Hvordan er den rigtige måde at møde en mand der mener at alt til højre for Enhedslisten er tungen ud ad vinduet?

Hvad mener han?
Sidder han og mener det nu?
Må man gerne gå hen og røre ved ham?
Lugte til ham?
Lugter han af spæk?

Hold så kæft, I tågehoveder!

Hvorfor siger han hold kæft?
Hvem er manden på podiet?
Stemmer han også rødt?
Tror han virkelig, han er en eller anden Gandalf?

Nu danser vi!

Danse?!
Danse med en mand der er så politisk forankret i Enhedslisten, at det knirker når han går.
Han tryller folk bort samtidig med at han danser.
Det ser mærkeligt ud at instruere fællesdans fra et podium.
En talerstol, ja.
Man kan ikke se hans ben.

Nu sætter vi os ned.

Nu sidder vi ned igen.
Hold kæft, det er mærkeligt.
Er her ikke nogen can can dansere.
Ligesom i Pinocchio.

Solidaritet!

Nu fløj hans ene ankelsok af.
Der var nogen der hev sokken af med en skjult nylonsnor.
Maskefald for Enhedslisten.
Ingen talere går med kun én sok.

Solidaritet.

Han fortsætter.
Nej, det er pinligt.
Men vent.
Men vent.
Han har allerede sagt solidaritet.

Jeg vil sætte mig lidt ned.

Han sidder ned.
Han sidder ned.
Han sidder ned.

Jeg vil rejse mig op.

Han står op.
Han står op.
Han står op.

Svejsere. Hold inde med ildstrålerne for en stund. Jeg kan se i jeres øjne at de er gule denne vinter. I er opildnede af De Gule Veste og I ved ikke om der er grundlag for at lave den slags i Danmark. Men jeg vil flyve alle dem i blandt jer ned til Paris så I kan se hvor fredelige og massive deres demonstrationer er.

Ny bog: Dimensioner hos Dickens

Jeg gik ind til læsningen af denne bog med en ret sparsom viden om dimensioner, en viden der kunne koges ned til en enkelt, dum sætning: “En dimension kan koges ned til op, ned og ligeud.” Hvis nogen havde spurgt mig “Hvad med til højre?” var jeg blevet dem svar skyldig. I dag ved jeg, at dimensioner er der tre af: Op, ligeud og til højre. Således har jeg kogt to gange under mit intellektuelle arbejde med dimensioner. Jeg er stadig lidt træt af at tænke på et fysisk rum som bestående af dimensioner og jeg tror egentlig Dickens ville være ligeglad. Det er unaturligt med de pile. Det er at vælte virkeligheden om på siden. Hvis bare den ligger godt. Men hvem siger egentlig at den gør det? Jeg kan godt lide virkeligheden men det er sandelig med eller uden pile!

En pirat er en bralrende flygtning, ikke en gemen løgner – Om fromme tanker

Der er mange meninger om pirater. The Other Newspaper har inviteret en af dem i studiet. En vi har tillid til ikke kan begå sig i et dannet selskab.

Er en pirat en bralrende flygtning eller en gemen løgner?

”En bralrende flygtning er hvad jeg er!”

De er bare lysfolkene.

”De så mig no’et fimsede ud de drenge. Ohøj gutter! Pas på med stativet hahaha!”

Søren Kierkegaard siger at I pirater kender, mærker og forstår fromme tanker. Er det rigtigt?

”Akademisk sprog?! Det er lige mig! Det lærte jeg i Cambridge! Jååå. Det kan være svært at komme i tanker om dem. De fromme tanker. Men det er det bedste. Når jeg efter grundige overvejelser strejfes af en englevinge og hele sjælen og virkeligheden og tingenes dybe sammenhæng og menneskesjælenes lykkelige forbundethed og direkte morsomme kropslige adskilthed bliver belyst og noget tungt og vanskeligt letter ligesom i en rund tåge og points’ene tikker ind som i et flipperspil.”

Kommer de fromme tanker af sig selv?

”For nogle kommer de fromme tanker ubesværet. Jeg kendte en ung stabejs der hed Henning. Han var sådan. Hvordan er du?”

For mig personligt skal jeg først opveje rationelt og grundigt opregne grunde for og imod. Men tilslut får jeg ligesom en from idé som straks bliver til en from tanke og så ved jeg at noget derude i den store virkelighed, som jeg ofte er alt for sensitiv i forhold til, jeg kan simpelthen ikke lukke særlig godt af i forhold til den, er gået op og en dør ligesom åbner sig eller lukker sig, begge dele til gavn for både mig og den anden som jeg var sur på. Ja, for at sige det som det er: Jeg var knotten. Fromme tanker redder situationen.

”Redder situationen. Du lyder som en hæderlig landkrabbe, min knøs. Godt sagt! Jeg står står til Deres tjeneste, unge ven!”

The Other Newspaper præsenterer: Manden, der ikke havde de psykiske kræfter til at have en elskerinde

Du virker rigtig i stødet i dag.

”Jeg bemærkede gardinerne. Det er svovlgardiner. Dem skal du være lidt forsigtig med.”

Det er ganske almindelige gardiner købt hos Vartex i Brovst.

”Det var en vits.”

Du virker rigtig i stødet. Jeg kan ikke sige andet.

”Jeg har en maskulinitet.”

Det må jeg indrømme. Du er yderst tiltrækkende. Jeg er bare en gyselig lille journalistrumpe der kører med klatten i mine udsendelser om bemærkelsesværdig kulturradikalisme og postmodernisme. Jeg skifter jer ud uge efter uge.

”Du finder, efter mine begreber, frem til en del kunstnere der bliver en succes.”

Ja tak!

”Jeg har ikke de psykiske kræfter til at have en elskerinde.”

Hvad med mig?

”Du er over al måde tiltrækkende.”

Hihi. I lige måde.

”Så lidt. Skulle det være en anden gang.”

Det var virkelig pænt sagt.

”Jamen min kompliment bliver ligesom lidt phony fordi det er sagt foran seere.”

Seere?

”Ja. Jeg mener bare: Vi er i fjernsynet.”

I flimmeren.

”Nå ja. I flimmeren så.”

Hvorfor sagde du ja tak til at medvirke i mit program, når du ikke har de psykiske kræfter til at have en elskerinde?

”Jeg kan ikke se de to ting har en fis med hinanden at gøre.”

Hihi.

”Hihihi.”

Hahahaha!

”Hihihi.”

Ville du gerne have de psykiske kræfter til at have en elskerinde?

”Nej.”

Hihihi.

”Hihi.”

Popmusik handler meget om scor.

”Bingo!”

Hahaha.

”Hahahaha.”

Men er det ikke kærlighedsbegrænsende og livsbegrænsende ikke at have de psykiske kræfter til at have en elskerinde?

”Nej.”

Du repræsenterer en sær form for modenhed som jeg med mine lyse øjne har det ambivalent med. Jeg føler mig utryg ved dig når du ikke vil knalde. Ikke engang med blikket vil du knalde med mig.

”Hihihi. Jeg skulle nok have taget solbriller på.”

I wear dark glasses to cover my eyes. There are secrets in them that I cannot disguise.

”Hilsen Bob Dylan.”

Hihi. Ja. Hilsen Bob Dylan.

”Der er noget næsten livserotisk bare ved navnet. Bob Dylan.”

Jooo.

”Nå men hvad skal vi nu tale om?”

Du vil ikke tale om at du stadig er usandsynligt tiltrækkende?

”Nej.”

Godt.

”Tak.”

Hvad vil du råde de unge til?

”Kierkegaard ville nok råde de unge til at tænke på deres Skaber.”

Jeg begynder at forstå dig.

”Hvorledes mener du?”

Nej, jeg begynder at forstå hvorfor du ikke har de psykiske kræfter til at have en elskerinde.

”Det er godt. Hvorfor?”

Jeg kan lide dig.

”Tak. Jeg kan også lide mig. Jeg kan også lide dig.”

Godt.

”Hahaha.”

Hihi.

”Livet er indviklet. Og det bliver ti gange mere indviklet af at vi er her sammen alle sammen. Du og jeg, Katarina, fx.”

Det er sandt.

”Der er grunde til at være anfægtet og urolig når man samtidig er så intens som jeg.”

Ja.

”Forstår du hvad jeg mener?”

Næh. Hihi.

”Hihi.”

Hvad er der egentlig galt med dig?

”Depressiv, gak, fasisk, humørsvingende, svigtende realitetssans.”

Hmm. Ser man det… Eksotisk.

”Hahaha.”

Hihi.

”Bliver nemt træt.”

Er du træt af mig?

”Overhovedet ikke. Jeg er glad for at tale med dig og for at reklamere med min og andres version af kunst. Verden er lidt forvænt og forskruet hvad det angår. Når man ser eller læser eller oplever et kunstværk er det, det drejer sig om hvordan verden ville se ud hvis det, hvis kunstværket, ikke var der. Altså hvis kunstneren ikke havde gjort sig den ulejlighed at få det lavet. Det drejer sig ikke om man har talent.”

Jeg bliver træt af kunstnere med talent.

”Nej.”

Hahahaha.

”Hihi. Hahaha.”

Vi læser din hyldest til postmodernismen op.

”Ok.”

Begge:

Hej postmodernisme!

Hej jeg-elementer!
Hej fragmentariskhed!
Hej gags og hurtige linjer!
Hej mig-mig-mig!
Hej humor!
Hej obstruktionshumor!
Hej brug-og-smid-væk underholdning!
Hej sprogbåren dramatik!

Hvordan var det at blive interviewet for første gang?

”Jeg følte mig ikke rigtig som mig selv. Lagde du mærke til det?”

Nej.

”Hihihihi.”

Hah.

”Mhihihi.”

Jeg ville bare ønske det var mig der ikke havde det psykiske overskud til at have en elsker.

”Hihi. Du vrøvler.”

Hhæhæ.

”Hihi.”

Må jeg gerne sige noget mens lyset dæmpes i studiet og kameraet er slukket?

”Tal. Sig din mening!”

Er du ikke bange for at blive leget med og forført af kvinder?

”Jo.”

Hvad mener du?

”Erfaringsmæssigt er det ret få af de kvinder jeg har du-ved-med og som du ved ikke-villet-mig som har sagt det på en måde så jeg forstod det og ikke blev ulykkelig.”

Men der har været et par stykker som har haft anstændigheden til at se dig ind i øjnene og sagt noget i stil med ‘Pas på dig selv!’

”Akkurat!”

Du er vist lidt til en side.

”Akkurat. Jeg har ikke de psykiske kræfter til at have en elskerinde.”

Pas godt på dig selv.

”Pas godt på dig selv, Katarina.”

Tak fordi du ville komme.

”Det var en fornøjelse. Velbekomme.”

Katarina var ikke helt færdig med Maradjøngade. Hun ringede til ham om morgenen 11 dage efter interviewet og ville gerne have det med realitetssans og kærlighed uddybet.

Maradjøngade: ”Det kan være at man repræsenterer noget for hinanden som den anden ikke er i virkeligheden. Det kan være man har et dybfølt og helt oprigtigt og ærligt behov for at svæve under Gud med et andet menneske. De to ting kan sagtens sameksistere. Så bliver det hele lidt for attraktivt for den der i forvejen er urealistisk. Men det er derfor vi skal være sorg-glæde mennesker og ikke frustrationsmennesker. Frustrationer klæder ikke mennesker. De klæder ikke dig, Katarina. Realistisk tabssorg. Realistisk ensomhed. Realistiske vanskeligheder ved at skille tingene ad. Realistisk længsel.”

Snøft. Snøft…

”Men jeg er virkelig ikke den rigtige til at fortælle dig disse ting. Jeg er en meget urealistisk mand.”

Bwaaaa…

”Du skal ikke bekymre dig. Op med humøret.”

Jeg er ved at blive gammel. Bwaaa… Gammel og grå…

”Det skal nok gå, Katarina. Du må gerne græde.”

Tihi.

”Hov. Hvad griner du af?”

Hihihi.

”Ikke grine… Ikke græde… Jo, gerne græde…”

Hahahaha.

”Hihi.”

Kroris og Ripskid

Det er sjældent man hører to mænd fløjte i hver deres ende af boghandleren. Det ved enhver. Så vil de forsøge at få lidt fred for den anden, så fløjtemusikken kan fortsætte begge steder. Selvom det ofte er den ene musikant der har sat det hele i gang. Med sit initiativ. Som igen skyldes en glæde i hans hjerte der pludselig vil ud af sit trange bur og sende toner mod himlen. Hvis den ene fløjter markant bedre end den anden vil det være den anden som kvinderne er mest interesserede i. Det er mandigt at fløjte men det er ikke mandigt at fremføre en genial melodi. Det er lige som at holde døren for en kvinde ved at løfte den af hængslerne og ødelægge døren ved at skiftevis spraymale den og smadre den med en hammer. Det er for meget af det gode. Det er at vise de bedste intentioner, men man må ikke signalere at man altid vil være der til at åbne døren og til at fløjte. Så bliver kvinder bange for livet og føler sig magtesløse og render bort til den sky af talkum der går under navnet Talkumskyen. Talkum er en måde at pudre ballerne. Man kan også vælge ansigtet. Men Talkumskyen er et meget trist sted. Det går nok alligevel. Bitten er lige kommet derfra. Hun har et projekt i og med at hun skal købe en lineal hos boghandleren. Hendes påskud for at forlænge besøget hos boghandleren er selvfølgelig de to fløjtende mænd. Hun vil lige finde ud af hvem der fløjter værst. Kroris fløjter markant bedre end Ripskid men vil gerne flirte lidt med den unge dame for at sprede lidt hyggelig energi og samtidig blive bekræftet i sin mandighed af det modsatte køn. De kunne jo være i seng sammen. De kunne ligge og knalde. Han kunne tage blusen af hende og se hendes bryster og kysse dem. Han lægger stilen om og fløjter samme melodi som Ripskid. Kun to toner. Det er musik og både Ripskid og kvinden smiler. Et smil lærer fra sig. Et smil er bare den nederste tredjedel af en cirkel men et smil lærer fra sig. Kroris har lige lært at Ripskid og kvinden er der sammen. De er sammen hos boghandleren. Man vil spørge mig om det unge par er klædt på til den snedige Kroris med hans to dristige fløjtetoner. Det er de ikke. De er sårbare og forkomne og har ikke noget hjem. Det regner kraftigt udenfor. Kvinden åbner frakken. Hun må være en form for blotter fra et krigshærget land for hun har ikke noget tøj på. Det hele foregår så hurtigt at læseren måske ikke tror mig når jeg siger at det med jakken og den nøgne krop og hjemløsheden bare er et billede på hvad der skete da Kroris og kvindens blikke mødtes. Men den slags kan mennesker kapere. Man tror somme tider ikke sine egne øjne. Ty-ty-tiiii-ty-ty-tyt!

Manuskriptudviklingsmesteren: ”Stig Med er altså ikke et godt navn”

For ”med” betyder noget på dansk.

”Ikke særlig meget, da.”

Hvad?

”’med’ betyder ikke særlig meget.”

‘Han kommer gående med tasken.’ Er det måske ikke vigtigt?

”Hihi. Hvad?”

Hvis han ikke kom gående ‘med’ tasken var det jo ikke engang sikkert at det var hans taske. Ergo er ‘med’ et vigtigt ord. I hvert fald hvis man kommer gående med en taske.

”Jeg synes stadig det er vigtigere at det er hans taske og at der er noget i den som han godt kan lide.”

Nå. Hvad skulle det være?

”Jeg vil gerne have to is.”

Hvad?

”For jeg har en lille datter.”

Men hvad skulle det være der var så vigtigt i den taske?

”Guld selvfølgelig.”

Guld er masser af penge værd.

”Ikke hvis det bare er et lille stykke bladguld.”

Vi kan godt blive enige om at ‘med’ er lige så vigtigt som et lille stykke bladguld. Stig Med er ok.

”Det vil han blive glad for at høre.”

Kursus: “Sådan opfører du dig med forskellige pengebeløb”

Tractor Tautin har givet et nærkusus i vores landsby. “Sådan opfører du dig med forskellige pengebeløb”. I starten kom han danderende med en femmer som han kastede op i luften. Nu, ved kursets slutning, inviterer han indenfor på et slot i Tu-arc-Duráng han har lånt til lejligheden.

“Goddag mine stolte, glade venner! Hvor er det dejligt, I kunne komme!”

Han er tilsyneladende falsk som et stykke smørrebrød af plastik.

Han blinker til os og hvisker bag hånden: “Læg nu mærke til hvordan jeg opfører mig!”

Han valser indenfor med den lille forsamling efter sig. Bøsseriet er faktisk helt behageligt og børnevenligt.

En torsdag i juni, år 2100: Første talende kat uddannet som sygeplejerske

”Jeg kæmper for retten til at sige miav.”