Feino Tærkstkvad har ramt et eller andet med sin nye bog. Da jeg gik hen og så, lignede det en miniature af Paris, komplet med arrondissementer, Eiffeltårn, Triumfbue og alting. Det var godt ramt! Der manglede bare nøglen på bordet hos bogbinder Jepsen i Rue Dorlis!
“Bananer. Hæ. Aner ikke hvorfor jeg kom til at tænke på dem først. De stemmer jo på Venstre. Det er nok fordi de er både krumme og gule. Men det er ligesom at denne krumhed og gulhed går op i en højere enhed. Men en egentlig høj enhed er der selvfølgelig ikke tale om. Snarere en enhed så uhyre lav at det ingen rolle spiller om det er en enhed eller en tohed. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal udtrykke hvordan disse to egenskaber går så godt i spænd. Måske er det vanens magt der få os til at forvente at en banan er gul og krum, men det er næsten et for stærkt udtryk, vanens magt bruger man til at tænke over livet i alvor, når man vil forbedre sig, ja, sørge over handlinger der måske ikke var så smarte. Måske vil mine tilhørere derfor tilgive mig disse forbeholdne og i virkeligheden måske lidt for ordrige og akademiske holdninger til bananen. Det hænger sammen med den jeg er. Det handler altså om mig og bananens natur. Ikke først og fremmest dens dyrkningsmetoder. Ikke først og fremmest dens status som vare. Nej. Bananens natur. Min natur. I en skøn blanding hvor jeg træder frem, et menneske, forvirret og sårbar, men også ind imellem grov og fuld af fejl. Bananen er mere lettilgængelig. Sådan må det nødvendigvis være. Et fødeemne, men bestemt også en genstand, hvor det giver mening at filosofere. Jeg er måske erhvervsskadet fordi jeg har læst filosofi, men jeg synes virkelig det er vigtigt at træne hjernen i at filosofere. Det er der alt for få der er i træning til og det har nogle helt, helt, ja, stygge samfundsmæssige og personlige konsekvenser for alle der overhovedet har set en banan, eventuelt blot i en kikkert. Bananer er bare bananer og jeg skal altså videre til de andre frugter for derved at demonstrere at min viden er som alle andres og dermed at jeg er som alle andre. Men desværre tror jeg ikke det giver mening, eftersom min klare holdning er, at mennesker er ufattelig forskellige. Jeg fik en munter og finurlig invitation af The Other Newspaper til at opregne frugter jeg lige kunne komme i tanker om, for at offentligheden skulle opnå et første kendskab til min ringe person. Et positivt billede der både var kærligt og realistisk. Jeg takkede ja, med det forbehold at man fra redaktionens side tillod mig at kommentere min frugtliste undervejs. Det har jeg forsøgt efter bedste evne og jeg tror egentlig det er nok. Du kender de frugter der er værd at kende til. Tag nu afsted på din rejse.”
Fabelagtig lille (sammenlignet med en kokosnød) drue plukket direkte af ranken uden at knipse den på jorden. Ranke fin, gængs, almindelig, banal, plantet i nærheden af et tjærepapanlæg som er født ud af et æg ligesom en gængs, almindelig, banal kylling. Ægget er blevet trillet hen over Mathilde Fibigers pas omkring fire gange. Passet blev i 2019 erhvervet af Mandesagsforkæmper Ib Radon som The Other Newspaper har mødt.
Din kone, der ind imellem opfattede dig som en rygende vulkan og som har måttet døje med kontrollerende adfærd samt andre slags psykisk vold, men også, skal det siges, har nydt en dejlig modig mand med masser af kærlighed, har sparket dig ud af lemmen.
“Her er temmelig koldt.” (Hiver ned i kysen.)
Hvorfor går du med kyse?
(Tager kysen af og rømmer sig.)
“Respekt er baseret på historie. Det pågældende ægteskabs historie og de glæder man fik undervejs. Respekt er også baseret på dybt kendskab og samhørighed. Respekt er ikke en særlig ordentlighed i tale og adfærd. Efter den tankegang er de velopdragne og dannede bedre til respekt og mere respektindgydende end andre, hvilket er helt ude i skoven.”
Hvad er det, du står med i hånden?
“Det er etiketten til 2013 Barolo “Ascheri”, Tenuta Reverdito, la Morra. Flot blanding af intensitet og elegance: Dyb, saftig frugt med brombær, lakrids og tjæretone. Med tanninstruktur til udvikling, men af den venlige slags, der åbner sig med en tur i karaffel. Vil være fin til fx. oksefilet fra grill, retter med trøffel og svampe, vildtfugle og tatar af kalvekød.”
Har du skrevet det nonsens?
“Næste spørgsmål.”
Hvad betyder feminisme for dig?
“Religioner skal tolereres, men jeg anerkender ikke feminismen som en religion og kan følgelig ikke tolerere den endsige goutere den. Manden er herre i huset. Primært på grund af at mænd er en ikke ubetydelig del bedre mennesker end kvinder. Ellers havde udviklingshistorien aldrig udstyret os med denne fuldkomne naturlige og overhovedet ikke særlig problematiske overmagt i hjemmet.”
Tror du det er af principielle grunde du er blevet sparket ud af lemmen og ikke fordi hun er blevet pisse træt af alle dine personlige problemer, herunder de psykiske?
“Jeg forestiller mig at grunden udelukkende er abstrakt.”
Hvad mener du?
“Hun har fyldt hovedet med feministisk teori siden hun fandt Mathilde Fibigers pas på toppen af mit hovede.”
Hvorfor står der en sko på dit hovede?
“Jeg har ikke råd til en toupé.”
I Sugepluge Tørglobus’ nye bog, som er en art selvhjælpsbog, men ikke helt alligevel, det er den for dårlig til, får vi støtte og vejledning i at undgå psyke andre. At psyke er at bearbejde et andet menneske følelsesmæssigt negativt ved af at sige og gøre ting der går den anden på nerverne eller nedbryder den anden og derved ødelægger en eventuel relation. Det kan være man står som menig soldat i en stor militærprocession og knitrer med støvlen selvom generalen allerede har sagt fra. Det kan også være generalen der nikker anerkendende til alle i geleddet undtagen til Mads som han kaster en papirflyver i øjet på. Ved at lægge et stykke såkaldt svatastof under støvlen kan man undgå knitren og ved at ansætte en kvalificeret hoppende medhjælper der griber papirflyveren inden den rammer Mads’ øje undgår man helt og aldeles at psyke i de to situationer.
Ved at give detaljerede eksempler fra dagligdagens militærliv lærer man at holde op med at psyke selvom omstændighederne lægger op til det. Jeg var lige ved at psyke under læsningen af andet afsnit af kapitel fem, men så kom tredje afsnit og jeg holdt straks op igen og opførte mig som en artig dreng.
Da jeg havde læst hele bogen var jeg elendigt til mode. Jeg sad og savlede og stirrede ud i luften og udbrød et ord som ikke findes på dansk i den betydning jeg anvendte det i. Jeg sagde simpelthen: barrt.
Ud for Bhutan er der ikke noget vand fordi landet grænser op til Tibet og Indien. Derfor var Sugepluge Tørglobus’ sejlads noget besværlig og aparte. Hajerne lå og spjættede og tænkte på hvorfor denne historie var indledt så besynderligt.
“Vil De se på et slips?”
Sugepluge kom ud af sine dagdrømme og lagde en kastanje på disken.
Hvordan klarede vi det
og det og det og det
og det og det og det
og det og det og det
og det og det og det
og det og det og det
og det og det og det
og det og det og det
og det og det og det
og det og det og det
og det og det og det
En prut er vanskelig at tale om, for der findes kun én navngivet type, nemlig Linnés “En stegt slem”, som han registrerer videnskabeligt under arbejdet med systematiseringen af botanikken en skøn julidag i 1750: “En stegt slem”, skriver han, i dansk oversættelse ved undertegnede, “lyder som millioner af roer der lander oven på en telefonbog – og prutten lugter derefter!”
Se, helt oppe i et hjørne af det gamle pakhus i dok 44 lå et gammelt hus. Her voksede græsset grønt ned til den lille å, for det var sommer. Den gamle havnearbejder Robin Jenkins havde et bageri i den modsatte ende og her kørte man frem og tilbage med gaffeltrucks med lægter, brædder og andre trævarer fra skibene. Alle skibe var festklædte i dag for et lille eventyr skulle finde sted. Men hvor var månen? Jo, den var rullet bardus om på siden ved Coppersmith Trading’s store kontorbygning og der lå den trygt og godt.
Joster Kirschbaum trådte ind.
“Det er nogle dejlige apparater I har her!”
(Jeg har glemt at nævne at der stod et langbord med apparater midt på gulvet.)
“Og sikke en flot krigsliderlig amerikansk general der sidder dér på den blå, drejelige kontorstol!”
(Jeg har glemt at nævne at der sad en amerikansk general på en blå stol.)
“Jeg snupper en vaffelis.”
(Jeg har glemt at nævne at der hang en sølvsnor med vaffelis ned fra loftet.)
“Så siger jeg mange tak og rigtig god festdag!”
(Jeg har glemt at nævne at Joster Kirschbaum var en meget høflig mand.)
