Minister Høm undrer sig: Flere ender med at blive kørt på tosseanstalten efter de har sagt ”Skrid nu i kirke!” til deres ægtefælle

Pepe Dit Harbuie, du er svejser…

“Ja, heldigvis!”

Hvad mener du dog?

“Jeg er lige kommet hjem fra Cayman øerne.”

Hvad er der galt i det?

“Aner det ikke.”

Pepe Dit Harbuie, du er en af dem der har mistet forstanden, som man sagde i gamle dage, fordi du simpelthen sagde “Skrid nu i kirke” til din kone.

“Ja. Jeg indrømmer det gerne. Men heldigvis blev jeg straffet på den mildest tænkelige måde.”

Hvordan?

“Jeg skulle slå græsset.”

Hvad er der galt i det?

“Jeg havde lige slået det og så skulle jeg slå det igen.”

Pepe Dit Harbuie, det blev for meget.

“Ja. Suk!”

Er I stadig gift?

“Ja.”

Kan du huske hvad der skete den dag ordene “Skrid nu i kirke” faldt?

“Jeg var på vej i kirke, som jeg altid gør om søndagen. Jeg havde taget min spegepølsevest på og var ved at iføre mig min monokel, da min kone brusede ind og kildede mig. Tydeligvis lavede hun fis med at jeg var på vej i kirke. Da hun kildede mig blidt i numsehullet med en støvekost blev det mig for meget og jeg sagde Skrid nu i kirke.”

Hvad skete der så?

“Det blev til en kæmpe diskussion hvor selve tiden vi lever i blev endevendt på en ret ubehagelig måde.”

Tiden blev sur?

“Tiden blev stærkt irritabel.”

Din kone blev sur over at du optrådte illoyalt overfor tiden?

“Tiden er noget af det bedste vi har, bortset fra karse.”

Ragna fra Koneforeningen kan godt forstå hustruens reaktion:

“Vi ser det ofte. Konerne bliver skide sure.”

Skide sure?

“Skide.”

Den første mund på månen

Der var stor jubel i Mundelstrup da månen torsdag blev beriget med en mund, som landede 14:33. Mundens ejer, professor Lene, kunne først ikke fortælle hvor munden var blevet af og måtte gribe til papir og blyant. Dette trick virkede, bortset fra at familien, der ikke havde drevet det så vidt som professoren i karrieremæssig henseende, men nok var gode til at opbevare kirsebær i et flot stort, solbeskinnet kobberfad, ikke forstod at papir og blyant fungerede helt anderledes end en mund. Hvor meget de end anstrengte deres forestillingsevner, anlæg for abstrakt tænkning og fantasi kunne de ikke få hverken papiret eller blyanten til at minde om en mund. De lyttede til papiret. De lyttede til blyanten. De lyttede sågar til en lygtepæl. Der skete intet. End ikke en vind rørte sig. Det var en svedende varm dag i juli. Harnødv Depp lå på maven i græsset og så ligegyldigt på Tino der jonglerede med seks forskellige mindre køkkenapparater mens han stod på en græsk karrusel.

Fjottet dis over Malle

Ingemand Haxthausen, af nogle kritiseret for at være en høj, venlig mand, træder ind i lokalet og ser sig omkring. Jeg har forklædt mig som en orange stol og noget luft. Uheldigvis er alle øvrige stole i det ellers tomme lokale blå. Men luft er også blå. Blå? Det vidste du nok ikke. Det får Haxthausen til at lægge hovedet tilbage, men fordi han er meget distræt glemmer han at le af fuld hals og får i stedet øje på loftsbeklædningen der efter sigende rummer et enkelt saltkorn. Jeg lægger da også, heldigvis med det samme, mærke til læderstykket foran mig hvor der står med flotte bogstaver: “Loftsbeklædningen rummer et saltkorn.” Det får Ingemand til, lettere irriteret, at skubbe et andet læderstykke hen til mig, et hvor der står “Jeg er dannet af larve”. Fornærmet lukker jeg tre øl op og rækker en til Ingemand og en til stolekostumet. Med kolossal fart drikker jeg min egen.

”Hurra! Min tvangsven er kendis!”

1. Kan du gætte, hvad det nu er, vi har opfundet?
2. Kan du gætte Mortens motivationstale for opfindelsen?

Det er rigtigt!!

Den Anden Avis er stolte af at kunne præsentere: tvangsvenner!

1. Et tvangsvenskab er et venskab for livet med et andet menneske som du ikke selv har valgt.

2. Mortens motivationstale: ”Min kærlighed til mennesket udgår fra buddet om næstekærlighed og fra en fascination af menneskets forhold til størrelser som vi slet ikke er herre over. Jeg kunne nævne mange: det uendelige, fx, eller det uendelige ved kærligheden. Vi er jo, hver især, villige til at gå langt for den anden, for næsten. Men for at få folk lidt væk fra internettet indfører jeg hermed tvangsvenskaber. Uopsigelige venskaber. Dejlige venskaber. Centreret omkring fysiske møder. Centreret omkring sprogfascination. I de første møder ser tvangsvennerne videoer sammen af folk der taler sammen i kærlighed og med et meget avanceret sprog. Derefter diskuteres de. Det er tvangsvenskabernes eneste obligatoriske element. Ellers går man ture sammen. Det handler om at lære at lytte frem for at køre sig selv af. Det handler om kontakt, tillid og kærlighed. Det handler om tvang.”

Sådan gør du:

For at vise din motivation, ihærdighed og dybe længsel efter din tvangsven skal du sende en tom mail hver dag præcis klokken 12:00, midt på dagen, til mortenhh at gmail.com . Du vil få en bekræftelse hver dag, efter du har afsendt mailen.

De syv bekræftelsesmails:

1. Du er begyndt på perioden hvor du skal bevise overfor din tvangsven at du mener det. Tillykke!

2. Du er nu godt i gang og har gennemført anden dag. Tillykke!

3. Så blev det tredje dag. Tillykke!

4. Ja. Du er oppe på fire dage nu. Tillykke!

5. Fem dage. To resterer. Tillykke!

6. Så er det næstsidste dag. Tillykke!

7. Nu er du færdig. Stort tillykke. Her er din tvangsvens email: ___

Når du har gjort det i syv dage i træk bliver din ven udtrukket tilfældigt blandt de andre der har gennemført afsendelsen af de syv mails over syv dage. Lyder det indviklet? Forhåbentlig ikke! God fornøjelse!

Du skal være 18 eller derover for at deltage.

Vi kom da sprogligt ovenpå med Jakobsen Arno

Efter Jakobsen Arnos foredrag, ret hemmelige foredrag, hæhæ, deltog Den Anden Avis i spørgerunden. Det første spørgsmål kom fra Barnekow Bratwurst.

BB: “I romanens indledende sætning nævner du at hovedpersonen lugtede af synd. Hvad betyder det?”

“Det forstår jeg ikke. Betyder? Hvad mener du, hvad det betyder? Det er en fuldkommen hævdvunden og vedtaget sprogbrug at sige at en person lugter af synd. Det betyder som bekendt bare at personen lugter af udskejelser og hvad der hører til af fremmed, billig parfume, armsved og cigaretrøg.”

BB: “Jamen det er vel synd for Barnekow Bratwurst.”

“Jeg forstår godt din tankegang. Du antager, meget barnligt virkeligt, at ordet synd kun har en betydning som i synd for. Det gør du på trods af at ordet for slet ikke nævnes. Endvidere antager du at romanens handling drejer sig om dig. Det gør den ikke. Den drejer sig om en fiktiv person.”

BB: “Men jeg er en demident.”

“Nej, nu holder du op. Du kan simpelthen ikke redde den.”

Vims Hvis åbner op

Vims Hvis, hvis jeg siger 5. marts, hvad siger du så?

“Så smiler jeg. Hæ hæ.”

Vims Hvis du smiler over hele ansigtet lige nu. Ja, lige med undtagelse af den højre kind, men den er lovligt undskyldt, for den er i skole.

“Jeg smiler fordi 5. marts er den dag hvor jeg erkendte at kun kristne kan skændes så eftertrykkeligt at luften renses og en relation bliver god igen.”

Det synes jeg er noget vrøvl.

“De taber gebisset.”

I aften vil Mælkevejen få navneforandring til “Tobins imponerende bælte” på computere verden over

Alle vil med det samme gennemskue at det er løgn. Noget ved navnet klinger tvivlsomt. Navneforandringen markerer at det bliver forbudt at gå med jakkesæt på Kos med mindre man har læst Allans digtsamling “Allan”.

Roer på hjul i vild jagt efter universitetsuddannelse

“Vi vil se flere roer jo nærmere vi kommer Roeland.”

Det giver god mening, men hvad viser det her billede?

“Det er mig der sidder og morer mig i Roeland.”

Kan du huske hvad du grinede af?

“Ja. Det var flere ting. En udtalefejl i radioens vejrudsigt, et komisk spillekort der forestillede en dansende ravn og en triptæller der kildede mig under foden med en rabarberblomst. Jeg tror mest det var spillekortet. Jeg kommer meget let til at grine af spillekort.”