Urolig mand var bare Svanefyr

102 togpassagerer blev lidt forvirrede da deres tog pludselig stoppede ude på en eng i torsdags. Det var et pænt tog og det var pæne mennesker. Da toget ikke kørte videre gik de igennem skoven ned til en skovsø. Der mødte de den urolige Svanefyr. “Det er mig der har stoppet toget. Jeg har spist jeres billetter.” En lille pige bed den urolige Svanefyr. Det fik de fleste til at grine. Også den urolige Svanefyr blev i bedre humør. Han tegnede 103 billetter på papyrus og så var det videre med toget. De skulle til banko. Den urolige Svanefyr vandt alle præmierne men delte dem ligeligt med deltagerne.

“Alt det er mange år siden. 9 år siden. Men ikke i forhold til virkeligheden. I forhold til virkeligheden er det lige nu.” Greimas Takkel prøver at fange opmærksomheden, men urolige svanefyr bliver ved med at lave sjov oppe fra scenen.

“En robust person kan gøre meget selv. En robust person kan puste balloner op.”

Det var urolige Svanefyr der sagde sådan oppe fra scenen.

(Illustration: Valeria Gavrilin; Tekst: Morten Hjerl-Hansen)

Han fiser rundt på Stillehavet og fotograferer underlige bølger

Er de ligesom et hus?

“De er våde ligesom et hus i regnvejr og solen leger i de store vandmasser.”

Hvad er det for et billede du har fisket op der?

“Det er en stregtegning jeg fandt med en engel der går væk fra et koldt lys med påskriften ‘no light’. Under armen har han en kvinde der holder en malerpensel over en spand. Måske er det hende der har malet hele molevitten med englen og lyset og hende selv. Bag tegningen skimtes en reflektion af kunstneren.”

Der leges altså med afsenderidentitet?

“Måske. Men man må huske at Stillehavet er vældig stort. Det er ikke ualmindeligt at finde Shakespeares samlede værker skrevet i tang.”

Flaskeposter til enhver pris.

“Flaskeposter til enhver pris.”

(Illustration: Valeria Gavrilin; Tekst: Morten Hjerl-Hansen)

“For mig tikker forbindelsen opad sammen med det biologiske ur højere end lyden af arbejdsmarkedets næranerkendelsescirkus”

Hvordan kan forbindelsen opad tikke?

“Aner det ikke. Guds nærvær er et vilkår.”

Hvordan kan du høre forbindelsen opad tikke?

“Samme svar. Og så vil jeg godt lige sige at du er morbid. Jeg køber ikke din skuespillerenfoldighed.”

Hvordan kan dit biologiske ur tikke?

“Jeg kan høre det lige efter min sommersøvn og vintersøvn. Det siger tik-tik.”

Hvordan kan du høre det biologiske ur tikke?

“Samme svar. Og så vil jeg godt lige sige at du er et grimt anker.”

Til stede ved borgermødet var afdøde Virum-arkitekt Tage W. Zittow som tænkte sig om før han fremsatte sit spørgsmål:

“Jeg var ekspert i at tale med sovende og kørte frontalt ind i en ur-forretning. Nu vil jeg godt vide: Hvad er klokken?”

Hyldest til penge doseret på den rigtige måde af en stat

Det er fredag i 1985. En nøgen Mark Knopfler stikker hovedet op over dynen:

”500 kroner doseret til Rikke Taxman – selv lidt af et skattegeni – hun har dem ikke så det bliver pasta Zara til hende og den lille resten af måneden og der er en uge tilbage. Og så spørger du om Rikke Taxman findes og jeg må svare at ikke engang staten findes. Vi er statsløse! Ligesom Albert Einstein selv valgte at blive statsløs har vi som samfund nu valgt kollektivt at være statsløse.”

Reddet ved at forelske sig i løve

Jeg forstår ikke hvorfor der er så mange der laver en polystyren kopi af sig selv som de anbringer i en underbelyst glaskolbe med en kopi af en iskold totalt vansiret hånd stikkende ud, i en grotte – som deres efterladte og andre kan besøge når de er døde og borte.

”Hæhey – du prøver at være The Other Newspaper agtig! Mås man ikke.”

Så forstår jeg ikke hvorfor der ikke er nogen der laver en tv-serie i 10 afsnit om et høj-råd for middelalderens helte, herskere og videnskabsmænd.

”Et høj-råd?”

En udendørsoptagelse af forskellige magtfulde der træder op på en høj hver gang de vil sige noget med ordene: ”Jeg mener at sandheden er denne.”

”Det er faktisk ret The Other Newspaper agtigt.”

Æv. Det er jeg da ked af.

”Du skal ikke være ked af det. Vi glemmer det bare igen.”

Ondt med din tro: En filosofisk prøve. (Evt. prøvebillede.)

Om skjult religionskrig i familier, ”børneinkvisition” mm.

-Til Adam Price

”Vi ved jo hvor mange ateister og uafklarede, altså agnostikere, der i deres sidste tid på jorden tilkalder familiens troende og taler henført og længe med dem under fire øjne.”

Der tror jeg ikke du fik alle nuancer med.

”Vi ved jo at langt de fleste der virkelig er på røven har prøvet at bede til Gud.”

Der tror jeg heller ikke rigtig du fik sagt noget.

”Sig mig… Nu holder du simpelthen kæft!”

Har du ellers noget i tasken?

”Vi kan da tale lidt om julens betydning for mig.”

Gerne.

”Lad mig se… Nej… Lad mig nu prøve…”

Gerne.

”Vi ved jo ingenting.”

Nej.

”Vi ved jo ingenting.”

Korrekt.

”Men der er mange aspekter af tro. I en familiesammenhæng giver tro hos forældrene mulighed for at indføre noget neutralitet. Kirken som en zone hvor der ikke er roller og magtfordeling.”

Fuck. Du kan stadig. De har trampet på dig og hånet dig og du kan stadig. Du har jogget i spinaten og faldet. Du har rejst dig. Det er fantastisk. Du står på hug. Nærmest.

”Nå… Øh… Det var så lidt…”

Nej, hvor var det hovedet på sømmet!

”Tja… Ja…”

Men giver det mening at sige at kun kirken kan tilvejebringe den neutralitetszone uden roller og magtfordeling?

”Ja!”

Så ateister er tabere. Ateister er onde.

”Hvis forældrene tit stikker til børnene fordi der er et fravær som ikke bliver fyldt af de surrogater som forældrene indfører, forældrenes pseudoåhsåoriginalitet og åhsåuafhængighed og åhsåfrisindethed så går det i hvert fald ud over børnene.”

Det er et andet sted at starte det du tager fat på end den sædvanlige ateisme-troende problematik. Jeg skal lige sunde mig med et glas vand.

”Drik bare min ven.”

‘Drik bare min ven.’ Det lød i hvert fald meget kristent.

”Jeg kan kun forstå verden i kraft af min tro.”

Du har lige indrømmet og sagt ‘Vi ved jo ingenting’.

”Ja.”

Er der slet ikke nogen ting ateister er bedre til, sådan i det daglige, end troende?

”Jo.”

Hvad?

”Ateister kalder sjældent dybe uoverensstemmelser i familier for krig.”

Men er det ikke en stor fed løgn?

”Hvordan?”

I en krig foregår der klodsede ting. Mange.

”Hvorfor?”

Man er bange. Man rammer forkert. Man bliver selv ramt.

”Øh.”

Nå, men for at begynde forfra… Børn har altså ret til at klandre deres forældre for ikke at tilbyde kirken som neutralitetszone hvor der hersker stilhed omkring roller og magtfordeling et øjeblik.

”Ja!”

Men det vender hele debatten på hovedet…

”Ja!”

Det med at det ikke bare handler om den forbandede stillingtagen til om man tror eller ej.

”Ja!”

Det handler faktisk om dialog.

”Ja.”

Men langt mere handler det vel om nuancer.

”Det er lige præcis den prioritering der er så uendelig vigtig. For sig selv sidder man jo ikke og tænker på sig selv som ‘Hej mig, jeg er ateist’ eller ‘Hej mig, jeg er troende’. Hvorimod andre skyder én i skoene at man i udgangspunktet er enten det ene eller det andet. Igen noget med roller.”

Som troende må det være fedt at ‘føre en anden til tro’?

”Der tror jeg ikke du fik alle nuancer med.”

Hvorfor ikke?

”Det betyder ingenting. For der er noget der er endnu større end nuancer og det er kærlighed.”

Nu slår du mig ikke oven i hovedet med kærlighedsordet. Nu holder vi os til nuancerne!

”Av! Av! Ok!”

Jeg ved godt at det hele starter og slutter med kærlighed men nu holder vi os lige til nuancerne.

”Vi er midt i et kunstværk og VI KAN IKKE SIDDE HER OG ELSKE UD I DEN BLÅ LUFT.”

Hahaha.

Valgplakatkonservator mister firkantet stempel og stempelpude med hudfarvet blæk

”Det irriterer mig at lortet er væk. Det gør det da.”

Hvorfor?

”Fordi det er mit arbejde. Jeg går rundt om natten og fjerner hitleroverskæg fra valgplakaterne. Og fordi man ikke skal lave hærværk imod valgplakater.”

Det er vi enige om. Det er godt du gør det. Jeg håber du finder dit firkantede stempel og stempelpuden med det hudfarvede blæk.

”Tak.”

Og den fine lommelygte i den lille taske.

”Giv mig mine ting, din lusede journalist.”

Hæhæhæ…

”Det var da som syv petre. Hihihi.”

Hahahaha.

”Din lurifaks altså. Hihihi.”

Hahahaha.

”Det var virkelig snedigt. Hihihi.”

Hahahaha.

”Godt udtænkt. Hihihi.”

Hahaha.

”Du er en sjov én.”

Hahahaha.

”Også lidt beroligende.”

Læserbrev fra Vimmer Heslund Kakkel

Hej The Other Newspaper!

Jeg står i et sløjdlokale og bakser med noget. Mit spørgsmål til jer er: Kan man lave en 16-sidet terning der er nogenlunde fair? PS: Jeg befinder mig i nærheden af en sø.

Hilsen

Vimmer Heslund Kakkel

Kære Vimmer,

Du kører ud til søen. Her vil du opdage at terningen allerede ligger og fiser den af i vandkanten. Held og lykke med kaklerne.

De venligste hilsener fra alle i vandkanten

Gimmer