To tanker.
Hvad hvis skabsbøsse snarere er noget med åndelig oplevelse end fundamentalt eksistentielt hykleri og kujoneri?
Hvad hvis kulturkristen snarere er noget med social klatrer der ikke kan finde sine egne ben end moderat, stoicistisk, oplyst agnostiker?
Min nye kæreste er simpelthen så dejlig, far.
Jo tak. Jeg har mødt ham. Din nye ven går med sørgebind fordi han ikke er berømt nok.
Jeg sagde ikke han er perfekt.
Perfekt. Hvem taler om perfektion? Manden har kuk i kasketten og er dobbelt så gammel som du.
Han går med nogen meget dybe tanker som optager ham vældig, vældig meget. En filosof.
Kære Lise, du er blevet mærkelig. Jeg er bange for, at du ikke har det godt. Sådan går det altid når en olding der hedder Manfred turtler rundt med min datter. Stol på mig, jeg har set det før. Den slags går altid galt. Du mister livsappetitten en dag af at være sammen med den sorg-fyr.
Hvordan hulen skal jeg tale dybt og nuanceret om min sorg over at så relativt få yngre danskere går i kirke? Jeg kommer nemt til at blande lige præcis denne sorg sammen med min frustration over at jeg ikke er berømt nok.
Se! Nu taler du igen som om du er blevet hypnotiseret af en psykotisk taber. Jeg håber altså ikke nogen af jer får den magt I for mig helt tydeligt længes efter. I er blevet bindegale. Jeg kan ikke lide Manfred. Jeg siger dig.
Manfred er et omvandrende lig, men vi har alle vores svagheder, far.
Døde mennesker taler for meget og det skulle de tage at holde inde med. Jeg hader deres forstyrrende knævren.
Der findes rare mennesker selv blandt de døde.
Sandt. Men de slemme blandt dem er så hensynsløse, hævngerrige og hysteriske.
Søde far. Nu går vi ind og spiser. Manfred har taget en gave med til dig. Det er et rædselsfuldt og meget dyrt armbåndsur. Vil du ikke nok kaste det ned i jorden og skabe dig lidt? Ligesom i gamle dage.
Nej for Søren jeg vil da ej!
Du var altid så kolerisk og opfarende. Kom nu far.
Jamen min uvilje forsvinder når jeg giver luft for min vrede. Jeg er for god af mig. Det er meget ubehageligt.
Du kan sagtens blive væmmelig på en både dramatisk og uklædelig måde og nu går vi ind til de andre.
Der var skæbnens ironi da Nøvski Nøvnøv skrev en håndfuld såkaldt gode digte og dermed mere eller mindre bevidst brugte det han kaldte utrolighedsmarkøren, altså hvor man med uhyre selvbevidsthed forfølger utroligheden fremfor menneskeligheden som æstetisk og moralsk rettesnor. Det var det samme Beatles’ leder John Lennon gjorde da han sammen med McCartney skrev deres musik. Lennon kunne ikke ret godt lide mennesker, han var ret livsuduelig ligesom folk ganske enkelt er når de “vælger” utrolighedsmarkøren, men han kunne godt lide den såkaldt talentfulde Harry Nilsson. Sammen dannede de Hollywood Vampires hvor de opførte sig elendigt på barer.
Jeg synes at Nøvski Nøvnøv Museerne i København og Greve fortjener et besøg. Der kan man lære at valget ikke står mellem at vinde sig selv og at miste sig selv, men mellem utrolighed og menneskelig varme. Allerede ved gravens rand begyndte folk at miste sig selv, dvs. få psykoser fordi Kierkegaards utrolighedsmarkør var så verdensfjern. Lund hed ham der endte på Oringe.
Hvordan er det med din stillingtagen til dit eget skønlitterære virkes utrolighedsmarkør? Vil du nægte at den findes? Vil du kunne argumentere for at den ikke findes? Ikke? Så tag et smut på museum.
Et præstestyre i et frit land er uendeligt mere subtilt end der hvor det genkendes via sort tøj. Jeg kan ikke lide et præstestyre under nogen former. Dermed er jeg næsten enig med Nøvski Nøvnøv.
Kære læser! Tillykke! Du er en hvid, heteroseksuel mand med hjertet på rette sted.
Jeg mener dog helt klart at det kører lidt rundt for dig. Alle kvinder er dejlige. Hvad er det for noget nonsens at lukke ud.
Du vil simpelthen være ven med alle i hele verden. Men det kan du ikke komme til. Få det dog ind i din hjerne.
Det handler ikke om dig. Heller ikke om mig. Desværre. Den tossede hihi tyran på The Other Newspaper. Læs de linjer der allerede står her og du vil forstå stille og roligt at jeg indtil videre i denne min umiddelbare reaktion på din uforbeholdne hyldest til kvindekønnet kun har brugt tyndslidt og letflydende sprog. Men jeg har, i modsætning til dig, kammerat, ikke brugt tomt sprog.
Hvad er det?
Sprog har generelt set meget svært ved at blive ligeså tomt og ækelt som det du netop præsterede. Vi taler om tomt sprog særligt i to meget alvorlige, nærmest farlige, ja, nærmest livstruende, situationer, nemlig: “tom snak” og “tomme undskyldninger”.
(…)
Tak, fordi du kom.
“Jo men tusind tak.”
Hvordan kan man være glad når man er pikeret-rodet-såret-forvirret?
“Man skal være mig.”
Hvad er du når du ikke er glad og ikke er pikeret-rodet-såret-forvirret?
“Blændet af angst, depression, paranoia og selvtvivl.”
Tys. Hvad er det?
“En torsk i vandet under os.”
Hvordan kan vi fange den?
“Det ved jeg ikke.”
Ved du det ikke?
“Jamen jeg har ikke mulighed for at svare på det når du sidder og larmer med den kasse.”
Hvad er du når du ikke blændet af angst, depression, paranoia og selvtvivl?
“Henført over livets under.”
Jeg har fat i den. Knageme. Jeg har fat i halen på den.
“Vel har du ej.”
Da Uld Nærpat opdagede at han havde fået fred med alle sindets forstyrrende småting fandt han samtidig ud af at han boede på en ø. Det var en stor fejl, indså han, og han kunne ikke lide huset. Der boede tre familier og lugten af pæredesserter var uudholdelig.
Du definerer mennesket som en rar størrelse.
“Ja.”
Vil du fortælle lidt om hvordan man kan bruge definitionen i det daglige?
“Man kan ikke bruge den til synderlig meget. Den er for uambitiøs. Den er for svag.”
Kan man bruge den til at forstå menneskets natur?
“Det vil jeg stærkt fraråde.”
Hvorfor har du brugt tid på at finde på definitionen?
“Det er for at distrahere.”
Distrahere? Distrahere i forhold til hvad?
“Sko. Fingeraftryk. Regnestykker. Alle den slags ting man opbevarer i køkkenet.”
Der fik jeg dig! Sko opbevarer man i et kar af glas.
“Men du vil bemærke, at man opbevarer karret af glas i køkkenet.”
Snedigt. Ok, du har ret. Du argumenterer stærkt, må jeg sige. Det er stærke sager.
“Jeg håber jeg er usædvanligt klog, for ellers ville der ikke være en tøddel at lave her i denne fine og vældige by.”
Du bruger tøddel forkert.
“Vel gør jeg ej.”
Ha! Det var knageme godt du stod fast. 2-0 til dig.
“Det var knageme godt gennemskuet at jeg stod fast og ikke lod mig rokke og gavmildt af dig oven i købet. Så er stillingen 2-1.”
Fik jeg nu et point? Nej. Det er fuldkommen vildt.
“Du fik det point du fik.”
Jeg skal lige på toilettet. Jeg skynder mig.
