Hvis jeg kunne stille alle danskere ét spørgsmål ville det være: “Hvor meget føler du dig som dig selv?” Forførerens og forfatterens spørgsmål. De ville blive forvirrede langt de fleste af dem, ikke mindst over deres forvirring. Spørgsmålet betyder det samme som: “Hvad ved du om Helligånden?” for Guds Ånd sørger for, ja, er identisk med vores væren levende, vores Guddommelige ophav, vores vigtige, vigtige integritet og identitet og vores hinanden. Helligånden er nøglen til at forstå vores egen ånd som ellers ville være uskelnelig fra vores individuelle psyker. Den er også nøglen til at forstå det undseelige i at vi er os selv nærmest, selvom der er noget sørgeligt over dette. Og dermed er Helligånden virkelig den som adler vores behov. Psykisk, altså udelukkende sjæleligt anskuet, er vores dybe behov enten seksualiserede af dum, endeløs popmusik i radioen eller på Spotify eller de er at anse for flovt egoistiske. Nutildags kan folk ikke finde rundt i behovsordet hvilket fører til stress, angst og nære relationer der braser lydløst sammen som korthuse. Kristus er levende tilstede iblandt os, Gud er nådig og Helligånden er i os. Hvad mere kan vi mennesker bede om.