Der er ikke mange tidligere præster i Danmark og det er et fåtal af dem der kan sige noget interessant: Her er Ræggæ Tæggæ Tævi
“Jæ jæ blø sæt på pårdn ve at jæ egg ku li The Beatles. Dæ kar jæ liss gåd sie mæd samm. Jæ sys de repræsænteråd en ånlighej dæ vo falsh afmargisjert. Jæ prøwd å styre John Lennon ve to lejliheer. Sågar vei sætt ham op i ien bil. Ien blåu bil.”
Hold op med at tale det flade dansk din sure skid!
Men jeg har fornemmet Ræggæ Tæggæ Tævis budskab og det bliver en ganske fortræffelig dialog:
Har du noget imod at vi lige tolker på den dér ‘åndeligt galt afmarcheret’? Den kan jeg egentlig pisse godt lide.
“Det åndelige bliver i hvert fald tit henvist til en sfære af bløde værdier. Helt ude i skoven.”
Ja, for der er en masse strenghed, sindets disciplin og dogmer også. Udover den uendelige kærlighed og mildhed.
“Netop. Så er der forestillingen om gudløs åndelighed. Det er da, om noget, noget vrøvl. Noget kulturelt affald som kun har liv fordi det rådner midt i blandt os.”
Jeg skal love for du ‘filosoferer med hammeren’ i dag. Du er en hel anti-nihilist at høre på.
“Så er der den med at galt afmarcheret åndelighed nødvendigvis tilhører mørkets, fristelsens og løgnens domæne. Hvordan kan vi vide det? Jo, vi kan vide det ved at bede om at blive styrket i det indre menneske og holde åndeligheden ved lige. Så får vi næse for den slags ting.”
Men The Beatles kan du da ikke afvise på det grundlag.
“Der var masser af nuancer i den prædiken jeg holdt dengang. Alle nuancerne lå ligesom et tagselvbord. Alligevel blev jeg stemplet og fyret for at kalde The Beatles for anti-kristne. Jeg kan stadig ikke forstå det. Men min samvittighed bød mig bare at gøre det. Det empiriske grundlag for alle de mennesker der gik i hundene og forsvandt med flower-power bevægelsen er helt enormt. Alle de kunstneriske udfoldelser og interesser fra før 1963 der blev ædt. Hvor blev swing-musikken af? Ædt. The Beatles har vansiret moder jords ansigt.”
Jeg kan meget godt lide dem.
“Nå.”
Man skal vel bare høre dem for melodierne og arrangementerne.
“The Beatles er ikke en chokoladeboks af ideer. The Beatles og sproget har meget lidt med hinanden at gøre. Deres tekster nærmest håner det levende ord og selvrefleksionen, konfrontationen og mange andre gode sager. De vrøvler overlegent på en bund af dybe, rodløse og uformulerbare ideer kamoufleret som krop og det der sand inden i timeglas. Det er derfor ingen kan svare på spørgsmålet hvorfor de var så gode. Fordi man får sand på fingrene.”
Jeg tror i virkeligheden godt du kan lide dem.
“Jeg bruger dem kun i den situation at jeg vil afsløre overfor mig selv at jeg er glad. Det er i mine øjne det eneste de kan bruges til. Ungdomsbevægelsen har fostret så mange tilværelseskommandører hvis eneste dybe eksistentielle kompetence er at de kan gå ned med flaget på en måde der overrasker dem selv. En enkel eliksir med en enkel opskrift. Præstationer. Skam. Og således blev vi alle til varer med udløbsdato og det hele.”
Du får bare temmelig travlt hvis du vil til at kritisere alle afledede fænomener.
”Tålmodighed. Hør nu her hvad Bob Dylan skriver i sin dagbog: ‘Der var en hel masse der ville tale med mig efter koncerten. Å nej. Sikkert fordi jeg ser så godt ud. Jeg må fokusere på min kontakt, min forbindelse med mine fans.’”
Det var da meget godt.
”Ikke sandt?”
Jo. Men jeg tror han tager fejl i det med at han ser godt ud.
”Hør så her hvad han skriver i Simple Twist of Fate:
They sat together in the park
As the evening sky grew dark
She looked at him and he felt a spark
Tingle to his bones
‘Twas then he felt alone
And wished that he’d gone straight
And watched out for a simple twist of fate
They walked along by the old canal
A little confused, I remember well
And stopped into a strange hotel
With a neon burnin’ bright
He felt the heat of the night
Hit him like a freight train
Moving with a simple twist of fate
A saxophone someplace far-off played
As she was walkin’ on by the arcade
As the light bust through a beat-up shade
Where he was waking up
She dropped a coin into the cup
Of a blind man at the gate
And forgot about a simple twist of fate
He woke up, the room was bare
He didn’t see her anywhere
He told himself he didn’t care
Pushed the window open wide
Felt an emptiness inside
To which he just could not relate
Brought on by a simple twist of fate
He hears the ticking of the clocks
And walks along with a parrot that talks
Hunts her down by the waterfront docks
Where the sailors all come in
Maybe she’ll pick him out again
How long must he wait?
One more time, for a simple twist of fate
People tell me it’s a sin
To know and feel too much within
I still believe she was my twin
But I lost the ring
She was born in spring
But I was born too late
Blame it on a simple twist of fate”
Det er rimelig godt! Det er muligt han ser godt ud!
”Han ser pisse godt ud!”
Hahahaha.
”Hihihi.”
Hahaha.
”Hihihihi”
Huhuhu hihihi.
”Hahaha.”
