Den Anden Avis præsenterer: Sommerteater med Lyppert Kas

By

-

15. juli 2016

Tæppet går. En ung knejt, Jubii Knap, træder ind på scenen. Han tager sig ud som en Aladdin, men en Aladdin der har anstrengt sig temmelig meget. Han er stakåndet af at løbe op og ned ad bjerge og igennem uigennemtrængelige krat man ellers bare kan gå udenom via Bankvej. Foran ham, midt på scenen, ligger målet for hans anstrengelser: 10.000 bordskånere fint stablede med en kvittering fra stableren, hvorpå der med utydelig skrift står: ”Jeg har stablet demme hersens efter min egen smag, nemlig lodret.” Jubii Knap går vantro rundt om de værdiløse bordskånere mens han håner sedlen med en fakkel han resolut hiver ned fra væggen. Bordskånerne overtaler de stridende parter til at indgå kompromis: sedlen forærer Jubii en sølvhabit og Jubii forærer sedlen en guldhabit. I en morsom slowmotion, der får cirka halvdelen af publikum til at grine, drejer de flere gange rundt om hinanden og fremviser deres fancy tøj. Publikum blinker med øjnene og niver sig i armen mens de spørger sig selv om det flotte tøj er virkeligt og om de nu er klar til ni timers improvisation da teaterdirektøren træder ind og maler alting blåt. Tæppe.

Ny bog af Nibsi: Selvhenvendelse og bordskik

By

Morten Hjerl-Hansen

-

14. juli 2016

Ofte løber vi ud af lokalet midt i en morsom middag med det formål at henvende os til os selv, fx med hyldestdigte og gaver skjult i lommen, men det kan også være med høflige forespørgsler til vores velbefindende, anmodninger af mere formel art, såsom fremsendelse af budgetskema og cv; og til sidst er der trickspørgsmålene, hvor vi forsøger at snyde os selv for småbeløb.

“Den kan antage mange former.”

Stemningen og ånden i hvilken vi foretager disse selvhenvendelser er, mærkeligt nok, forskellig og uafhængig af såvel ydre baggrundsstøj som vores beklædning: 1. Klappe sig selv på skulderen. 2. Ringe til os selv og lavmælt citere spændende og mindeværdige litterære oplevelser.

“Bare der er en fordybning.”

En fordybning?

“Vi kan hælde vand ned.”

Men vi kender os selv. Hvorfor så al den hurlumhej med selvhenvendelse?

“Vi kender ikke os selv.”

Og her er det du skriver, at det ikke er dig der har egenskaber, men dine egenskaber der har dig.

“Ja.”

Hvorfor hævder du det?

“Jeg kan godt lide efterfølelsen når jeg vender identitetsspørgsmålet på hovedet på den måde.”

Det kan jeg også, men jeg ved ikke hvorfor.

“Desuden kan jeg godt lide at betone det smukke ved ikke at kunne se særlig meget når vi kigger indad.”

Hvorfor er det smukt?

“Fordi det er ydmygt og filosofisk og viser at vi har brug for hinanden i en grad der sagtens kunne være, men aldrig bør kaldes, afhængighed.”

Jeg er desværre allerede gift.

Niemutt og Bertrams værdikamp

By

Morten Hjerl-Hansen

-

13. juli 2016

Det jeg synes er mest katastrofalt ved værdi-ordet er, at det lyder som nogle knapper med lamper man bare kan aktivere og deaktivere. Skuffer, der kan åbnes og lukkes efter behov og hvis indhold dermed kan gøres relevant eller irrelevant for livet.

Katastrofalt?

Ja. Man glemmer at skufferne med deres indhold på en nok uoverskueligt kompleks måde hænger sammen med ikke blot ejerens liv, men også vores fælles virkelighed.

Det er jeg så enig i.

Er du? Jeg troede det var noget vrøvl jeg sagde.

Slet ikke. For mig var det næsten grænseløst meningsfuldt.

Cool.

Hvad laver du?

Prøver at finde ud af hvordan denne her portion cornflakes virker.

Erobrer beklager sig over byg

By

Morten Hjerl-Hansen

-

13. juli 2016

Øhm.

Munter vært limede toppen af sit hår fast til hoveddøren og dansede indtil festen var forbi

By

Morten Hjerl-Hansen

-

11. juli 2016

“Hvad der præcis foregår er mig en gåde.”

Kamma Bransalund sliber de sidste hårrester af døren, mens hun med den anden hånd dunker sin mand Per Vand Bransalund oven i hovedet med en elegant paraply. Det er dagen derpå. To flyttemænd er i gang med at bære husets mange bogreoler og bøger ud i haven. Den ene rømmer sig:

“Jeg har altid været bange for at sige min mening. Andre er sådan nogen idioter. De sidder bare inde i granerne med et lumsk udtryk og venter på at de kan komme til at stemme på den seneste nye menneskefjendske folkeforfører. Jeg er opmærksom når deres hænder kommer ud og leder efter stemmeurnerne. Jeg forsøger at dunke dem med en askeske, når jeg kan komme til det.”

Naboen kommer syngende gående op ad indkørslen. Han har lige været et smut ude og tisse på alle kvarterets biler.

“Godmorgen. Jeg kommer med lidt kikkertstøv og lidt smeltet kikkert. Stå ret!”

Per Vand Bransalund opfatter den bryske nabokommando som et forlængst glemt færgesignal og retter ryggen.

Offer for skofordom nægtede at pantsætte sin drøbel eller forklæde sig som fisk

By

Morten Hjerl-Hansen

-

11. juli 2016

Er der andre ting du nægtede i forbindelse med, at du blev offer for fordomme, fordi hver af dine sko fremstillede et billede af en lur?

”Jeg nægtede at læse sandheden for folk som gemte sig i en lo hvor de sad på hug og spiste havregrød.”

Hvad er sandheden?

”Den er at middelklassen er ramt af social blindhed for, at de svageste i samfundet bliver behandlet uværdigt og nederdrægtigt.” (Mortens holdning. Red.)

Hvorfor tror du producenten af dine sko valgte at narre dig ved at fremkalde billederne af de to lurer mens du sov?

”Den første nat efter jeg havde købt skoene stjal producenten mig. Den næste nat stjal producenten sig selv. Så fandt de pludselig ud af at de havde gjort noget forkert. Da det endelig bliver morgen bliver en mand i Uruguay kortvarigt forvandlet til den velkendte basttype samlerbast. Det får konsekvenser for resten af hans eftermiddag, blandt andet da han forsøger at spise et kilo vindruer og vindruekvistene fletter sig ind i hans maveskind.”

Efterlod 4000 isskulpturer i Thyborøn

By

Morten Hjerl-Hansen

-

10. juli 2016

Du blev kendt for at suge 4000 vandpytter op i nedfrosne støbeforme og dermed efterlade talrige isskulpturer overalt i Thyborøn. Hvorfor havde du grønne bukser på?

”Ren og skær situationsfornemmelse.”

Hvorfor har du grønne bukser på nu?

”Hvorfor har du grønne bukser på nu?”

Vi snakker om dig, ikke om mig.

”Giv mig mine bukser!”

Du lugter af nikkel!

Imponér dine forældre med Ubbe Vaf

By

Morten Hjerl-Hansen

-

10. juli 2016

Forældre kan bedst lide at man er glad og har det godt og passer på sig selv, derfor er det med at imponere dem vel ret lige meget?

“Nej, det ville være noget vrøvl, at sige det på den måde”

Nå.

“Ja, det ville være være noget vrøvl, at sige det på den måde.”

Ja, nu har jeg fattet det. Men hvis jeg havde sagt det samme på en anden måde, havde det så været mere rigtigt?

“Nej.”

Nå.

“Hvis du havde sagt noget andet på en anden måde havde det måske været nærmere sandheden.”

Hvad hvis jeg havde sagt at træerne er høje i Nebraska?

“Så var jeg kravlet op i et af dem.”

Ja, du er en mærkværdig én.

“Mine forældre og jeg ejer et græsareal.”

Hvorfor kommer denne oplysning ikke bag på mig?

“Mine forældre holder af at tage skoene af og placere dem på græsarealet og betragte mig gøre ting de har lært mig, men gøre dem på min egen måde.”

Såsom hvad?

“Gå på line på et reb der ligger udstrakt på jorden.”

Klapper de så?

“De klapper og jubler.”

Og når de er blevet trætte?

“Så går de ind i et hus der står på græsarealet og lægger sig i to grave, inden de spiser aftensmad.”

Hvad laver du så?

“Jeg tumler og slår kolbøtter på græsset.”