Solen vil i dag være omgivet af en ring af præster der holder hinanden i skoene. Dermed kan der forekomme afvigelser i forhold til det udseende vi er vant til.

»Vi er på ingen måde vant til netop det. Det kan vi ikke påstå. Det kan vi godt påstå. Men jeg tror ikke på man vil tro os. Ikke med mindre vi giver en gave til dem vi gerne vil overbevise og så går på den her måde.«

Maradjøngade bøjer sig forover og bevæger sig langsomt fremad og ligner en blå bil.

»Hvad er det der ligger her? Det er jo en slags bøjle. Næ, det er en bøjle.«

»Han døde 22 år før jeg blev født. Jeg husker ham sådan set ikke for andet end at han sad og pustede i et rør. For enden af røret var der en anordning med knapper. En computer var det vel i realiteten.«

Øh.

Det er endnu usikkert om passageren er blevet købt med eller uden bjælke – eller i det hele taget.

Øh.

»Det at skrive er ufatteligt svært for mig. Jeg nægter nemlig at elske karaktererne fra mine historier ligeså højt som jeg elsker virkelige mennesker. Derfor undgår jeg bevidst at give et overblik over hvem mine karakterer i virkeligheden er.«

Er det derfor du monterer trykknapper på dine seneste karakterer?

»Akkurat.«

»Vi har arbejdet længe på et produkt hvor man sender breve og pakker fra A til C, i stedet for fra A til B.«

Men så er det de forkerte der modtager brevene.

»Jo.«

Asappi Maradjøngade har skrevet en bog om betydningsfulde personer i hjemmet. Særlige kraftcentrer der med deres ageren, attitude og ord betyder så meget for resten af fællesskabets medlemmer at deres dominans, der lejlighedsvist krydres med surhed, virker berettiget. En tilsyneladende ganske almindelig person der udenfor hjemmet virker næsten selvudslettende og rar hæver sig til et rent og uundværligt geni i det gadedøren lukkes.

»At kalde disse mennesker, dem bogen omhandler, for hustyranner er en forsimpling. De er ikke undertrykkere men store stærke mænd der siger: ‘Jeg slukker lige kogepladen efter dig’. De er lidt usammenhængende. De er også parate til at lave sjov med sig selv. De er lidt fimsede. Derfor holdt jeg også bogen på under 150 sider. Folk vil hellere læse om folk der på en eller anden måde gør sig bemærket uden for hjemmets fire vægge.«