Du kan indvende at arbejdsmarkedet er gået amok. Du kan pege på stress. Jeg er ligeglad. Det er upræcist sprog. Det sprog som indhyller og formørker arbejdsmarkedet keder mig kolossalt. Hvorfor indbyder jobopslag til fleksibilitet når sproget omkring jobopslag er ufleksibelt? Det er hykleri.

Jeg vil argumentere på en enkel måde. Mit argument er et enkelt ord:

Egensind.

Min datter er egensindig ligesom mig.

Derfor skal hun ikke arbejde og slet ikke samarbejde med mindre hun selv vælger det under hendes egen hensyntagen til dette egensind.

Jamen jeg er bedøvende med at du siger det er et gammeldags ord. For du forstår det. Ordet er en gennemsigtig opstilling, med en formulering lånt fra Wittgenstein. Det går lige ind. Det går lige til hjertet. Du kan selv være gammeldags. Hihihi.

Egensind er ikke noget samfundet giver fem flade ører for. Det er kun personerne i samfundet der beundrer egensind. Hvis du ikke forstår så lad dog være med at læse min artikel. Du har ikke ret til at læse min artikel hvis du ikke vil analysere sprog, men er en dum, nævenyttig Popperianer. Du kan ikke tillade dig over for min datter at argumentere som Das Man vil gøre, med en formulering lånt fra Heidegger.

I sit egensind vil jeg lære hende at orientere sig væk fra Danmark. Jeg vil håbe hun vil rette sit egensind mod det engelske sprogområde. Det er rigere. Danmark er til grin både hvad angår filosofi og høje bjerge.

Den der higer efter åndelig genklang for sådan noget som egensind i sit hjemland går forgæves og er ikke tapper. Jeg vil lære min datter mod. Det bliver let. Hun har det allerede i rigt mål.

Hvis man går rigtigt til sit egensind undgår man at blive genstridig. Man undgår overmod. Man handler rigtigt.

Bob Dylan synger: ”And the cards are no good that you’re holding, unless they’re from another world.” Egensind er indramningen, indpakningspapiret for en hulens masse gaver fra en anden verden. Ydmyghed: Man vil aldrig være sikker når man er egensindig. Totalitarisme og nemme absolutte løsninger gider man ikke. Selvkendskab: Man går sin egen vej og gør hvad man bør, som U2 synger i sangen One fra albummet The Joshua Tree. Standhaftighed: Selvfølgelig. Evnen til at inspirere folk fra den engelsktalende verden: Ja. Følelsesmæssig, sproglig åbenhed og temperament: Ja. Evnen til at undskylde: Ja.

Ren fryd og gammen? Nej. Der er de andre, med et udtryk lånt fra Sartre: Helvede er de andre. Der er de såkaldt robuste. Føj for helvede!

Folk er efter enebørn. De har brug for redeskub, med et udtryk lånt fra mig selv. De har brug for at blive trænet i dejligt ufrivilligt samarbejde og kompromisser og holde kæft med følelser for det er jo filosofisk tænkning. Dejlig stoicisme. Vel er det ej. Samarbejde i den forstand er gift der skal kæmpes mod hver dag. Enhver dag har nok i sin plage. Altså: Man tager én dag ad gangen.

Danskere er selvtvivlende, bondske, krukkede forrædere. Læs Kongens Fald. Læs Løgneren. Du har ikke selvtvivlen fra dig selv.