I læsere spørger: Skal man opsøge lidelsen?
“En bekendt af et familiemedlem har engang læst om en fiktiv person der mødte en historisk person ved en lygtepæl som havde en slægtning, en ligeledes virkelig person, ved navn Kruus. Underligt navn, i øvrigt. Denne personage var lidt i tvivl om man skulle opsøge lidelsen for derved at blive rundet af modgang og nærmere bestemt være i stand til at hente det du kalder en virkelig opmærksom transcendental medlidenhed med andre mennesker ved at resignere over netop den personligt oplevede erindring om uimodsigelig, substantiel personlig lidelse.”
I spørger forkert. I skal leve modigt, dersom I formår det. Mod er kompliceret hvilket ses af de mange typer mod, hvoraf nogle, find selv ud af hvilke, ikke har en døjt med mod at gøre: heltemod, livsmod, overmod, langmodighed og sagtmodighed. At lide er at blive prøvet. Den Herren elsker tugter Han.
“Men skal vi derfor være taknemmelige over at have oplevet lidelse?”
Taknemmelighed. Hvad er det?, havde jeg nær sagt. Jeg har vanskeligt ved at skelne mellem taknemmelighed og glæde ligesom jeg har svært ved at skelne mellem virkelig charme og menneskelig varme. Jeg tror jeg er fri til ikke at kunne drage disse skillelinjer og jeg er tilmed glad og taknemmelig for at jeg ikke kan, og jeg er sikkert også charmerende og varm. I nyere tid har vi fået nye udtryk som fortæller os hvordan vi kan leve i vores tid. Romantikerne og særligt nyromantikerne kendte ikke til udtrykket ”at leve på kanten” men der ligger en visdom i den levemåde som vi forstår at udleve i dag. Nogle fejler lidt ved at cykle for meget.
”Hvorfor er det godt at leve på kanten? Er det ikke lidt udsat?”
Der er mange kanter at leve på. Efter en turbulent ungdommelig kantleven kan man nå frem til mere interessante og relativt stilfærdige kanter. Kanten mellem bevidsthed og underbevidsthed er røv, røv, røv interessant. Desværre finder jeg mange der ikke vil sove. Deres liv er ikke egnet til at sove. Så er det jeg efterlyser gode bøger der kan give god søvn.
”Sådan er vi ikke.”
Nej, det mistænkte jeg heller ikke.
”Vi snork sover i timen.”
Hihi.
”Hahaha.”
