Han gør det enkle komplekst – til stor irritation for Nordens myrer

Hvordan vil du beskrive enkel kærlighed?

“Som noget meget, meget komplekst. Kærlighed er jo utrolig vigtigt og meget, meget omfattende, og derfor bliver vi nødt til at stoppo op…”

Stoppe…

“Stoppe op, ja, og træde et skridt tilbage og se på kompleksiteten hen over tid. Kærlighedens jeg, kærlighedens du, kærlighedens gave. Jamen det er store ting. Imponerende komplekse størrelser.”

Du ser det komplekse i det enkle? Er det ikke temmelig fjottet i forhold til fx at se det store i det små?

“Det er fuldstændig perfekt tænkt af dig at du rejser denne komplekse problematik…”

Hov, nu skal du lige styre dig.

“Hvad har jeg nu gjort?”

Der er intet komplekst i at du har taget fejl.

Nordens myrer: ”Giv ham ret! Lad os komme videre! Vi har en grannål der skal fragtes. For bare at nævne én ting.”

Det er i hvert fald noget man sjældent hører om: Dating mellem sindslidende og ikke-sindslidende

Til den ikke-sindslidende:

Har du nogen sinde drømt om at prinsen på den hvide hest red baglæns og lugtede af bast?

Til den sindslidende:

Har du nogen sinde drømt om at prinsessen på den hvide hest kørte i en Ford Ka?

“Det lyder ikke uoverskueligt, bare vældig energikrævende”

“Jeg går altid ind i en samtale som en diskret jagt på svaret om det er mig eller samtalepartneren der er det bedste menneske og dermed kan lyse lidt på os begge.”

Det må man sige du gør.

“A’hva?”

Burde du ikke i stedet holde fokus på soberhed?

“Nej, en samtale er altid lidt ud over det sædvanlige. Noget eksklusivt og ikke sjældent noget direkte opløftende. Ja, vi kan kalde det alt muligt. En behagelig tunnel der er mosbeklædt på indersiden med slikoverraskelser i nicher i væggene.”

Skulle vi ikke lade være med det.

“Vi kan sagtens bare kalde det en dialog efter sokratisk forbillede, men med den lidt forstyrrende egenskab at der ganske ofte indgår to oplyste, postmoderne Sokratesser i stedet for en. Lyder det uoverskueligt?”

Det lyder ikke uoverskueligt, bare vældig energikrævende.

Rigmor Luftse Kabonta: “Ja. Brando Dalfrøcies sad på en svamp, da jeg gik forbi her, for lidt siden.”

“Selvom Brando Dalfrøcies fyldte lidt meget ved lejrbålet med et herligt udseende og masser af charme og en, i og for sig, stor filosofisk personlighed, er det ikke en person jeg om 3-12 måneder vil brænde for at læse om i medierne for at få besvaret spørgsmål som ‘Hvad går Brando Dalfrøcies og tænker på?’, ‘Hvordan har Brando Dalfrøcies det?’, ‘Hvad vil Brando Dalfrøcies mene er vigtigt at sige og skrive i offentligheden for at hjælpe, støtte og vejlede os alle sammen i retning af en mere god, overskuelig og retfærdig verden?’ og ‘Hvordan vil Brando Dalfrøcies skære igennem, argumentere og komme frem med sine vigtige pointer og konklusioner?’ ”

Hvorfor ikke?

“For frivol.”

Du forstår ham ikke.

“Det er muligt du har ret. Jeg er hamrende dum.”

Tanza Liebkrauer forbereder Krarre Slot på at han har gjort noget ondt, uden selv udelukkende at være det

TL: “Nu skal du ikke blive nervøs, utryg ved situationen eller ved dig selv eller chokeret. Men din handling var, efter min mening, moralsk forkert.”

KR: “Religiøst forkert?”

TL: “Ikke religiøst forkert. Moralsk forkert.”

KR: “Ond?”

TL: “Ond.”

KR: “Godt.”

TL: “Ikke godt. Ondt.”

KR: “Ja, jeg forstår godt. Jeg mener: Jeg forstår godt hvad du siger.”

TL: “Jeg tager udelukkende afstand fra din handling.”

KR: “Det er forstået.”

TL: “Din handling.”

KR: “Ja.”

TL: “Se på mig.”

KR: “Jepsen.”

TL: “Se mig i øjnene.”

KR: “Ja.”

TL: “Din handling.”

KR: “Min handling.”

TL: “Handling.”

KR: “Handling.”

TL: “Ling.”

KR: “Ling.”

TL: “Ling. Ling.”

KR: “Ling. Ling.”

TL: “Så trækker vi vejret et øjeblik.”

KR: “Men.”

TL: “Ba!”

KR: “Jeg.”

TL: “Ba!”

KR: “Tænkte.”

TL: “Ba!”

KR: “Bare.”

TL: “Ba!”

KR: “Nå. Nu har jeg glemt hvad jeg tænkte.”

TL: “Ba ba ba ba ba ba ba ba!”

KR: “Se her i avisen.”

TL: “Hvor?”

KR: “Det er fiberhøjrygdag i Svarte.”

Jørgen Eva om “det politiske føleri”: “Yderfløjene interesserer sig ikke nok for sandheden om indvandringens nettopris”

Kan man regne ud hvor stor andel af statsbudgettet der bliver brugt på flygtninge og indvandrere?

“Nej.”

Kan man ikke slå det op et eller andet sted?

“Nej.”

Hvorfor ikke?

“De penge kan man ikke se.”

Hvorfor?

“De bliver til bimanter.”

Jamen, før de bliver til bimanter er de vel bare penge, et beløb i kroner og øre som i næsten fysisk forstand ligger i statskassen.

“En forfatter er per definition stor. Derfor virker det lidt underligt hvis forfatteren pludselig fremviser et bor.”

Tak.

“For hva’?”

Bare tak.

“Bare tak.”

Her kommer mit første spørgsmål.

“Tak.”

Hvorfor siger du tak?

“Fordi vi kommer til sagen. Jeg vil meget gerne hvis vi kom til sagen.”

Nå, på den måde. Her kommer altså mit første spørgsmål. Hvorfor er en forfatter per defintion stor?

“Der skal i hvert fald gøres en særlig indsats fra forfatterens side for at pifte sit image og komme ned i naturlig størrelse. Men bag denne kulisse vil forfatteren alligevel altid være stor.”

Hvorfor?

“Hvis man skriver en bog vokser både image og ego over hovedet på forfatteren og snører sig sammen i toppen.”

Hvad kan man gøre ved det?

“Man kan fremvise et bor.”

Men hvis man har optrådt i et vist antal betydningsfulde sammenhænge så kan man vel ikke vende tilbage til ukendtheden bare ved at fremvise en fjollet ting som et bor.

“Jo, men det er ikke umuligt.”

Ansa er en anda

Frede Stannan, Fjannibjidwatti, Frede Sejbervitser og Frede Pæppau er velkendte personer som hos alle, i kraft af deres arbejde som blikkenslagere og fremtidsforskere, vækker et genkendelsens smil. De hedder alle Frede. Ja, lige bortset fra Fjannibjidwatti. Og nu har disse fire altså fået nys, inde på biblioteket her bagved, om en gave som muligvis er millioner værd fra en, sammenlignet med nutidens forventninger, enormt umystisk og jeg-svag person, som derfor dårligt tåler fjernsynseksponering, men har erkendt det overfor sig selv og alverden og derfor sjældent giver tv-interviews. Det er nu på tide at stille de afgørende spørgsmål. Hvordan tjente Erna sine penge? Hvad er overraskelsen og hvordan reagerer de inde på biblioteket? Få svaret her på kanalen efter reklamerne.

Vi er stærkt tilbage med opklaringen af de tre spørgsmål. Hvordan tjente Erna sine penge? Hvad er overraskelsen og hvordan reagerer de inde på biblioteket? Nu. Mine damer og herrer… Må jeg præsentere Dem for… Erna Akstvig!!!

Erna… Du virker slet ikke som en jeg-svag person. Du virker samlet og parat. Fuld af gå-på-mod. Du virker, ja, klar.

“Du har slet ikke forstået.”

Og for at jeg kan få en mulighed for at forstå har du taget Ibbink Veet med.

“Jeg har gemt Ibbink Veet.”

Giv mig en ledetråd.

“I dit pandehår.”

Snedigt. Mine damer og herrer: Ibbink Veet.

IV: “Hvor er livet mærkeligt.”

EA: “Jeg har aldrig hørt dig tale sådan.”

IV: “Hæhæ.”

EA: “Fortsæt endelig.”

Nu gik der kludder i mit interview.

EA: “Hvorfor?”

Produceren har skrevet, at hvis der opstår en tryghed i studiet som jeg ikke er ophavsmand til, så skal jeg indrømme det og droppe de spørgsmål vi på redaktionen er nået til enighed om og har nedskrevet på det der hedder en teleprompter, som står bag ved dig, hvis du vender dig rundt i stolen.

IV: “Men hvorfor annullere interviewet af den grund. Erna og jeg kender hinanden. Hvorfor stoppe?”

Fordi… fordi… ansa…

“Lad være med at blive så forvirret. Hvad er ansa nu for noget?”

Ansa er en anda.