Brødrene Karamazov
PS. I hver oplæsningssekvens vil der være en indskudt vits om en Henrik Bøgelund, som jeg har fundet på. Vitsen vil ikke være særlig sjov, men vil passe næsten til stemningen.
Mere…
Prik Nejnåtz oplevelser med et vaskeægte foredrag
Jeg har glædet mig til at stille dig dette spørgsmål: Hvad oplevede du?
“Et foredrag om hyppige ledsagesymptomer ved knudeadfærd.”
Hihi. Såvidt jeg er orienteret handlede foredraget om podning af kviste på træer.
“Jo, men når det er Danner Jarkumsen der holder foredraget, så kan jeg ikke lade være med at tænke på det andet.”
Danner Jarkumsen har podet en hel del kviste i stedet for at tale om følelser.
“Ja.”
Men når dagens sidste kvist er blevet podet er Danner Jarkumser vel parat til at lave helt andre ting?
“Han hedder ikke Jarkumser, men Jarkumsen.”
Kunstmuseumudvandrer ”ikke særlig klog”
En dag foran byens kunstmuseum er faktisk interessant. Man kan sidde på den hvide bænk i skyggen af en storbladet lind med uendelige kopper kaffe og iagttage velklædte horder af afslappede og nysgerrige mennesker. Det overraskende er imidlertid at der kommer flere snakkesalige typer ud, som åbent erkender at de ikke er kloge nok eller har fantasi nok til at få noget ud af udstillingerne.
Ekspert Gøff Hjallerbart:
”Det er relativt nyt, at et delsegment af det segment der traditionelt har været storforbrugere af det jeg vil kalde de sikre valg indenfor kunst og brugskunst nu går rundt om kunstværkerne i fem minutter og simpelthen giver op overfor deres egen fatteevne og dermed fuldstændig uden vrede og blottet for selverkendelse forlader museet som enorme spørgsmålstegn og i stedet drikker beroligende kaffe sammen med Den Anden Avis’ journalist i de storbladede lindetræers skygge.”
Samtalen: Bianca Lutschrøder og E. Henriksen
BL: ”Jeg arbejder på noget der er vigtigt for alle på hele kloden.”
EH: ”Jeg har øjenlågskramper.”
BL: ”Dine øjne er lukkede.”
EH: ”Det er det der er hele problemet.”
BL: ”Nu er de åbne!”
EH: ”Det kan jeg godt se.”
BL: ”Kan du se dine øjne?”
EH: ”Nej, jeg kan se dig.”
BL: ”Jeg kan se dig.”
EH: ”Det ved jeg godt.”
BL: ”Hvordan ved du det?”
EH: “Det fornemmer jeg ud fra, ikke dine øjne, men dit blik.”
BL: ”Er mine øjne ikke en fast bestanddel af mit blik?”
“Nej, en vandpyt kan ikke være en ven”
Billedet: en mand der ligger ensom og hakker tænder i en vandpyt og dør i næste stund er vel noget der kan røre os alle, tankpassere, kogekoner, højdespringere, psykopater, professorer og udviklingshæmmede.
”Det er saft susme ikke noget billede! Det er virkelighed! Sådan døde min far! Det er noget der kan røre os alle, tankpassere, kogekoner, højdespringere, psykopater, professorer og udviklingshæmmede”
Det er et stærkt billede. At din far døde på den måde, gør det blot endnu mere stærkt og sørgeligt.
”Jamen det er ikke noget billede! Sådan døde min far!”
Ville du sige det var en værdig måde at dø på?
”Bestemt ikke.”
Hvorfor ikke?
”Vandpytten. Den gør det hele så sørgeligt.”
En vandpyt kan da være en udmærket ven.
”Og de klaprende tænder. Nej, en vandpyt kan ikke være en ven.”
En vandpyt er da i familie med det faktum at vi end ikke kan tage et sandkorn med os fra denne verden.
”En vandpyt er grusom og våd.”
Det, at du kalder den grusom synes jeg er en overdrivelse.
”Du er sådan en dum, dum nar!”
Addam og Johhan mødte Niels Christian Beethoven i Bog & Idé
A: “Han var sød, generøs, imponerende og opmærksom.”
J: “Det havde hjulpet, hvis man kendte lidt til ham i forvejen. Så var jeg faldet bagover af benovelse over endelig at have mødt en ligeværdig.”
A: “Du undgik med vilje at læse om ham før mødet.”
J: “Du har fuldstændig ret, Johhan.”
A: “Jeg kender dig jo.”
J: “Det synes jeg er mærkeligt sagt. Bare lidt. Jeg bryder mig ikke så meget om det udtryk. Bruger det ikke selv. Det virker mærkeligt på mig, fordi jeg ikke oplever at jeg kender mig selv, derfor er det ikke smigrende når andre, heriblandt dig, siger at I kender mig. Alligevel har jeg da, i kraft af min alder og erfaring, et vist overblik over hvem jeg er og må sammenligne mig med en papegøje.”
A: “Hvordan kan det så være du har form som et æg?”
J: “Det er en detalje.”
Iværksætterkursus måske overflødigt ved cykelsalg til bror
Vi møder de to Svup Messing brødre i en yderst stresset situation.
Aber Svup Messing: ”Vi laver en videnskabeligt funderet forretningsplan. Lige nu kan vi ikke finde cykelklokken.”
Simse Svup Messing: ”Den sidder dér! Lige foran øjnene på dig.”
De to brødre griner hysterisk. Jeg fatter nada. Er det virkelig til diskussion hvorvidt cykelklokken hører med til cyklen? Denne livsvigtige dims.
ASM: ”Hvor meget skal vi sætte den til?”
Det er en forhandlingssituation mellem brødre hvor cykelklokkens vedligeholdelsesstand såvel som deres indbyrdes familieroller indgår som vigtige elementer.
Cykelklokken: ”Vi er bekendte fra iværksætterkurset.”
Aber holder masken. Det er forretning og cykelklokken må hverken ringe eller snakke.
ASM: [Fløjt!]
Det var en storebrorjoke. Simse griner pligtopfyldende. Det har hele tiden været de 42 kroner som spøgte i baggrunden. Det forløsende tal.
ASM: ”Du kan få den for 43 kroner.”
SSM: ”41!”
ASM: ”42!”
SSM: ”Top!”
