Vejrudsigten: En Fykkerfront trækker ind vestfra omkring middag

Claus Fykkerfront blev glad da vejrudsigten blev læst op i morges og lod forstå at en Fykkerfront ville trække ind vestfra omkring middag. Af sted med madpakke og holde udkig. Da Fykkerfronten ankom blev Claus ikke skuffet. Sol, sommerbyger, blå konfetti og elefanter. På bakken sad de og lo og spiste i små klynger. Se der går han! Der blev klappet. Det gik godt. De fremmede følte at de var sammen med en som alle godt kunne tilbede lidt og Claus Fykkerfront følte deres glæde og havde smilende æg i tasken.

Store danskere: Arthur Schrøder

De tilbød ham en plads i røvhulsregisteret. Det gad han ikke. De tilbød ham at opbygge et ansigt af ris på en mark. Det gad han ikke. De tilbød ham magt. Det gad han ikke. Arthur Schrøder er en stor dansker. Derfor er Den Anden Avis taget med ham på stranden for at iagttage ham gå i vandet. Hurtigt har han badebukserne på. Han gemmer åbenbart tissemanden med håndklædet. Ingen nysgerrige blikke. Sådan hedder hans selvbiografi også. Ingen nysgerrige blikke. Hans måde at gå i vandet på er måske en anelse kyllingeagtig. Op af vandet. Orientere sig i forhold til nysgerrige blikke. Hurtigt tage underbukser frem. Vent. Han fumler. Han har forvekslet dem og håndklædet. Hvad laver den idiot? Er han blevet blind? Jeg overvejer. Det er nu eller aldrig. Det må være muligt at springe tre skridt frem og lave et rullefald til siden og derved få et glimt af hans tissemand. Jeg gør forsøget. I stedet ryger Deres udsendte igennem en tidslomme. Det var dårligt. Nu sidder jeg på en café i Nevadaørkenen i 1972 på grund af en tissemand og en stor dansker. Pis. Lykkeligvis har jeg fået mobiltelefonen med og kan ringe efter en taxa.

Europæisk kongelig i civil limer service fast til bord

Besøgte man Restaurant Tøffel i torsdags og så nøje efter i det hjørne hvor der ligger en masse farvestrålende ting imellem hinanden ville man få en ægte kongekrone at se. Den tilhører kongen af Albertslund, Albert Frandsen.

Hvorfor limer De bestik, tallerken og kop fast til bordpladen mellem Deres ledsager og Dem selv?

“Det gør det yderst svært at spise.”

Det er jeg klar over.

“Så er man tvunget til at spise underligt.”

Det er forstået.

“Det vækker opsigt.”

Støt projektet: Høne

Vi har valgt at lave en høne fra bunden af, men da vi ikke ved hvordan vi laver fødderne starter vi fra oven. Vi vil gerne have dit bud på hvordan vi laver hovedet, men ”kolde kontanter” betyder bestemt også noget da vi ”er helt flade”. Når pengene indløber vil vi spise. Det bliver nok en høne, for vi kan godt lide at smovse den i os.

Kontakt Flink Pathytto, lektor i kollektiv egyptologi, hvis du giver mere end 799 kroner.

Reportage fra en arbejdsplads

A: ”Vidste du at Eminem er lige så effektiv som Benjamin Harstunge i salg?”

B: ”Ja.”

A: ”Hvordan kan du vide det?”

B: ”Benjamin Harstunge sælger alle vores virksomheds produkter til netop Eminem.”

A: ”Hvad laver vi?”

B: ”Vi taler sammen foran et abstrakt billede der hedder Fiber.”

A: ”Hvad er vores virksomheds produkter?”

B: ”Vi laver salt og peber.”

A: ”Hvordan laver vi salt og peber?”

B: ”Peber køber vi af bønder og salt finder vi i saltsøer.”

A: ”Men det kunne enhver gøre helt selv.”

B: ”Nej.”

A: ”Du behøver ikke blive sur.”

Ny bog: “Leopold!”

Jeg må indrømme at jeg, før læsningens påbegyndelse, gjorde mig en del tanker om hvorfor diwlen titlen på denne roman består af et navn og et udråbstegn, for den hedder “Leopold!” Jeg tænkte at det enten var et tilråb eller en kalden på, men det viste sig at være selve karakteren Leopold der råbte Leopold til læseren og tilmed så højt at udråbstegnet var mere end passende. Dermed var råbet en art hallucinatorisk præsentation som for både Leopolds og forfatterens vedkommende på grund af udråbstegnet og manglen på efterfølgende ord må kaldes akavet hvis ikke ligefrem genert. Men her var det naturligt for mig at stille det generelle spørgsmål om en romankarakters udsigter til og muligheder for at lære sin læser nærmere at kende. Jeg tror det er muligt. Godt gjort, Ragnar Tidsvekunsa!

Ny bog: Nakkens matroser

Det er en fortryllende tanke at vores nakke er opbygget af matroser. Den slags blæser benene væk under mig og så behøver jeg jo ikke tage dem på nakken for der er matroserne jo. Problemet er, hvordan alle vores hoveder alle sammen kan være på vores nakke. Bare en vits. En let joke ude fra landet. Et latterens kluk fra en amatør. Selvfølgelig. Selvfølgelig har vi kroppe. [Hvad er det for noget nonsens?! Red.] Vi har da kroppe. [Jamen det har intet med artiklens emne at gøre. Red.] Den Anden Avis har inviteret Titlens Metafor Maradjøngade til at fortælle om metaforen i titlen “Nakkens matroser”.

Filosoffen Brando Dalfrøcies har angrebet denne bog ved at købe den indbundet og rejse den op hvorefter han væltede den ved at skubbe til den.

“Selvom han havde efterladt bidemærker i den anerkender jeg ikke denne skabagtige og skabelonagtige tilgang til analysen og vurderingen af det jeg kalder titlens metafor.”

Tænk hvis vi alle sammen havde samme nakke.

“Det ville reducere antallet af matroser betragteligt.”

Hvad er en metafor egentlig?

“Det er et billede.”

Så har jeg en derhjemme.

“Ikke sådan et billede.”

Du har ikke set mit billede.

“Efter jeg har set dig i virkeligheden har jeg ikke nødvendigvis lyst til at se dig på et billede.”

Men jeg ligner John F. Kennedy. Siger nogle.

“Du ligner mere nogle end John F. Kennedy siger jeg.”

Jeg ville ønske du ville lade være med at sige sådan nogle ting.

“Se! Nu sagde du nogle igen.”

Jeg kan godt sige det igen.

“Spar mig.”

Hvad sparer du op til?

“Mig.”

Du starter med at betale mig til banken. Lad os sige det.

“Lad os sige det.”

Og så to dage efter går du i banken igen.

“Det kan man ikke.”

Hvorfor ikke?

“Da er det den 15. april.”

Hvad sker der den 15. april?

“Å, det er ved at være to år siden.”

Har du glemt det. Har du så også glemt den 18. marts 1902.

“Dengang var jeg slet ikke født.”

Det er det jeg mener. Du kan ikke huske noget fra dengang overhovedet. Ikke engang alle vindmøllerne.

“Jeg kan kun huske to af dem.”

Begge to?

“Næsten begge to.”

Du må have set dem efterfølgende.

“Desværre. Havde de meget med 1902 at gøre?”

Det er op til den enkelte.

“Den enkelte har rigeligt oppe på hylden.”

Har du set mine tidligere briller?

“Du kan se dem ved hjælp af dine nuværende.”

Du er en guttermand.

“Jeg har mit at slås med.”

Men jeg står fast på, at du er en guttermand.

“Du står også på min aflagte skjorte.”

Jeg står fast på, at du er en guttermand.

“Nej, for inde i min aflagte skjorte er et tidsindstillet penalhus.”

Hihi. Det kilder!

Fire saxofoner smeltet

Prinsesse Johannes Douglas opdagede her til morgen en ubestemmelig plade messing på gulvet i sin stue. Det krævede en del tankevirksomhed for digteren og foredragsholderen at forstå at hans fire saxofoner var smeltet, mens han og familien holdt ferie i Apper og en falkefamilie havde lånt stuen sammen med to ørne. Hans indledende gæt lød på at det var en messingudledning direkte fra falken Beem Bomhus’ bukseben.