Journalister er ikke rustede til at forvalte ånd og skal det heller ikke. Heller ikke jeg. Jeg skal anbefale Murakami, for han er kvalitetsunderholdning. Det er nok en god idé at tage max en nyhedsopdatering i døgnet.
Jeg ikke nægte at jeg finder den medieskabte panikreaktion psykiatrisk interessant. Det rigtige ord er massepsykose. Det er ikke kynisk at sige sådan, for jeg er ikke kyniker. Det forkerte udtryk er “stor ståhej”. I en sådan situation er det umuligt at bygge ting op. Desværre. Grundlaget gynger og slår revner og kun de mest vanvittige hævder at nu skal vi noget nyt. Det handler om at trække sig ind i sig selv, hvile, bede og resignere og fylde lidt ud med virkelig god underholdning. Ikke kunst. Lettere kvalitetsunderholdning, tak. Murakami.
Leila på 42 år og med en tandstik stukket op i selve ganen spørger forfatter Båndfjeder Papirslyngel:
Du har en lidt spøjs sætning på side 44 hvor der står “Kamma kaldte kærligt Kalle for ‘Bysbarnet’.” Hvad er det i grunden for noget ævl?
Båndfjeder Papirslyngel svarer Leila:
Pas på med tandstikken høhø. Det er for at lufte muligheden for at Kamma er det jeg på side 46 kalder “usædvanligt kærlig”, så det er bare at bladre to sider frem. Held og lykke med det.
Sambo Hør på 33 år og med en tandstik stukket igennem håndryggen spørger vor forfatter:
Hvad laver Stefan Zweig i Første Mosebog?
Båndfjeder Papirslyngel svarer Sambo:
Stefan Zweig er ikke med i Første Mosebog men hvis han var ville han være i færd med at lave en meget klistret dej.
Sindvad Køøbrøl på 59 år og med en tandstik opereret 4 cm ind i kraniet spørger:
Jeg hedder Sindvad Køøbrøl.
Båndfjeder Papirslyngel svarer Sindvad:
Det er ikke et spørgsmål. Det er i hvert fald ikke formuleret som et spørgsmål. Det er så fucking pinligt og opmærksomhedskrævende og sådan opfører du dig hver gang vi er ude sammen og mosen er fuld af ugler og året er 1944 og Hans Luchter beslutter sig endegyldigt for at blive bager.
Det var kun fem skridt vedkommende løb sidelæns. Bare rolig.
Ellers har publikum *intet* at gå ud fra, endsige arbejde med. I den forstand er alle kunstnere *udøvende*.
