”Ethvert fornuftigt menneske ville have kaldt lange blikke for langvarige blikke. Man kan ikke sende hinanden lange blikke på lang afstand.”
Hvad er det for noget ævl?
”Det var bare en introducerende bemærkning.”
Jeg havde et meget større indtryk af dig.
”Og jeg prøver at sige til dig at dit indtryk var ikke fejlagtigt.”
Nej?
”Det var ikke fejlagtigt.”
Debatterer du ikke med andre forfattere på Facebook?
“Ih nej. En forfatter er ikke værd at debattere med. En forfatters position er så udsat.”
Hvad er det for en position?
“Det er et indianertelt.”
Er det bare et indianertelt? Jamen sådan et kender jeg godt.
“Jamen det ligger i et reservat med ret uklare og uafklarede grænser.”
Ja-ja! Hvornår flytter vi?
“Når du synes.”
Men du er selv forfatter. Du taler vel med dig selv?
“Ikke ret meget. Det meste af det du kan læse her kommer direkte fra Gud.”
Har du slet ikke forstand på det?
“Det er ikke ret meget da. Jeg ler af det. Hæhæhæ.”
Hihihi. Er der varmt i et indianertelt?
“Når solen skinner.”
Hvad når solen ikke skinner?
“Så er det enten gråvejr eller mørk nat.”
“For det første er der Kierkegaard der, som altid, er den vigtigeste filosof der nogensinde har levet.”
Nå, men hvad siger han egentlig om sagen?
“Han kalder angsten for det gode for det dæmoniske. Der er mange, måske især unge, der tankeløst griner af venner der selvsaboterer. Disse mennesker selvsaboterer, ødelægger tingene for dem selv, uden rigtig at udfolde deres sprog i overensstemmelse med dem selv men de førnævnte mennesker er bare falske venner. De er højst forretningsforbindelser. I vores almene bevidsthed er det…
Alt det gider jeg ikke engang følge til dørs for det er noget alle ved.
Det vigtige for mig at se er kærlighedens lærdom. Kærlighedens Lærdom er når en fri ånd meddeler sig selv til den han elsker og, sammen med hende, får hende til at meddele sig tilbage. Indvier hende i de mysterier han har samlet i løbet af sit liv.”
Hvordan gør han det?
“Det gør han stykkevis. Film for film. Bog for bog. Digt for digt.”
Hvad hvis hun bedømmer ham på et stykke alene?
“Så gør hun ham uret.”
Hvor lang tid tager det før man kender en fri ånd?
“Syv år.”
Hvad så efter de syv år?
“Når de syv år er gået bliver han nødt til at tage sig en elskerinde og lære hende op. Kærlighedens Lærdom er brevet, knaldene er bare lakseglet.”
Det var da pænt af ham.
“Han gør det gratis.”
Du har skrevet Elskerindemanifest for mit liv som starter med ordene “Det skal være dig. Det skal bare være dig.”
”Det er et herligt stykke. Du må gerne bedømme mig på det.”
Jeg synes det var lidt underligt. Hende den unge kvinde der var tale om så lækker ud, men hun smilede ikke. Usikkerhed til op over begge ører.
”Ja. Lige parat til at charme hjernen væk, som Bob Dylan synger…
[ord ikke skelnelige på grund af et regiment soldater der rider forbi.]”
Hvad med hustruens jalousi?
”Hun må netop gerne vide at han har en elskerinde. Men hun har krav på at vide præcis hvordan.”
Præcis. Hvordan. Hørte jeg dig sige præcis hvordan?
”Ja.”
Du skal lige sige de ord igen.
”Præcis hvordan.”
Men hvad med omverdenens seksuelle understimulans, popstykker om humanistiske åbne forhold og den fjendtlighed de ting bevirker?
”Det kan jeg personligt ikke tage mig af. Jeg fokuserer alene på at tingene ikke eksploderer. Resten er mine behov.”
Hvordan vil du undgå Das Man og det slidte sprog? Er en åbenlys elskerinde ikke bare for meget?
”Ikke hvis alle tre formår at tage en dag ad gangen.”
Hvad hvis det drejer sig om at blive ved med at sige det man tror på og står for og så mere og mere komme til at stå for det?
”Præcis!”
Jeg vil have to elskerinder og en kone fra et andet land!
”Det er dit liv.”
Jeg vil ikke være spåmand.
”Godt gået kammerat!”
Hvad med dine allernærmeste?
”Dem elsker-17 jeg.”
Elsker-17 er noget med dyb hengivenhed, barnlighed, afhængighed, åbenhed, naturlighed og gensidigt kendskab.
”Så sandt.”
En elskerinde vil stille krav om at du skal leve sammen med hende.
”Ikke hvis man er en etableret fri ånd.”
Jo, men det vil blive misforstået.
”Jeg troede ikke du ville være spåmand.”
Men det gælder først fra i morgen.
”I morgen er et langt tidsrum.”
Du elsker sjovt.
”Men det er altså ikke altid lige sjovt.”
Så sandt.
”Ægteskabet er ikke helligt. Nadveren og dåben er hellige. Ægteskabet er ikke praktisk. Det er lidenskabeligt. Det er kærlighed-17.”
Hvad med barn nummer to?
“Ja. Jeg er en mand.”
Du mener male nøgne kvinder som en form for handel?
“Selvfølgelig.”
Hihihi.
“Hahahaha.”
Hihihi. Ufff. Hvor er du grum!
“Hahahaha.”
Nonsens. Hihihi.
“Hahaha.”
Men hvad må din kone så få lov til?
“Det har jeg overhovedet ikke tænkt på.”
Hihi.
“Hahaha.”
Vil du så tage en kittel på så man ikke ser din pik gå op?
“Jeg vil tage en kittel på af blandt andet den grund du siger. Men hvis jeg kun gør det for at bolle og beherske, hvilket ærlig talt ligger mit hjerte nær, så falder det til jorden. Jeg forestiller mig at jeg kan sublimere og omsætte det der for mange ville være en seksuel situation til noget højere, fælles.”
Men du siger selv at du ikke kan lave en komposition.
“En nøgen kvinde som jeg har helt for mig selv i en time eller to vil tvinge kompositionen i hus. Ligesom om det var en seksuel udløsning. Men for at være på den sikre side vil jeg lime små Jean Christophe citater fast og være lidt fri i forhold til hvor mange kompositioner der må være på lærredet.”
Hvad vil modellen tænke hvis du springer hende over?
“Hun kommer med på lærredet men det jeg vil lave er ikke kvindestudier men fylde lærredet med vibrationer, begejstring, smil, engle, latter, mærkelige streger, børn der står helt alene, blå himle, bakker og selvfølgelig kvindekroppen som en selvfølgelig del af helheden.”
Hvorfor skriver du ikke en roman? Du er så god til at skrive.
“Jeg har jo Jean Christophe.”
Før vi går over til selve essensen af det glas mælk der stod i nærheden af styrmanden på rælingen af HMS Conveyor om formiddagen den 11. juni 1604 vil jeg da lige spørge dig hvad Shakespeare lavede den pågældende dag.
“Han havde det åndeligt-4 godt, psykisk-25 godt, svagt reduceret på livsfølelse-7, havde 2 stressfaktorer, mad i fadeburet, udsigt til to sjove nært forestående begivenheder, et type-71 velfungerende sexliv og 63 kanariefugle som han ikke havde set i en uge, heraf 10 venlige.”
Tusind tak. Så skal vi over til mælken.
“Vent lige. Det var Shakespeares genbo jeg fik redegjort for.”
Så længe der er en rede. Hvordan gik det med mælken?
“Den ryger ud over rælingen og styrmanden løber til.”
Skibet kommer ud af kurs.
“Og 250 år efter bliver Gammeldags Maradjøngade født.”
1854. Det er en fantastisk historie.
“Å men for mig er den muggen.”
Muggen?
“Å ja.”
Dear Mr. Gates.
Hope you are well.
I’m writing you because I encourage you to publish a book about the letters sent to you. It depends on you. I think it would be funny. Here in Denmark we have another social system than in the US. We’re pretty close to what is called borgerløn, citizen payouts. You get money for being a citizen. Probably not in your interest. 🙂 We also have an alternative way of writing literature. Think of Kierkegaard and Andersen and add 200 years. Things are happening here. Besides social visions we admire liberal mindedness.
Best regards
Morten Hjerl-Hansen
Bum, bummelum bummelum. Alle kender vi lyden af en tromme. Ellers ville det da også være underligt. Vi ville blive temmelig overraskede hvis vi hørte lyden uden at vide at der var noget der hed en tromme. Næh. Uden at kunne forbinde de to ting. Næh. Uden at kende en tromme.
Ak ja! Men hvem kender lyden af trommestikker, vel. Nå jo tik-tik, men altså, bum-bummelum, nu skal vi ikke komme for godt igang. Jeg taler nemlig om to trommestikker uden tromme og det er godt tænkt for det er analogien på evner der ikke bliver brugt og det er noget skidt. Noget rigtigt hø.
Og vi skal ikke alle bruge vores evner på samme måde, ikke-nikke-nartur. Nartur? Den er go. Den låner jeg til en lille vits.
Saltfadene rasler fra side ét i dette mammutværk. Det ligner en mammut til forveksling, med brun pels og det hele. Første gang Robin Hood får fortalt at han er en jordbærkugle fra Korinth overraskes han. Det fører til en identitetskrise for når han ser sig i spejlet tager han sig mere ud som et fad med salt. Han går under jorden hvilket besværliggør hans fysiske fremfærd. Kun toppen af hans grønne hat er synlig. Fuglene måber. Han går under jorden hen til sin ven Lille John der bor i en træhytte. Da han står midt i jordbærbeddet og kan se jordbærrødderne tydeligt og ganske detaljeret drejer han ansigtet, med munden først, opad og taler langsomt igennem hatten. Han kalder på sin ven. Dæmpet for ikke at vække jordbærrene. Med forandret stemme for at drille Lille John med en reference til deres gamle leg med hatten og de tre søm: Tre søm er i krig, men kan ikke se hinanden på grund af en hat der er dumpet ned oppe fra grenen på et træ. Det får dem til at diskutere Fredens Problem med hvad de tror er ekkomæd igennem hattens filt. Ekkomænd er Sherwoodskovens betegnelse for en skiftevis medløber, klakør, ligesindet, rengøringskone, æblerøver og præst. Lille John stikker øjnene ned i jordbærrene og ånder på jordbærrene. Det giver et lille smæld og han kaster sig imod et træ som når at undslippe på en nytårsraket. På dette tidspunkt har Robin boret to huller til rørføring i hatten hvilket Lille John tager som et tegn til fuglene om at stjæle to, gerne tre jordbær, men helst de der to modnede, tak, put dem gerne ned i hullerne, men nu først hovedretten som består af en traditionel indisk ret under navnet Ranna Tangor. Lille John forsøger at angribe kameramanden med et spyd og forhindrer tyveriet ved at fylde hullerne med de to grønne filtrondeller der faldt af da Robin foretog udboringerne og snupper jordbærrene, men Robin kaster sig, igennem jorden, for nu er han professionel jordløber, i en tilfældig retning, for nu ankommer toget.
Jeg skal ikke afsløre mere, men læs bogen og find ud af om Robin er hvad han ligner og om han får spist jordbærrene.
“Det lykkedes mig hurtigt via min menneskekundskab at få et forhold til det bristede forholds forhold til det forhold der var en gang. Det var ikke et særligt givende eller relevant forhold jeg fik stablet på benene dér og det var tilmed og ærlig talt lidt forvirrende for jeg blev hele tiden blandet ind i førstnævnte forhold. Og jeg tilsatte end ikke et dryp Shakespeare. Det sørgede Ignatius’ underbid for. Jeg futtede hele min godhed for den dag af.”
Jo, men der var ingen der bad dig om at få et forhold til deres skilsmisse og det var bestemt ikke i Ignatius og Grejes interesser at du møjsommeligt skulle forstå alt det og have en holdning til det. Dine bekymringer modarbejdede Ignatius og Grejes forholden sig til det vigtige, det som du slet ikke havde med i de overvejelser du nævnte.
“Hvad var det vigtige?”
Det vigtige var fremtiden. Ignatius og Grejes fremtid hver for sig. Du skulle have henvendt dig til enten den ene eller den anden med spørgsmålet ‘Hvad så fremover, du?’
“Hvorfor gjorde jeg ikke det?”
Du har brændt et sprogkort.
“Hvem satte ild?”
Det gjorde ‘de andre’. Du handlede bekymret og uden lidenskab. Mås man ikke.
“Jeg er en amatør.”
Er vi alle. Tænk hvis du var professionel. Hvor kedeligt livet ville være.
“Egentlig har jeg aldrig rigtig forstået hvad en amatør er.”
En amatør er dybest set en person indenfor et kunstnerisk eller håndværkværksmæssigt fagområde der har et stivnet og ureflekteret til udsagnene “Jeg er egentlig et geni” og “Det er egentlig kun mig der kan det her”.
“Hvorfor er det stivnet og ureflekteret?”
Primært fordi kunstnere ikke må være overdådige. De må stort set kun være dygtige.
“Som kunstelsker sætter jeg stor pris på de dygtige kunstnere. Jeg kan lide min benovelse.”
Det ved jeg du gør og det er derfor jeg elsker dig.
“Elsker du mig?”
Jeg har skizofreni. Jeg er udvalgt til at elske og lide.
“Du har kendt mig i fem minutter.”
Ja.
“Det virker bare lidt overvældende at sige at du elsker mig fordi et eller andet mere eller mindre tomt udsagn. Jeg var blevet mere kærlighedsparat, mere kærlighedsåben hvis du havde grædt.”
Grædt.
“Grædt over hvor dejlig jeg er sammenlignet med den skizofreni du har.”
Jamen jeg græder kun når jeg lider rigtigt.
“Jeg tænkte bare at kontrasten mellem mit 9-tal og dit, efter du lukker munden op, 4-tal kunne få dig til at tage dig lidt i agt.”
Du er en modbydelig kvinde. Jeg siger jo ikke engang at jeg vil have dig. Jeg siger bare at jeg elsker dig.
“Undskyld.”
Du siger undskyld?
“Ja.”
Ja.
“Sådan på en måde.”
