Du har lavet en hjemmeside hvor folk kan stå frem med deres psykiatriske diagnoser efter de har fået dem her på autoværkstedet.
”Ja.”
Hvordan stiller du diagnosen, når du er automekaniker?
”Det er et kæmpe, kæmpe benarbejde. Ligesom hvis du skal lære at svejse eller lave badeværelset med dine egne hænder.”
Det lyder omfattende.
”Krævende er et bedre ord. Det er krævende. Også selv om man er rigtig psykiater eller psykolog.”
Du er med på den vogn, om jeg så må sige, der hævder at alle mennesker hver har cirka 40 diagnoser.
”Tilsyn af kuglebremser ikke inkluderet.”
Er der ikke en del der kommer ind på hjemmesiden bare for at få likes og opmærksomhed?
”Jo.”
Hvem er det der står her i køen og fryser?
”Det er mennesker som slutter sig til den globale bevægelse der mener at normalitet er en by i Rusland og at sandheden nok nærmere er at ingen mennesker er normale.”
Den bevægelse har jeg ikke hørt om. Er der ikke snarere tale om en modbevægelse?
”Jo. En modbevægelse.”
Men er en diagnose ikke noget negativt og indviklet?
”Usikkerheden omkring diagnosticering og typen af diagnose er indviklet og forbundet med usikkerhedens negativitet. Men når diagnosen først ligger der, siger erfaringen at folk er bedre stillet med den end uden den.”
Hvorfor?
”Det er da en skat at kende nogle af sine begrænsninger. Nogle af de ting man må leve med.”
Kan man ikke nøjes med at få behandling hvis det er en diagnose som er stærkt hæmmende?
”Behandling er der mange der har brug for. Men det er nogle andre der tager sig af det.”
Skulle vi ikke hellere få noget ud af de sider af os selv der funker?
”Det er svært at sige til et andet menneske at det ikke er perfekt. På den anden side er det en gestus overfor familie og venner at få stillet en eller flere diagnoser og selv opsøge dette. Der er noget rørende ved det.”
Bliver folk ikke enormt kede af at få en diagnose?
”Jo. De bliver enormt kede af det. Alle sammen.”
Hvordan kommer denne sorg eksempelvis til udtryk?
”Eksempelvis gennem tårer overfor en god ven.”
Hvor trist.
”Ja. Det er temmelig ærgerligt.”
Men hører det ikke med til menneskelivet, at vi selv må kende os selv, uden hjælp fra andre?
”Det bliver ofte noget værre roderi når vi ser indad.”
Hvorfor?
”Jeg aner det faktisk ikke.”
Hvad skal vores venner og familie stille op med vores diagnoser?
”Medlidenhed.”
Medlidenhed?
”Cirka halvtreds procent af en sund menneskelig relation består af medlidenhed og altså ikke kun af overdådig, overskudsagtig kvalitid.”
Det anede jeg faktisk ikke.
”Nu ved du det.”
Men kan folk overskue at de har psykiatriske problemer samtidig med at de har dæmoner som de ser i øjnene mens de løber en ironman?
”Ofte er dæmoner bare en undskyldning for ikke at se de psykiatriske ting i øjnene. Men det er svært. Både psykiske problemer og dæmoner. Det er svært. Det er det.”
Det lyder bedre i dagens verden at sige man har dæmoner end psykiske problemer?
”Ja. Det lyder som om man er en brav fætter der har tjek på sig selv og tilmed har endnu flere interessante sider end almindelige sider.”
Og det er der kæden hopper af?
”Der hopper kæden fuldkommen af.”
Hvorfor?
”Fordi i ingen relationer overhovedet er vi dybest set interesserede i hinandens interessante sider. Vi er interesserede i hinandens almindelige sider og hvor gode vi er til at forholde os til de interessante ting i livet og at sige tingene og lytte og spejle og så er vi interesserede i at lide med hinanden. Medlidenhed.”
Det har du allerede sagt.
”Ja.”
Hvad siger du?
”Jeg siger ja.”
Du siger ja.
