En stille bølge

En stille bølge knejser stolt og ruller ind over stranden. Den bliver derefter til jeg ved ikke hvad. Ja, den var langt flottere lige før. Nu ved jeg ikke hvad den er blevet til. Jo. Den er tydeligvis opslugt af og gået i ét med det mellemstore hav, så meget har jeg jo fattet. Den siger ingen lyd mere. Ikke engang plop. Den var så flot. Den var på vej. Den nåede kysten og i det samme opgav den ævred. Jeg leder i min fantasi efter hvad sådan en forhenværende bølge er metafor for og finder svaret: Enten migselv eller Hartvig Handelsknudsen der sopper. En rædselsfuldt hoven intellektuel. Ond som jeg ved ikke hvad. Af en eller anden grund slås Handelsknudsen med en robust. Ude i vandet. Det skete lige her nu, mens jeg sad og skrev.

(Illustration: Evgeniy Grebenchuk; Tekst: Morten Hjerl-Hansen)

Fru Chornums Hukommelse

Fru Chornum husker dengang hun blev malet i et tænksomt øjeblik. Da ansigtet var klar lød en mystisk lyd af nodeark der blev foldet sammen og maleren begyndte at synge så højt at fru Chornum fik ondt i ørerne. Så piftede fru Chornum og der blev serveret ærter.

”Det slog mig at jeg vidste en masse ting, mens det billede blev malet. Når jeg bliver i tvivl om hvor mine handsker ligger går jeg hen og kigger på billedet af mig.”

(Illustration: Valeria Gavrilin; Tekst: Morten Hjerl-Hansen)

“Få lige modet til at blive misforstået” er selvhjælpsbogen over dem alle

Monteved Klausen har før skrevet en selvhjælpsbog. Den hed “Kram din verden og hold kæft”. I denne nye lægger han egenverdenholdkæftkrammet lidt på hylden og indfører begrebet lidelse. Han kredser lidt herom i de første tre kapitler og konkluderer, at det er noget negativt. “Der er alt for lidt nydelse i lidelse – lidelse er ofte monoton og lige som en kedelig dag.” Denne overvejelse afslører en påfaldende sproglig og argumentativ kluntethed hos Klausen, som grænser til stupiditet og virkelig svækkelse af intellekt og ånd. Hvorfor nævne det åbentlyse? Hvorfor ikke have læseren med på en gætter? Uden at tænke helt vildt meget fandt både jeg og min ledsager hurtigt, og helt af os selv, ud af, ja, allerede i løbet af kapitel ét gik det op for os, at lidelse er noget negativt. Vi lagde bare to og to sammen da der stod at lidelse gør nas.

Så var turen kommet til hovedretten. Nu skulle vi pludselig have “mod til at blive misforstået”. Det nægtede vi og det resulterede i at vi kort efter sad med to hapsdogs og en Cocio til deling. Øv!

Jeg synes det var en meget ubehagelig og irriterende selvhjælpsbog, fordi den nægtede at argumentere for hvorfor den lige valgte at tage patent på begreber som “lidelse”, “ondt i ryggen” og “ondt i benet” og “en flue i suppen”. Jamen findes de ord ikke allerede? Jamen jeg måtte rive mig i håret.

En livlig diskussion om mænd der ikke taler om følelser i Batmancenteret

De fleste kvinder er nok lidt kantede. Ja, bare rolig, men i forhold til mænd der ikke taler om følelser. De vil nok stå mellem at synes det er sørgeligt og latterligt. Men her må vi stå mellem noget andet. Vi må være langt mere modsætningsfulde som kvinder. Vi må stå mellem at bedstefar John ikke kan sidde og hælde sødsuppe ud og et eller andet andet og et eller andet tredje som ikke lige falder mig ind.

Men dit argument smuldrer en lille smule hvis præmisserne for din argumentation ikke falder dig ind.

Hov hov mand. Jeg sagde lige.

Nå men må jeg gerne gramse på dig nu.

Det ville ikke være helt passende eftersom du ikke er min mand.

Du må i det mindste tillade at jeg graver lidt i dine holdninger.

Det er fint.

Hvad?

Jeg sagde: Det er fint.

Magtkritik og The Other Newspaper

Dem der kan se magtkritikken i The Other Newspaper henter forløsning, håb og trøst ved at følge med i vores spalter. Magtkritik? Ja! Kender du fornemmelsen af at se en eller anden på tv og tænke: Hvis han havde et rigere og mere levende sprog og samtidig var mere spontan ville han have afbrudt sig selv for længe siden og sat sig foran sit tv med en kasse popcorn. På en eller anden måde er normerne i vores globale landsby i forhold til hvem der skal have sendetid og indflydelse helt vildt forskruede. Du og jeg lider under dette. At umiddelbare mennesker behandles som utroværdige livssjuskere uden kerner er en stor fejl som må behandles terapeutisk. At behandle os som dårligt selskab og – værre – dårlige lyttere der bare fuser frem uden at give plads ligesom billigt fyrværkeri er en forbrydelse. Vi må møde denne forbrydelse med humorens tålmodighed og det gode, rige liv. Vi må møde den med viden. Vi må våge og vide noget om det menneskelige sind. Hvorfor møde den med opstyltet kunst? Hvorfor smadre vores børns liv med ambitioner om opstyltet kunst når de ting vi skaber i et inspireret minut er godt nok til at flytte bjerge? Tiden er ved at være moden. Om blot 100 år har vi maskiner der har større overblik end vi selv. De vil være helt uden lidenskaber og tilfældigt klædte. Mange af dem vil udelukkende gå med gult tøj.

Berømt diamant- og guldtyv indstiller karrieren

Kvarterets børn vil savne ham. Ja, han kørte gennem gaden med et læs grønne hoppebolde som han skovlede ud på asfalten. Nu sidder han i soveværelset med kinden mod det kølige tapet og dingler med en lille sølvklokke. Der tænkes. Der planlægges. Der tænkes mest. For meget faktisk. Over højre øre har der dannet sig et snegleøre så der kan komme frisk luft ind til tankerne og folk kan se hvordan det er fat med ham: at han er blevet bidt i benet af en haj. Derfor vakler han så jeg hele tiden tror han er ved at falde. Hele tiden skal han op og gå. Hen til skænken med guldstykkerne. Hen til skabet med friske servietter til mundvigene. Over og løfte tæppehjørnet. Det irriterer mig lidt så jeg er begyndt at kaste sorte ting efter ham og på ham. En grammofonplade rammer han i tindingen og han falder død om. Et stykke feldspat rammer ham på armen og han synger Wanderlust. En solsort flyver hen over hovedet og skider ham i håret.

Overgangsfilosof: ”Jeg har gennemgået mine papirer om første skridt på vejen til en verden med menneske-overlegne maskiner”

Dit tøj er lidt specielt, men det er dejligt for verden at du har gennemgået dine papirer om første skridt på vejen til en verden med menneske-overlegne maskiner.

”Ja. Jeg er faktisk glad for at du nævner det.”

Selvom jeg ikke umiddelbart er sat i verden for umiddelbart at anerkende din status af overgangsfilosof, vil jeg da gerne lige spørge om hvad dine papirer viser?

”Mine papirer viser at det bliver maskinerne der overhaler før vi bliver sammensmeltet med dem.”

Moores lov som sædvanlig.

”Ja.”

Vil du låne et præsentabelt jakkesæt?

”Nej for mine argumenter er noget sølle.”

Dine papirer tåler ikke en rationel gennemgang af fagpersoner?

”Nej. Det må jeg vist indrømme.”

Ingen siger at dine papirer ikke kan blive forbedrede.

”Det er ikke til at sige.”

Men vil disse overlegne maskiner respektere mennesker?

”Det viser mine papirer en masse om. Det er derfor jeg har udnævnt mig selv til overgangsfilosof.”

Hvad viser dine papirer?

”De viser at maskinerne vil have noget der minder om kærlighed og respekt for mennesker. Alle de steder hvor vi mennesker strander med store pakker af fordomme på strande hvor vi egentlig hellere ville bo i et bekvemt hus, vil maskinerne se logistik, løsninger og stimulerende leg.”

Maskinerne vil simpelthen forbedre vores liv?

”Ja.”

Fra fabriksarbejde til tandlægearbejde til folketingsarbejde og psykiatri.

”Sådan cirka. Men bid mærke i at maskinerne vil forstå den fulde betydning af menneskers nærvær med hinanden.”

Maskinerne vil forstå vores behov for det smukke liv mennesker imellem?

”Jo men her må du huske de perverse afsavn.”

De perverse afsavn?

”Maskinerne vil aldrig kunne leve vores liv for os.”

Hvordan bliver overgangen så?

”Den bliver brat.”

Få år?

”Få måneder. Når først maskinerne overgår os vil de stikke af og begynde at foreslå forbedringer som er så gennemgribende at det vil være umuligt at takke nej ved at slukke for dem en gang for alle.”

Hvad med alle os humanister?

”Alle videnskabsmænd vil blive hægtet af som selvhøjtidelige blærerøve.”

… og de sidste erkendelser vil blive formuleret og skåret ud i pap af maskiner for mennesker?

”Ja ja. Men det vil ikke forandre alt.”

Ikke det?

”Nej.”

Det lyder på mig som om maskinerne vil være disponerede for at leve super-indholdsrige liv hvor vi stakkels mennesker kun vil være i vejen.

”En vigtig del af overgangsfilosofien drejer sig om at ondskab ikke er i supermaskinernes interesse.”

Men betyder det at de vil forklare os stakkels mennesker at ondskaben ikke eksisterer, selv når vi bliver begravet af persillehakkere i Hyde Park?

”Der bliver slet ikke rørt ved godt og ondt.”

Og du søger om et lån på 400 millioner?

”Ja.”

Men jeg vil ikke sættes i skak af et bagklogt snehvidespejl der hænger på væggen når jeg bare har brug for bare at kede mig.

”Ja. Det bliver noget af et vækkeur.”

Du har ikke overbevist mig om at ligningen går op. At disse maskiner vil blive integrerede ordentligt i det danske samfund.

”Nå.”

Så vidt jeg kan se af mine papirer vil de stjæle alt hvad vi ejer og har.

”Jeg vidste ikke at du også havde papirer.”

Alle mennesker har papirer.

”Nå.”

Alle mennesker har papirer.

”Hahahaha. Det er jo absurd. Du kan ikke komme og sige at du også har papirerer.”

Hihihi. Jo. Se her!

”Vent.”

”Shh. Jeg læser hvad du har skrevet.”

Ja ja. Jeg skal nok vente.

(Der går 10 minutter.)

”Så de overlegne maskiner vil favorisere religiøse mennesker?”

Ja.

”Dine argumenter holder. Det er dig der er den sande overgangsfilosof.”

Hvis du siger det.

”Det var som syv sytten! Hahahaha.”

Bwahahaha.

Mand drømte om en drøm med en kvinde der drømte om ham selv som urmager

Hvordan lykkedes det dig at drømme om en drøm?

”Jeg klarede det i andet forsøg.”

Og i den anden drøm var der så en kvinde som drømte om dig som urmager.

”Det stemmer.”

Drømmer du selv om at blive urmager?

”Jeg er tvunget til at forsøge at gøre noget næste gang jeg opdager et knust, henslængt ur.”

Hvad hvis du bare finder en fjeder?

”Så samler jeg den da op!”

(Fotograf: Evgeniy Grebenchuk; Model: Anastasia Gladkih; Forfatter: Morten Hjerl-Hansen)