Stadier på kroppens vej
Problemformulering: Når vi siger bøh har vores krop også en tendens til at sige det.
Den Tossede Krop
Snevejret: Når kroppen får lyst til at være tosset.
Solen: Når solen skinner på kroppen og sneen.
Solen skinner på både sne og krop. Krop skinner ikke. Sne skinner.
Konklusion, hmmm: Vær kropstosset!
”Ved du ikke, at kokke elsker at fremvise deres arbejde på tv?”
”Ved du ikke, at kokke elsker at fremvise deres arbejde på tv?” Haiku aer mig på kinden. Jeg kan hverken gennemskue hans handling eller hans personlighed.
Der var så mange bævere at det var kulravende mørkt
Der var så mange bævere at det var kulravende mørkt. Da stod uglen op og det var muligt at skelne indtil flere hvide kaniner. Midt i det hele sad Knudsen Maradjøngade.
Han tænkte:
“At stikke næsen frem i offentligheden med sin egen stemme og med en hemmelig drøm om at blive hørt. Derpå at blive sat op på en piedestal og beundret. Ja. Begge dele er lige barokke, men det generer mig ikke det mindste.”
Hurra for det sovende Atlanterhav, tænkte Maradjøngade og spidsede pennen. Så lagde han den til side igen og læste sidste trediedel af novellen “Blotteren og bomben” af Boris Handske om en blotter der får sprængt frakken af.
Nu blev mørket tættere og Knudsen Maradjøngade kunne lige akkurat se op over det. Men det var lyst! Det var bare dynen der kaldte på hans hemmeligt sorgfulde, af pludselig overrumplende selvbevidsthed nedtyngede, krop.
“Hvad er du så trist over gamle jas?” spurgte han, men fik intet svar.
Der lå kroppen med Maradjøngade en rum tid og resignerede.
Hans tanker klatrede på en underlig bred stige mens hans selv beundrede de smidige bevægelser. Han så sig selv i det uendelige og blev døsig. I baggrunden trådte Spakka ind i stuen nedenunder og sagde hej. Han fik mobiliseret et rungende hej.
Minister Omvendt
”Barndommen er dine forældres eksamen og din opgave som forælder er at være dig selv nærmest. På trods.
Eller
Det er ikke en enkel opgave at være forælder.
Eller
Det er en fordel at have en veludviklet ånd både som barn og som forælder.
Eller, som jeg sagde øverst:
Barndommen er dine forældres eksamen og din opgave som forælder er at være dig selv nærmest. På trods. På trods af at du ikke har et nøje afgrænset selv eller en stålsat vilje. På trods af først og fremmest din kærlighed.
Eller
Hvis dine forældre eller du selv består den eksamen handler det ikke om taknemmelighed men om kærlighed.
Eller
Hvis dine forældre eller du selv dumper den eksamen handler det ikke om tilgivelse men om kærlighed.”
Minister Omvendt lukker bogen han selv møjsommeligt har skrevet.
”Nogen spørgsmål?”
Alle rækker fingeren op.
Jeg tror lige vi tager en kort pause på halvanden time hvor vi spiser dejlig steg. Vi må have lidt at sunde os på. Hæhæ.
I pausen er der som sagt lækker steg. Da vi indfinder os i lokalet har Minister Omvendt iført sig et nyt sæt tøj. Det er en selvhøjtidelig men ikke betegnende ting for hans lidt sarte natur. At han oplever sig selv som virkelig vigtig siger egentlig ikke så meget om ham. Se blot på at hvis du vandt 200 millioner i lotto ville du føle at de var dine. Selv hvis du valgte at give dem til et godt formål ville du føle at det var dig der gav alle millionerne. Det viser lidt om hvor selvhøjtidelige vi mennesker bare er. Man bliver vanvittig hvis man tænker lidt dybere over det og derfor er Minister Omvendt i gang med et lille jonglørnummer.
Nu blev det lidt langt med stegen. Vi tager lige et spørgsmål eller to.
Alle rækker fingeren op igen.
Ja?
Det er Lise på ni år der godt vil vide hvordan der ser ud i Alaska.
”Hvordan ser der ud i Alaska?”
”Der er koldt.”
