I bogen »Indlæringsprocessen: Overmestring, tavshed og mestring« følger vi pædagogen Viffi Skrams arbejde med at få en gruppe unge ind i en skør sekt.

»Første skridt er overmestring, det der før hed vag interesse. Her kommer eleven og kan det hele. Andet skridt er tavshed, fordi det viste sig at eleven ikke kunne noget og at lærerne er langt dygtigere. Og tredje trin er den egentlige mestring hvor man blærer sig. Det der særligt interesserer mig er tavsheden, altså det andet trin. Her finder man pafhed kombineret med stærk nervøsitet.«

Hvis dette trin er kendetegnet af pafhed og nervøsitet hvorfor hedder det så ikke pafheden frem for tavsheden?

»Det er fordi eleverne bliver kæphøje. Allerede efter to uger forstår de at det bare er en vanvittig sekt de er på vej ind i, men frem for at sige bum, nu har jeg forstået de enorme eksistentielle afkald jeg må give ved at gå med i det her, vil eleverne hellere have et medlemskab af sekten og altså lukke ned for al modstand og æde uretfærdighedens orange og ildelugtende pladder.«

Hvad hedder sekten og hvad er dens doktriner?

»Sekten har intet navn men dens doktriner er udformede efter elevernes præferencer og særlige evner.«

Er det ikke lidt åndssvagt at lære folk det de i forvejen har anlæg for? Det skærper vel ikke deres følsomhed overfor deres egen og andres sårbarhed?

»Jo. Det laver jeg fis med i bogens sidste del om mestring.«

Du er dygtig.

»Ja.«

Det er sjældent Den Anden Avis kan præsentere noget så følsomt og fint som selve indfangelsen af det der er så sjældent i livet, nemlig et tilbud om venskab afgivet ansigt til ansigt.

»Efter at jeg først må indrømme at jeg ikke har nogen venner og derfor anser venskab for en virkelig utrolig ting som jeg mestrer til fulde og interesserer mig dybt for fordi en sand ven er en sjælden fugl og ikke mindst efter at have hørt lidt på din poesi og det foredrag du netop holdt for et ganske vist intetanende og uforberedt publikum på YouTube optaget i din have, som indtil videre har 1 like, må jeg sige at jeg tilbyder dig mit venskab.«

»Det var et flot tilbud. Jeg kan næsten ikke få vejret af glæde og taknemmelighed.«

»Men vi starter med mig.«

»Jo, selvfølgelig.«

»Ja. Jeg har tempoet. En næse for det rette tempo. Jeg gør intet overilet.«

»Det var dog rart. Så bliver du en fin ven. Alligevel må jeg betakke mig. Det har jeg bestemt ikke fortjent og jeg har noget jeg skal.«

»Det forstår jeg godt.«

»Jamen så fortsat god dag.«

»Fortsat god dag.«

»Vent lige. Hvad er det du har der?«

»Det er en komet af støv. Den trækker en hale af kometstøv hvis du taber den.«

»Ok. Sejt.«

Den Anden Avis er blevet inviteret indenfor hos Danmarks Statistik.

»Dem der ser godt ud og er overskudsagtige har nogle virkelig vigtige følelser. Det er vi nu begyndt at se på.«

Hvordan?

»Vi har nedlagt statistikafdelingen.«

Danmarks Statistik har nedlagt statistikafdelingen?

»Ja. Nu hedder vi Danmarks Likes.«

Hvordan påvirker det dagligdagen på den arbejdsplads der før hed Danmarks Statistik?

»Vi er begyndt at dyrke agurker som en del af omstruktureringen og for at lære hinanden bedre at kende.«

Hvad farve har en agurk?

»Jeg kan ikke huske det.«

»Da vi som kriterium for udvælgelsen af værkerne til vores forårsudstilling så på om kunstværket holder fik vi kunstnere der gik i ring og anstrengte sig frygteligt. Det var ulideligt at se på. Værkerne kom til at holde over-meget. Jordforbindelsen røg. Humoren røg. De røg alt muligt. De røg på alt muligt. Se den lille vogn der kører omkring der. Den kalder jeg en kunst. Det er en fjernstyret bil der suger kaffe ud af gæsternes kaffekopper og sprøjter den 20 meter ned i jorden. Vil du have en vingummi?«

Mosher Gabi fejer imaginært støv op med en imaginær kost. Kun fejebladet er virkeligt.

»For 3500 kroner siden lå her en motorvej.«

Jeg spiser nysgerrigt vingummien og holder om Mosher Gabi mens han læner sig svagt til siden.

Afstanden mellem de to veje var indtil i torsdags kun knap 50 centimeter, sine steder omkring 1 millimeter. Borgmester Dahl udtaler:

»Jeg er meget glad for at de to veje nu er forbundne.«

»Vores nabo har en flot én.«

»Alle afstande, på nær gåafstande, blev i Aztekerriget målt i arme. Armene blev lagt i forlængelse af hinanden. Det var forfædrenes arme som man hentede i et hus der hed armhuset. Var man nødsaget til at tage mål af en lægte måtte man først hente armene. Nu tror jeg den er feset ind. I øvrigt mente man at buske bliver til træer når de voksede sig store.«

»Web butler er en hjemmeside hvor du kan bestille en rigtig levende butler som du lønner på ugebasis og som gør de ting en butler gør per sms. Butleren laver et kort over de mål herren eller fruen eller frøkenen når og ikke når undervejs.«