Få haven perfekt grøn og undgå farverne blå og lilla.

Der bliver kysset og fjollet godt i Anders når Maradjøngade, rutens flotteste postbud, kommer forbi i sin bil. Under hans moralske foredrag gør kvinderne deres for at få et kys og det lykkes som regel.

2-1. En kneben sejr. Men Messing formåede at lukke munden mellem de to mundåbninger som indbragte ham trofæet, et rør der lyser hemmelighedsfuldt.

»Igennem dette rør eller bare rør eller bare røv vil jeg være i stand til at betragte mig selv og se om jeg er moden eller umoden.«

»Den første gang jeg så igennem det opfandt jeg en slags agilitybane af kalk hvor gamle venner kan foretage en tur så at sige ned ad memory lane, selvfølgelig med passende benbeklædning. Det er psykisk sundt, men det støver. Jeg faldt over røret dengang. Fik det ind i munden.«

En bedstefar blev overfrankeret og sendt til Portugal på grund af had fra hans fireårige barnebarn.

Nu skal det med det samme siges at selvom fipkaer ikke hører til de mindst glemsomme er det alligevel en utroligt spændende bog. Der bliver glemt og glemt. Ikke på grund af distraktion. Nej, slet ikke. Ikke på grund af stress eller forvirring. Nej da. Men på grund af at alt nedprioriteres på grund af krøllejernet ude på ovnen i køkkenet. Det er bogens første halvdel. I anden halvdel hører vi om horsmosergubben. Det skulle angiveligt være et væsen der spiser lagkage til morgenmad med samme passion som vi andre tænder og slukker lyset som børn.

Mos er det mest trofaste dyr vi kender. Det kan vi fastslå med sikkerhed idet alle tillægsord, som enhver ved, svarer til et dyr. Gulerødder er livlige, lav er begavet og ribs er krogede.

Da han var dreng drømte han om at blive et sneuhyre. Anskuet metaforisk er hans drøm blevet virkelighed, i hvert fald hvis man ser på hans adgang til og uanstrengte forhold til penge og magt. Hans nye interesse er guitarspil og hvis han taler ligeså elendigt som han spiller dette musikinstrument kan jeg kun grue for interviewet. Bim bimmelim.

Bertram giver et langvarigt knus, anbringer sig midt på gulvet og lægger guitaren til kinden som var den en violin. Derpå følger en ubehjælpsom fremførsel af Brahms vuggevise, kendt fra babylegetøj med træk-op snor. Han byder på kaffe og kiks. Nu følger en svada af følelsesmæssigt uintelligente udsagn som klart udtrykker at Bertram Dahl er intet andet end en luset nihilist og kyniker. Til sidst må jeg afbryde ham med mine egne visioner for at afspore hans ydrestyrede, monomane talestrøm. Det drejer sig jo om at pleje mine venskaber. Det drejer sig jo om at jeg må bede Gud om at styrke mig i troen. Det sidste ved jeg godt hvordan man gør. Så jeg må på det bestemteste bede Bertram Dahl fortælle mig hvordan han plejer sine venskaber. Han er jo lige typen der sjældent besvarer opringninger og leger med sin skam og ensomhed som om de var interessante legekammerater. Han er lige typen der synger I have no need for friendship, friendship causes pain, med Simon and Garfunkel. Jeg lægger mine taler og min projektplan for mit nye sociale medie på nettet foran ham. Han læser. Løfter ikke blikket en eneste gang.

»Jeg finder mig ikke i det her, siger han endelig, og lader papirerne dumpe ned på sofabordet.«

Han forklarer: »Vi kynikere og nihilister vil ikke konfronteres med på en og samme tid geniale, kærlige og realiserbare projekter. Det får mig til at føle som jeg har spildt mit liv fra første færd, lige siden dengang jeg ville være et sneuhyre. Dit projekt er med andre ord så godt at jeg er ved at få mavekramper og knap kan trække vejret. Men der er en hage ved det, en alvorlig fejlantagelse, nemlig at det er for godt til denne verden.«

Jeg betragter ham med et sylespidst blik. Har han ret?

»Jeg tror du kan få det op og køre på en og kun en måde, siger han så.«

Der bliver stille i rummet omkring os. Gardinernes svajen ophører.

»Så nu skal du høre godt efter. 1. Byg det op ud fra dine egne venskaber. 2. Hav tålmodighed med dine venner. De skal have lov til at forstå det filosofiske i mediet i deres eget tempo. 3. Publicer venskabelige samtaler og reaktioner som videoer og pdf’er. Så skal folk nok begynde at bruge det lige så stille.«

Gardinerne kommer igen i bevægelse. Forvirret og opmuntret pakker jeg sammen og forlader Bertram Dahl.

Afvaskningen omfattede hele kroppen og foretoges bag et forhæng i en højde der tillod den badende at følge med i foredraget. Da foredragets holder, A. Maradjøngade, nåede til de indviklede detaljer omkring vinduesviskernes dybere mening ophørte sjaske- og plaskelydene fra teltet, hvilket fik flere af de tilstedeværende til at formode at afvaskningen var ophørt og nået det stadie hvor sæben fordeles på kroppen. Men netop da væltede teltet og afslørede at afvaskning såvel som tørring og påklædning var tilendebragt. Manden indtog roligt sin orkesterplads.