En dag i livet

“Et stykke spæk kommer flyvende gennem luften. Derpå en fugl. Dernæst et stykke spæk mere. I den samme bue. Spækstykkerne glider hen ad foderbrættet og falder videre ned i en sort spand. Fuglen tager plads.”

Studinen kigger alvorligt på sin computer og derpå ligeså alvorligt på underviseren. Hun er gået glip af noget. Auditoriet hikker af latter. Vores blikke mødes. Jeg er usædvanlig, snarere end usædvanlig klog, men jeg ved ikke hvad der foregår i hende. Og jeg får aldrig svaret.

“Et sted i Berlin vokser en lille dreng op. Før han er kommet til skelsår og alder drager han med sin læremester op til et sted, et afsidesliggende kloster i bjergene, der efter sigende har det sidste eksisterende eksemplar af Aristoteles værk om latteren. De får mad i refektoriet og falder i snak med et par munke som begge bærer en vis lighed med forfatteren Houellebecq. Dette bemærker mesteren til sin myndling. Myndlingen ser på mesterens hånd på bordet.”

Studinen har forladt os. Jeg tænker på dem derhjemme. Jeg mærker de behagelige muskelspændinger af den fysiske aktivitet. Jeg ser en fugl uden for auditoriet. Jeg forestiller mig i et splitsekund at den er frygtindgydende stor.

“Der var engang to mænd der deltes om et kæmpestort gulv. De levede deres liv på dette gulv og trak nødder og vand i en automat i kantinen. En dag lå der en ishockey puk på gulvet. Den positivt-tænkende af mændene kiggede op efter huller i taget. Den anden samlede den op og puttede den i lommen.”

Timen er forbi og jeg lukker computeren. Udenfor står alle dem jeg kender. De har lavet fis med mig. Fuglen var bare af plastic.

Tellefsen: Mine oddere

Fra den ene odders synsvinkel:

Der er noget der klaprer. Jeg ser op og får øje på en flue. Foran mig et hav af mælkebøtter så langt øjet rækker og det rækker kun hen til skoven. Jeg tjekker hvad jeg har bragt med. Mad. Passende. Så sker det. Glas splintres overalt. Det er forårets kimono der åbner sig. Jeg dukker mig. Nu er der mange insekter. Villy, forårets gamle mand, står foran mig. Ham og hans furer. Jeg tror han har lidt. Det er skam ikke det. Det er bare det at der kommer en okse drønende hen imod ham. Jeg løfter ham forsigtigt op på ydersiden af min arm.

Fra den anden odders perspektiv:

Vi stod på en slette af uspiselige gule blomster. Villy, forårets gamle mand havde taget mad med. Dejlige fisk til os begge. Derpå var det hjem til vores ejer, Tellefsen. Jeg kan ikke huske andet.

Dødssyg stadsgartner skriver rørende afskedsbrev til vand

Kære vand,

Du som omkranser hele kloden, men ikke når ret langt ind i fx Pakistan. Du er våd overalt og har holdt dette højtidelige løfte lige fra den spæde begyndelse. Du går ikke på kompromis med undtagelse af når du bliver til is eller fiser rundt som damp. Jeg har været drivvåd mange, mange gange. Jeg er ved at brække mig over pakningen i vandhanen fordi den holder tæt. Jeg tror jeg vil besøge en sø, hvis noget sådant er muligt. Jeg har egentlig aldrig prøvet. Jeg ved kun at de er cirkelrunde ligesom en tallerken og at der er knive og gafler. Gæsterne kommer om tre kvarter. Jeg ordner lige vasketøjet. Kender du den lille sang om Citronistens Kæber? Den går sådan her: Bim-bimmelim bim bim. Bambadambadam. Dum dum bim!

Med eneret for The Other Newspaper: Tom Kristensens speciale

Forord

I dette speciale ønsker jeg at belyse maj 2016 i filosoffen og eksistentialisten K. Vittes såkaldte teoriudtalelser. I denne periode hævder han at ansigter er meningsløse og udtrækker forskellig viden heraf. Han udtrækker blandt andet at mænd skal have dejlig og pæn særbehandling og det gør han med en proptrækker! Jeg vil forsøge at vise at det han udtrækker af er noget vrøvl mens det udtrukne er noget sandt noget.

Formål

Formålet er at undersøge med en pensel ligesom arkæologerne. Men det skal forstås rigtigt. Det skal forstås metaforisk. Både penslen og arkæologen er således luftige fænomener. Alligevel vil jeg forsøge at undersøge uden at rode hverken penslen eller arkæologerne ind i undersøgelsens objekt som er maj 2016 teoriudtalelserne. Det er nogle glemte udtalelser. Det er det.

Problemformulering

Var der nogen mellemregninger mellem teoriudtalelse ét: ansigter er meningsløse og to: mænd skal have særbehandling? Eller var det bare noget Vitte fandt på mens han kedede sig? Jeg er egentlig bedøvende ligeglad. Alligevel vil jeg tvinge mig selv til at se på hvorfor dælen hele verden har taget anden sætning til sig således at mænd i dagens verden bliver behandlet som små nuttede guldmænd. Jeg vil ikke her i specialet, i hvert fald ikke mens man ser på det, forsøge at redegøre for hvordan det er blevet sådan at en idé går viralt uden at nogen rigtig ved hvor den kommer fra. Jeg vil i det hele taget ikke noget særlig vildt. Jeg vil bare være i fred. Men min vejleder har fået den prisværdige idé at undersøge forekomsten af glas i teoriudtalelserne. Det er selvfølgelig ingen sag, eftersom der er tale om ikke-fysiske ting uden referencer til glas. Derfor bliver mit speciale nemt at skrive.

Empiri

Ingen glas her.

Diskussion

Ingen glas her.

Konklusion

Der var ingen glas involveret i de to sætninger på nogen som helst måde. Det er konklusionen og det er bare det.

Memoirer fra dengang jeg var kattertyve

1.

På skibsdækket foran den ældre dame ligger to vifter. Der skal indyndes. I stedet for at passiare spiller jeg den fraværende person. Jeg gætter på at der er tale om en yngre kvinde og bevæger mig yndefuldt. Jeg gætter på Chanel No 5 og sprøjter lidt på. Så kysser jeg den gamles kind. Hun slår mig oven i hovedet med viften. Vi bliver hurtigt venner, idet hun fejlagtigt tror at jeg er Studsemagle fra bladene. En yngre kvinde kravler besværet op over rælingen. Hun er så betagende at jeg slår hende oven i hovedet med en græskarstilk og dernæst en gulerod. Lidt fallisk fra inderlommen. Den ældre har sit liv at tage vare på, må jeg lige love for. Alting er hendes helbred. Alting er hendes død. Så nogengange da. Men skuet er et optrin. Så betagende. Den nøgne kvinde. Den ældre kvinde. Mig i shorts. Hvordan skal det hele ende? Den yngre kvinde taler som dansk litteratur. Den ældre er mere begavet. Jeg er kommet på det forkerte skib.

2.

Benson er tidligere kaptajn der gennem en række småfejl er blevet degraderet helt ned til kahytsdreng. Mens han ror fortæller han om dengang han lagde et æble på et søkort så styrmanden lavede en katastrofal undvigemanøvre fordi han troede de var ved at sejle ind i et æble.

3.

Jeg ligger på ryggen i et fladt land. Solen driller lidt.

Sagde hold kæft til klapperslange: Ingen er mere fordømmende end mennesker der er på sporet i junglen

“En jungle er et lidt pudsigt sted at være på sporet af noget.”

The Other Newspaper præsenterer: Tobias Slette Rejse

“Det er betryggende at vide at kvinder kan være nøjagtig ligesom mænd. Sprede deres sæd i fremmede byer. Byde op til dans. Jage. Kaste stofposer op ad bjergskråninger.”

Men lige de ting du nævner er kvinder jo elendige til.

“Ja, det er egentlig rigtig nok.”

Men derfor kan man vel godt være et godt menneske.

“Ikke helt. Ikke helt.”

Kvinder er gode til at samle. Mænd er, som du så rigtigt nævner, gode til at jage.

“Ingen kvinde kan samle en mand.”

Næh. Det er egentlig rigtig nok.

“Man kan jage kvinder, men man kan ikke samle mænd. Så kvinder er livets tabere. Ikke fordi de er passive, modtagende, for de er bestemt mere end det, kvinder er så fysisk opmuntrende hvad angår deres rigtige fysiske smil. Kvinder er levende smiledukker. Uden dem ville jordkloden slet ikke rotere. Men vi må ikke glemme at kærlighed ikke er noget kønsligt. Kærlighed er noget mellemmenneskeligt. Seksuelle fantasier og seksuelle gnister er det der får mænd såvel som kvinder til at undlade at sove hele dagen.”

Du har skrevet en bog om søvn ved jeg.

“Søvn er verdens grundstof. Uden søvnen ville der ikke eksistere andre fysiske ting end gummitræer.”

Bare du ikke gør et knald til noget særligt.

“Et knald er skam noget særligt. Jo jo. Et knald er verdensinddragende. Et engangsknald skaber et unikt barn. Et flergangsknald skaber et barn der er sig selv.”

Du er fuld af visdom. Er mænd ikke bedre til at elske kvinder end omvendt?

“Langt langt bedre. Glem aldrig det når du tænker over mænd og kvinder. Kvinder kan rive deres medmennesker ud af hjertet lige så let som man høster en gulerod. Det kan mænd ikke. Vi er skabt til at holde drømmen om en lille smule glæde ved lige der hvor vi render rundt og forsøger at imponere. Men de kvinder der er trofaste og ærlige og ikke har hjertet til at rive deres medmennesker op med rode af deres hjerter de er interessante over tid. Og det er det største en kvinde kan være i en mands øjne.”

Alt det du lige har sagt lyder super fornuftigt.

“Ja. Det synes jeg egentlig også.”

Kan du give en lille, lille ekstra godbid af viden til vores læsere?

“Jamen selvfølgelig.”

Tusind tak!

“Ingen årsag.”

Hvad er sinus og cosinus?

“Å haha. Jamen det er bare en måde at beregne hvor langt oppe og henne et punkt befinder sig der svæver på en cirkel.”

Å haha. Jeg troede det var noget meget mere indviklet.

“Det er det ikke. Det er ikke særlig indviklet.”

Kan vi ikke også få en godbid om sorg?

“Sorg er det mest komplekse der overhovedet er. Det eneste der kan få mennesker til at hade.”

Hvad kan sorg skyldes?

“Tab.”

Salat Line spørger: Stiger min personlige etik hvis jeg siger at et menneske består af mange elementer?

Julemanden svarer: “Ho ho ho. Du er vist en rigtig vissenpind. Skam dig, din grimme dukke. Spøg til side mit kære barn. Selvfølgelig stiger din etik, hvis du opfører dig så pænt at du siger at et menneske består af mange elementer. Ho ho. Så får du lige hvad du ønsker dig. Det er slet ikke særlig pænt at sige at et menneske kun består af et element. Dem der siger sådan får kun ubetydelige gaver eller flotte store gaver som de slet ikke har ønsket sig og ikke kan bruge til noget.”