Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 6. del, 3. optegnelse

Vores kære, kærlige, kvindelige hovedperson havde på dette tidspunkt og i den situation hun var i dengang tre teorier om bodegaer, værtshuse, barer og deslige. 1. Ok. 2. Selvmedicinering. Bøvet, gængs, triviel forklaring. 3. At hver gang der blev taget en slurk forsvandt der et kram og et kærligt blik eller kærligt ord eller kærlig gerning fra verden. Hun var kristen. Selvfølgelig lagde hun mest vægt på den tredje teori eftersom den var mest original og mærkelig, men den var også dyster ligesom hendes humør denne sene eftermiddag klokken halv seks. Lykkeligvis havde hun masser af sindsstemninger, men de rettede sig for meget, ja, de rettede hendes uddannelses- og karrierevalg så de blev snorlige og hun kunne grine af sin egen tilbøjelighed til at vælge originaler og mærkelige mænd for det trak hende op fra hendes dysterhed.

[Første][Næste]

Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 6. del, 2. optegnelse

40 mennesker der sidder med hver deres øl. Hvis de vidste de var nøjagtig 40 kunne det være anledning til fejring i form af en øl mere.

[Første][Næste]

Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 6. del, 1. optegnelse

Et stærkt kvindeportræt er trættende hvis det udelukkende præsenterer os for en stærk kvinde og for styrke hos særligt forbilledlige kvinder der går den vej de skal gå. Suzanne Brøgger har sagt et sted, hun har sagt ting mange steder, at vi dør mange gange i vores liv og det er ikke ganske forkert.

Da vi møder vores kvindelige hovedperson første gang er hun lige gået ned på den lokale. Et sådant kapitel er ikke nødvendigvis højkristeligt, men kunne ligeså vel være det.

[Første][Næste]

Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 5. del, 8. optegnelse

Ramasjang-udsendelserne fra Danmarks Radio er den ypperste form for kunst for dig min lille ven. Det er jeg udmærket klar over, selvom det engang imellem fylder mig med dyb undren hvor stort dit engagement er i at forstå forskellen mellem godt og ondt på så mangefulde måder. Alfons Åberg er betagende! Vilde Kræ er, skal jeg sige, betagende!

[Første][Næste]

Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 5. del, 7. optegnelse

Lykke er ikke noget som helst andet end idel.

[Første][Næste]

Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 5. del, 6. optegnelse

I Strids børnefilm om Den kæmpestore pære er oldefarspøgelset faragtigt og hverken onkelagtigt eller, for den sags skyld, oldefaragtigt. Og i går lavede du så denne her bog sammen med din Mor mens jeg var væk. Da vi fandt Cookie, din kat. Vi grinede røven i laser alle tre over både tekst og billeder. Jeg skal lige have sagt til dig på en faragtig måde at det er godt gået Hanne.

[Første][Næste]