Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 4. del, 8. optegnelse

By
Morten Hjerl-Hansen
-

Erik og vores mandlige hovedperson lyttede til drømmen. De vidste at hun havde kendt to kvindelige 1920ere som havde elsket hende som barn og som voksen. De vidste at kvindens i drømmens ord i 2020 repræsenterede noget usammenhængende, ja, ustabilt og muligvis tragisk i den Aristoteliske betydning. En lille fejlberegning der leder til død og undergang. Havde den drømte kvinde et mystisk, ildevarslende technicolor modermærke på halsen? Var hun død i en bilulykke fordi kvinder ikke måtte være sådan i de tider der skulle komme? Hvad var historien om kvinden?

[Første][Næste]

Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 4. del, 7. optegnelse

By
Morten Hjerl-Hansen
-

Hun havde drømt. En drøm med et yngre grinende par. Den yngre kvinde med det korte lyse, hår der lagde armene om manden fra siden: ”Å tror du ikke vi kan få noget godt ud af hinanden.” Og så havde hun sagt et gammeldags navn. Georg?

[Første][Næste]

Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 4. del, 6. optegnelse

By
Morten Hjerl-Hansen
-

Da vores elskede kvindelige hovedperson ud på natten vågnede var det samtidig et af litteraturens vigtigste kvindeportrætter skabt af en mand der vågnede, nu var hun vågen, men hun havde selvfølgelig ingen som helst anelse om at hun var med i en roman. Hun var ikke indiskret, talte aldrig over sig, bød gerne mænd op til dans med enkle og letforståelige virkemidler, hendes blod blev tændt af Jane Austen og hun var mere end villig til at give folk, især mænd, ret i at mænd er lidt bedre mennesker end kvinder, dette blandt andet for at ordne stammens hjerter og hjerner, ikke med henblik på at tækkes nogen idet hun vidste at kunsten aldrig ville blive færdige med kønsforskellene og at kun mennesker der var fordrukne af dem selv i usikkerhed kunne finde på at bide hinanden vredt af i diskussioner om mænds kontra kvinders verden. Vores to psykiatribrugeres gensidigt støttende samtale var netop da igang med at udvikle sig til en krig mellem sindslidende sindslidende og normale sindslidende, da de blev afbrudt af en knirken på trappen. Alt ved hende denne aften gav dem anledning til at mystificere hende, undtagen hende. De satte sig på sofaen og, jo, hun sagde med egne ord at 1. hun engang var blevet smidt ud af Kvindehuset i København på grund af antifeministiske tilbøjeligheder og 2. at kvinder er mere villige til at gamble og endda 3. at hun var bange for kvinder og tilmed 4. at hun var blevet til en mand med årene og med erfaringen. Disse serveringer beroligede de to mænd og hensigten og den tilsigtede ro og fred og kærlighed indfandt sig. Der var hverken løgn eller koketteri i hendes mund. Hun vidste at hun kunne berolige deres hjerter ved at sige den slags. Det der drev hende til at fremstille kvinder som laverestående væsner var ikke kun hendes fredsommelighed, men også hendes vilje til at anerkende endeløse diskussioners uendelighed. Åbenhed omkring alt brød hun sig ikke om, så hellere højkristrlige selvmodsigelser, nonsens, vitser, leg med sproget og elegante ustressende provokationer.

[Første][Næste]

Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 4. del, 5. optegnelse

By
Morten Hjerl-Hansen
-

-Hun gik tidligt i seng.
-Hun var træt.
-Eller hun forudså på en eller anden underbevidst, Jungiansk, måde at vi ville sidde tale om mig og min psykiske sygdom, ligesom sidste gang vi tre var sammen, i stedet for om jer to. I der gennemlever en virkelig krise. Og så lige i aften hvor I må have haft brug for at tale med mig og blive lyttet til.
-Der er stadig en hårdknude mellem os. Det er helt rigtigt set af dig. Men hvordan man løser den ved jeg desværre ikke. Tid. Hensyn. Varsomhed. Kærlighed!
-Hvorfor tror du hun gik så pludseligt? Det er da trist.
-Hun kender signalerne, når hun bliver træt. Og hun kender også signalerne, når du bliver træt.
-Ja. Det om partiet. Det var for mærkeligt når jeg i virkeligheden følte glæde ved at gense jer to kære unge mennesker. Jeg er virkelig glad for at se jer. Å! Og så skønheden på vej herop. Pragtfulde vinterstemning i bjergene. Det var mig der rådede jer til at tage på ferie en uges tid. Var det dumt og ubesindigt? Å jeg føler mig så magtesløs og overtræt efter min idérige skitur. I må holde fast i hinanden, I to.
-Jeg vil gerne, men jeg ved ikke hvad hun vil.
-Hvorfor fulgte I mit råd og tog til Alperne? Er det ikke lidt skørt?
-Årsagen til at vi sidder lidt tilbagetrukket fra verden i et bjergpas, Gert, er ikke din personlighedsforstyrrelse, din skizotypi, men dine farver og din varme. Vi elsker dig som du er… Du lytter vist ikke lige nu…
-Jeg lytter! Tak i lige måde kære ven. Ak og ve. De automatiske negative tanker vælter ind over mig. Sære skizotype tanker måske.
-Hvad tænker du på?
-Jeg bliver bare så ked af det når jeg bliver kaldt psykisk syg og ikke et menneske med sindslidelser, når det skizotype mønster bliver trukket ned over hovedet på mig og mine farver og min varme, som du kalder dem, bliver nedgjorte og sygeliggjorte. Jeg bliver så tung om hjertet ved at jeg ikke kan gå i psykoterapi ligesom du. Jeg har forsøgt igen og igen. Men jeg-støttende behandling er det rigtige og den er jeg heldigvis lykkelig for.
-Det er godt du føler du er i den rette behandling, men tag nu skiene af Gert.
-Hvorfor?
-Fordi vi sidder hyggeligt indenfor og drikker et glas øl ved sofabordet.
-Hvordan er det at gå i psykoterapi?
-Jeg leder, ånder og arbejder mig frem, analyserer, åbner op, går sprogligt-Wittgensteiniansk til værks, men jeg har en følelse af at min vilje til normalitet er forskruet og overambitiøs, at det er ren ønsketænkning, at jeg skulle være normal.
-Du har traumer. Det er jeg vis på.
-Ja. Det er jeg også vis på.
-Vi har grædt sammen mange gange vi to. Det gør ikke noget at du græder. Kom her min dreng og få en krammer.

[Første][Næste]

Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 4. del, 4. optegnelse

By
Morten Hjerl-Hansen
-

-Min ene ski brækkede på vej herop. Hvorfor tør journalister ikke spørge Uffe Ellemann og resten af Venstreslænget hvorfor danskere der trænger til førtidspension ikke får den førtidspension?

[Første][Næste]

Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 4. del, 3. optegnelse

By
Morten Hjerl-Hansen
-

-Det er ikke ugudeligt at knipse med te-skeer.
-Det nærmer sig ringe underholdning.

[Første][Næste]

Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 4. del, 2. optegnelse

By
Morten Hjerl-Hansen
-

-Jeg læste teologi.
-Du inviterede Søren Krarup i går. Du præsenterede mig for noget du kaldte ”Mandens opdragelse af kvinden” i går.
-Jeg forsøgte blot at understrege min pointe med at man ikke må tage varsler og tegn og give sig af med spådomme og derfor inviterede jeg Søren Krarup til at komme op til os, men jeg præsenterede dig ikke for noget jeg kaldte ”Mandens opdragelse af kvinden”. Det er noget sludder. Det er noget du har drømt.
-Drømme er drømme.
-Drømme er ønsker.
-Drømme er ikke ønsker.
-Ønsker har ingen plads i den Kierkegaardske teologi.
-Du får den Kierkegaardske teologi til at lyde som en cementklods af den type gangstere bruger.
-Du ved udmærket godt, at jeg ikke har selvsikkerheden til at levere den Kierkegaardske teologi til dig sådan som den er tænkt, ment og følt i form af en helt almindelig prædiken.
-Sådan en prædiken ville jeg da ikke høre på da!

[Første][Næste]

Dagbog fra skrivningen af min debutroman – 4. del, 1. optegnelse

By
Morten Hjerl-Hansen
-

-Jeg kan se Knud! Å Gud jeg kan se Knud!
-Kan han se din livrem?

[Første][Næste]

1...596061...417Page 60 of 417