger fut.

Du mener flytte til Blovstrød?

Jeg er for tilfreds og for angst til at flytte.

Vi kan købe verdens mindste båd.

Er det rigtigt.

Det er helt rigtigt.

Det er for logisk.