Desværre er vores samfundssprog om psykologi så indskrænket og fattigt at vi ikke kan identificere stemning 3. Jules fra overklassen er netop nu i denne stemning og skærer kanterne af en kæmpeost og fordi han er rig er hans stemning 3 80 gange vigtigere end de 4 personer i stuen til venstre i det sociale boligbyggeri der ligeledes døjer med dette ubehag som stemning 3 udgør. Far Robin, far Robin, Dorthe og Fru Castella. Jeg er opdraget uden medbestemmelse men med et vist mål af ytringsfrihed omkring det som min Mor udnævnte til at være projekter, hvad de ikke var, de var reklamer for at jeg som barn ville have medbestemmelse. Min datter er opdraget med medbestemmelse og det er jeg stolt og taknemmelig over.

Afbrydelse. Nu skulle jeg hjælpe hende med at sætte 4 x 4 A4-ark sammen til en enorm spilleplade. Hun er kreativ og spørger sin opofrende, dedikerede, rolige, indlevelsesevnespejlingsstækkede Mor, Mo’er, kan du li mig? Ja, selvfølgelig, jeg elsker dig!

Steming 3 bliver defineret på mange obskure samfundsmæssige, normmæssige måder.

Afbrydelse. Stemning 3 afhjælpes af lammekølle, mojo, majonæsedip og nye ovnbagte kartofler.

Først vil jeg lige minde om at jeg har en skrue løs. Jeg bruger megen energi på at forestille mig, med min fantasi, hvordan jeg ville vælge hvis den skrue sad fast når jeg står over for hverdagens små og store beslutninger. Jeg er med andre ord ligesom folk er flest. Jeg klikker ind på tv2.dk og henter mine meninger dér og så undgår jeg i øvrigt Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag. Sidstnævnte havde egentlig været sjovere, dvs. litterært, dvs. menneskeligt interessante, hvis de var Tænkepauser for Halvdumme, men det mod og den personlighed og stil har universiteterne ikke længere. Jeg kigger også efter kolonner efter Bent Winthers navn over på Berlingeren for så ved jeg at den skiderik af en fjerde samfundsmagt hetzer videre imod Mette Frederiksen og hendes sunde dømmekraft i minksagen. Mine tossede tanker om et stærkere FN glemmer jeg, fordi det at ødelægge Samsø for 100 milliarder kroner udgør topmålet af fantasi for mig. Men for 17 da vi kunne godt have et FN som vi oprustede med et lighedscharter og et fair præsident-charter. Et charter er for 17 da bare et fornuftigt dokument. Folk hypnotiserer hinanden til at foretrække dramatikken omkring Putin i stedet for at vedtage et dokument som kan afsætte den slags præsidenter og som kan og bør danne grundlag for retsforfølgelse og strafudmåling og domsafsigelse, dvs. afsættelse.

Du skal hade aspekter af demokratiet.

Du slipper ikke af sted med dine ydrestyrede, normmæssige banaliteter. Det er ikke OK at forholde dig neutralt og rationelt eller årvågent eller oplyst til demokratiets svagheder. Der skal simpelthen være en personlig ballast af antipati imod demokratiets svagheder hos dig. Du skal kunne svare hurtigt ellers ryger du ud af min intellektuelle rigmandsenklave som ikke er en filosofisk søvnig venstrefløj, der hellere forkynder floskler end hygger sig over en kop kaffe, denne enklave udgør mine få personlige venner og væbnere.

Dine svar er:

Jeg er demokratitilhænger per se.

Demokrati går jeg ind for.

Demokrati skal vi værne om.

Mit svar er at du er et demokratisk nervevrag.

Det er demokrati snarere end dyrisk grådighed, kapitalisme og nyliberalisme der har medført klimakrisen, ulighedskrisen, krisen i mental sundhed samt mindre problemer som humanioras udvanding.

Ingen tager skade af fornuft.

Ingen er underlagt fikumdik.

Hverken i det nære eller i de større sammenhænge.

Derfor er sociologernes, økonomernes og statskundskabernes magtanalyser falske og sygelige. Filosofferne og filosofien, det naturlige menneske der stille og roligt sætter tingene på plads for dem der er mindre kloge eller ramt af periodisk og derfor, forhåbentlig, forbigående usikkerhed, magtesløshed, forarmelse, latterlige venskaber, umodenhed eller sygdom må og skal ind på banen igen i samfundsdebatten. Der var således en fyr der satte Helligånden på plads for sin søn på vej over til et eller andet sted. Se, det er en fornuftig ting at gøre. Det er udgangspunktet for alt der har med liv, kærlighed og hinanden at gøre. Filosofi der bunder i ren teori er noget ævlebævle. Kære læser, tillykke, dit hjerte er helligt. Det betyder ikke at dine holdninger og beslutninger er det. Men det betyder at selve bevægelsen, at tænke isnende koldt, har et stort og varmt hjerte med i processen. Derfor kan du holde ud når den du ser op til sætter ting på plads for dig.

Jeg angler ikke efter likes. Følg mit eksempel. Drop Facebook og Insta. Jeg har sygdomserkendelse, men man er så meget andet end psykisk syg. Ingen mennesker er normale. Så meget ved du nok.

Vi har gjort mange fremskridt i verden, men den måde vi greb situationen an da vores computere blev koblet til hinanden, har været, ja, en stor skuffelse i mit liv. Jeg anbefaler at både USA og Rusland bliver smidt ud af FN, at FN får mere substans, blandt andet gennem at hver borger betaler 5 procent i skat som går direkte til FN.

Jeg anbefaler virksomheder hvor medarbejderne kan strejke med en times varsel igangsat af anonyme aktører så identiteten på initiativtagerne hemmeligholdes. Man er pæn til jobsamtalen. Man er pæn i det daglige og taler ikke grimt om ledelsen. Men man er ikke pæn når man bliver systematisk misbrugt.

Til slut en sjov lille historie. To kvindelige lystfiskere kommer ind på en bar med hele moletjavsen af udstyr med sig. Fiskestænger, kasser med remedier, waders og de smukkeste guldure som får mændene til at opføre sig mærkeligt. Så sker underet. Det begynder at regne inde på baren. Vandet strømmer ned ad væggene. Bartenderen går hen til de to fiskere og begynder at skælde dem begge huden fuld. Han er to meter høj så de bliver bestyrtede og skamfulde over miseren og viser ham deres bryster. Mændene er stadig mere interesseret i guldurene fordi 1. mændene er sære og 2. guldure er tegn på status. Men så viser det sig at bartenderen bliver ved og ved med at skælde ud fordi han ikke har nogen sjæl. Og der står de alle sammen. Midt i vandet.

Se de flotte stjerner.
Hvad tror du Gud laver i aften?
Gud?
Gud.
Han ser vel på viljen.
Tror du ikke han ser på os to?
Man siger jo at viljen den ser Vorherre på.
Det er rigtigt.
Hvad er det i din lomme?
Det er min diller.
Jeg ville gerne se viljen.
Viljen?
Viljen må være smuk sådan at sidde og kigge på.
Jeg har den lige her.
Dilleren?
Viljen.
Hvad laver du?
Jeg omfavner min senilitet med kontorarbejde.
Må jeg hjælpe dig?
Alle de her korkpropper skal have en snifling på toppen.
Det giver god mening.
Hvad kan formålet være?
Det må vi tale om i pausen.
Kontorarbejde er mange ting. Hov. Der er en snifling i overskud.
Knips den bort, Amy Coney Barrett!
Hvorfor?
Eller tag den med hjem.
Men hvad skal jeg bruge den til?
Beslut dig nu. Hvad vil du?
Jeg tror jeg vælger at lade være at vælge.
Snedigt.
Jeg er snedig.
Men du skjuler det godt.
Er der pause nu?
Ja. Jeg er nemlig souschef.
Du indleder altid pausen med at sige at du er souschef. Det er så dejlig trygt. Og så siger du at Gud er den aller øverste chef mens du scorer alle mandlerne i krukken.
Vi skal være taknemmelige for mandlerne.
Jeg har aldrig smagt dem.
Jeg er souschef.
Du kan se Gud.
Jeg har briller.
Jeg kan ikke se Gud for jeg er kun en kvinde.
Hvad tror du så korkpropperne med sniflingerne skal bruges til?
De skal sendes ud til abortklinikkerne hvor lægerne skal stille dem op på hylder i skabe.
Smart.

Tour de France minder mig om en europæisk endlösung i nye klæder hvor vreden subsidieres under pattebarnsbegrebet overvindelse i sjælden fantasiløshed og ydermere dæmoniseres på en uintelligent og uhensigtsmæssig måde.

I virkeligheden stammer Tour de France fra nogle få snusfornuftige bønder der ikke vidste hvad de skulle gøre med deres seksualitet om sommeren. De var simpelthen for fantasiløse til at onanere. De kom til at sige Goddag til pornofilmen når kvinden tog sin bh af og dette kunne høres inde i den nærliggende stue. Disse Støjbergske og Vermundske flipproletarer havde sønner der kunne cykle og for at sønnerne ikke skulle cykle væk men tjene penge til fjernsynregningen oprettede man cykelløb med de lokale forretninger som selvskrevne investorer. Resten af historien kender vi…

I ægteskaber skal vi nok blive bedre til at sige, de voksne imellem, når børnene er lagt, ”Din vrede er din egen. Mine muligheder for at leve mig ind i den er begrænset, fordi man gerne må sammenligne mennesker men ikke vreder. Men jeg kræver at du bryder med din Far eller Mor hvis ikke de gav dig nok kærlighed da du var lille men gav dig frygt, angst og mistrivsel i stedet. Ellers bliver du drænet kammerat. Ellers flyver vores kærlighedssamtale lige lukt ud ad vinduet.”

Først vil jeg takke Informations læsere for at følge med og læse denne dags, eller rettere aftens Vedbækparnasudgydelser som følger nedenfor. Jeg er forholdsvis glad for nogle af observationerne og synes de er inspirerede men jeg identificerer ikke mig selv som forfatter. Det skal man ikke gøre.

Dernæst vil jeg sige at jeg plejer nær venskabelig omgang med to af landets mest anerkendte forfattere og de begge anser mig for deres ligemand. Den ene går jeg tur med i Sorø hver måned og den anden er jeg i telefonen med dagligt. Jeg nævner dem ikke ved navn og dermed er de, går jeg ud fra, glade og tilfredse. Jeg anfører dette venskabspraleri for at modbevise Metz’ som hævder at saloner ikke eksisterer. Så deri tog du fejl haha.

Jeg har ligget hele dagen i sengen med min psyko-somatiske sygdom og Bodil Skovgaard Nielsen skriver godt, ikke just mildt, hvorfor skulle en ung kvinde befatte sig med mildhed, nej, vel?, så da jeg vågnede op her til aften vågnede jeg op til én af mine yndlingsaversioner, nemlig J. P. Jacobsen. Han flytter rundt med mig og det kan jeg ikke lide, for jeg ser mig selv som en moden psyko-somatisk herre der ikke sjældent er mild som en julimorgen, men ofte er alt for energisk.

Altså gik jeg ind på e-reolen og lod Dan Schlosser læse det han havde indtalt for år og dag tilbage og det gjorde han godt!

Når man lige åbner Fru Marie Grubbe i juli 2022 finder man den overlæsset med fysiske detaljer om Maries omgivelser. Sådan var naturalismen og impressionismen husker jeg fra min skolelærdom. Jeg blev umiddelbart træt af den staffage, kaldes det, og skrev på computeren et udkast til en overskrift:

Eliksir hvormed sarte sjæle kan gøre den fordummende naturlistisk-impressionistiske stil i Fru Marie Grubbe udholdelig.

Som et parodisk eksempel på J. P. Jacobsens stil nedskrev jeg en vittighed:

”En rive kom småtrillende tilbage.”

Det var sjovt. Ja, det var det. Godt.

Men så overhørte jeg følgende citat fra bogen:

”Fred vil jeg ha’ i fredsens tid.”

Nu blev jeg vakt. J. P. Jacobsen vil læseren noget.

Jeg opdagede at jeg var uopmærksom på hvad der foregik i teksten og tog følgende notat til min hjerne:

Marie skulle rejse med til København for at bo hos Regitze.

Så var kapitel ét brat til ende og jeg fandt mig selv hensat i en krigerisk kampberedt og alert, hedder det alert, jo det gør det!, tilstand. Jeg var vred på Bodil Skovgaard Nielsen, altså hende der er ophavskvinde til essayet her.

Jeg skældede og smældede:

”Din lille tyggegummirejse med Fru Marie Grubbe er banal. Altså: Man-splaining: Man er menneske først og siden åndelig, evt. kristen eksistentialist eller noget andet fintklingende.”

Det er for hårdt, sagde jeg redaktionelt til mig selv, men sådan skrev jeg. Så må det være betydningsfuldt haha.

”Jeg kræver en stærkere bevidsthed om psykisk mistrivsel hos romanpersoner og mennesker hos dem der angler til at blive medlem af intelligentsiaen.”

Dette var også vredt, men denne gang er jeg enig med mig selv for en time siden. Jeg kan skrive under på at jeg kræver en stærkere bevidsthed om psykisk mistrivsel hos både romanpersoner og mennesker. Blandt andet hvor man ikke romantiserer dødsdrift, som jeg mener der klart er lagt op til her.

”J. P. Jacobsens litterære greb er en løs og tilmed umenneskelig og ligefrem falsk påstand om at har man selverkendelse nok, har man et helt orgel af nuancer indeni hvor man kender hver en lille og stor fløjte, oversat til nudansk: kender man alle sine triggers og hver lille idiot ude i den virkelige verden som kræver kærlighed i gensidighed så kan man tillade sig at behandle sine medmennesker derefter, dvs. kærlighedsløst. Det er jo en fare som selveste Jesus blev berømt på at belyse eller hvordan silen jeg skal formulere det hahaha.”

Nu var jeg kommet godt i gang haha.

”Kulturkampen om forankring i åndelig klippegrund virker så ubetydelig når man hengiver sig til Dan Schlossers uangribelige og mesterlige indtaling af dette værk. Men kampen er ikke slut. Problemet med J. P. Jacobsen er at man bliver så meget hoved og så lidt hjerte af at læse med. Problemet er ydermere at Inger Støjberg, som jeg er uenig med, har set rigtigt og vor egen kære Georg Metz, som jeg deler holdninger med, har set forkert. Salonkulturen lever i værste velgående og den er anført af 68’ere i Teslaer der hører Fru Marie Grubbe som lydbog uden at vide at de lytter til et lille dansk monster uden ringeste sygdomserkendelse i forhold til det faktum at tuberkulose sætter sig psykisk på måder vi i J. P. Jacobsens tilfælde kun kan gisne om i betragtning af datidens ringe behandlingsmuligheder.”

Dyygtig Morten!

God aften derude!

P.S. Jeg vil ikke være klummeskribent. Mine magtprincipper strider imod det.

P.P.S. Dagbladet Information er i splid med sig selv når det på én og samme tid i spalterne om psykiatri blæser til politisk handling og samtidig, i de litterære spalter relancerer J. P. Jacobsen.

P.P.P.S. Godt, at der findes Bodiller og Jens Petre som så nøjagtigt indfanger kynismen når den er allermest subtil.

Hvordan skulle jeg kunne præke mildhed. Mildhed er sådan en vanskelig ting at tilvejebringe. Den er som et træ der essentielt set kun er sig selv hvis alle bladene er der og jeg er temmelig sikker på at et af bladene er tilpas afmålt selvforagt. På mine utallige indre rejser har jeg sjældent set min mildheds træ. Træet er ikke selvlysende, det gør ikke stort væsen af sig og for mig har det ikke spillet den store rolle, det er ikke et træ jeg længes efter eller som har spillet nogen bevidst afgørende rolle i mit hidtidige liv. Det hænger sammen med at jeg altid har set Kristus som en energisk mand der ofte var vred og satte hellig vrede mellem nærtstående og væltede vekselerernes borde af vigtige og principielle grunde. Ikke ulig Ensors Kristus-portræt som spillede en vis uklar rolle for mig i min ungdom. Men Kristus kunne også være mild. Den modernistiske skrivekunst, dramatikken ikke mindst og senest autofiktionen, udforsker ofte det Paulus i sin kærlighedsdefinition benævner usømmelighed og spørgsmålet er om vi er tæt på smertepunktet om vi kan bære mere hæsblæsende ungdommelig energi når mildheden, mildheden som sammen med barnligheden er en talers eneste adkomst til at rejse sig op, mildheden som giver en selv og andre mennesker plads og handlekraft og ærligt mod, mere er som en lille mumifigur der sidder og græder stille. At negere dæmoner er ikke den eneste vej til godheden. Smutvejen lå jo der på Jespers Mors kaffebord i form af en kaffebordsbog om engle. Jeg fandt det ikke umagen værd at læse om typer af engle fordi jeg er et symptom på min tidsalder. Hvor har engle fået lav status i kunsten. Modernismen har været ligeså ond og hård som industrialiseringens spøgelser der drev Marx til systematisk opbrud. Men jeg kan ikke se al den ensomhed som mild. Var det ikke på tide at vedtage at Internettet er ensomt, at telefoner er ensomme og at sandheden også rummer mildhed.

Nej, det siger du ikke. Det håber jeg den unge mand får styr på så. Det svære ved at debutere så tidligt med så meget er at jo at man ikke rigtig har retning. Det gode der er at sige er at man kan komme sig forholdsvis hurtigt. Og jo, Danmark og regeringen svigter på psykiatri og psykologiområdet ligesom vi har kunnet læse her i Information i årevis. Ja, der er mere destruktivitet inde over end man umiddelbart tror. Og vores følsomhed overfor og accept af forpinte psykotiske handlinger kunne godt blive lidt bedre her i det kolde nord hvor vi er så kontrollerede. Din søn er formentlig mere episodisk vred på sig selv og sine omgivelser end du overhovedet gør dig forestillinger om. Han er også vred over at være syg. Disse tre typer vrede bevæger sig som vrede ind over hinanden og når ind imellem et kriminologisk omfang. Dette skaber skam hos ham. Dette kender jeg fra mig selv. Masser af skilsmisser har samme formel og det ”sjove” er at meget af det er samfundets skyld forstået sådan at det ikke udelukkende skyldes den nedprioriterede psykiatri men også vores normer. Det har jeg jo skrevet op og ned ad stolper om fordi dette er vigtigt, at psykisk sygdom har et socialkonstruktivistisk aspekt. Det har min sjæleven bestemt også skrevet om. De ægteskaber der har overlevet masser og masser af år i det moderne danske samfund har noget sølle ved sig. Hahaha. Det var en vits, som jeg faktisk synes er morsom. Spøg til side.

Det er ikke kun rummelighed derude i det danske samfund jeg efterlyser. Rummelighed kræver, forudsætter, et rum hvor der er konsensus om nogle forholdsvis sære begreber der ligger forholdsvist højt oppe i Den Maslowske Pyramide. Moodboard kunne være et bud. Musik der illustrerer stemningen i en film. Det er et ord jeg lige har lært ved at lytte til P1’s rigtig gode program af psykologiprofessor mm. Lene Tanggaard med filminstruktør mm. Charlotte Sieling. Et sådant kreativt rum kunne jeg godt drømme om en dag blev din søn til del. Jeg er en midaldrende person med sindssyge og din søn er en yngre person med sindssyge, men man er så meget andet.

Dengang jeg var rigtig, rigtig syg drømte jeg om at blive lagt i kunstig koma. Den canadiske psykologiprofessor Jordan Peterson blev efter sigende kureret for sin oxazepamafhængighed ved brug af medicinsk koma. Vi gamle der har det en del bedre end din søn ved at der findes mange typer kunstig koma i den vestlige verden. Medgivet, vi har ikke opiumshulerne længere og de fleste ved at alkohol og stoffer er en dårlig strategi, men vi behøver blot at se på mediebilledet og medieforbruget, både de konventionelle og de sociale, for at se eksempler på dårlige rum.

For at tage tråden fra det du skriver om tidlig forebyggelse på området mental sundhed synes jeg klart at nogle modige innovative folk kunne lave et webbaseret supplement til Livslinjen og mindfulnessvideoerne, en mellemting, nærmere bestemt, hvor folk der har det for godt til Livslinjen og for dårligt til mindfulnesvideoerne kan chatte med folk der har fået det en kende bedre end de havde engang og kan intellektualisere til husbehov og er modige og besindige nok til at trykke på de knapper der hælder standardparagraffer om psykisk sygdom ud, ved tryk på knapper for at give chatten en prædefineret og beskeden substans.

God bedring.

Med venlig hilsen Morten

Udkast: lifeline.com

1. Lifeline er for dig der kun tænker på selvmord, voldtægt og andre former for tortur og sadisme de normale 1-5 gange om dagen. Det er altså en forebyggende holistisk indsats på psykiatriområdet beværtet af sindssyge der har fået det en del bedre.

2. Vi tror på de højere magter, men så sandelig også på at der er noget direkte gruopvækkende i at fremtiden byder på endnu mere hæslig menneskelig fritid og lediggang hvor kunstig intelligens gør arbejde og pengevæsen overflødige og AI smelter sammen med vores kroppe. Allerede om 50 forbandede år!

3. Hvis du lyver overfor dig selv, hvilket er en helt almindelig forsvarsmekanisme, født og næret af selvopholdelsesdriften, og måske lige har disse automatiske negative tanker lige i overkanten bliver du fluks tilmeldt vores 10-års program hvor vi følger dig hen over 10 år. Hvis du er en ærlig og pæn dreng eller pige der kan nøjes med at chatte og læse mine og mine venners psykiatridigte bliver du ikke tilmeldt noget som helst.

Du kaldte mig i går verdens bedste Far og det blev jeg sgu benovet over. Det skal fejres og det skal blive i form af en tale på skrift holdt her fra min seng som i mange år har tjent mig som sygeleje og et sted hvor jeg slapper af fra denne verdens vrimmel som blandt andet er at jeg bor i en lille, stille by hvor folk som de er flest er alt for optagede af at være generte på en måde som for mig nok er vrimlende men mere drænende.

Jeg ved ikke hvordan man baner vejen for din kreativitet. Min sjælevens Far gjorde tricket, så jeg har set det ske, på anden hånd, men min sjæleven er skribent ligesom jeg og på en måde har han dokumenteret det, selvom personerne i bogen der er tale om for mange virker udknaldet barnagtigt-voksne og sproget er voldsomt og iblandet absurdistiske og groteske elementer. Men mange mener det er hans hovedværk. Jeg mener at hans stil er hovedværket. Du har ind til videre lavet to film, den om din “Mors øje” og den om Manzibar den grønne pandekage, de talte et rent sprog til mig eftersom de lærte mig om din humor og tilhørte evighedens domæne, fordi de omhandlede og tog udgangspunkt i nuet. Jeg har en eller anden oplevelse af at du er mere interesseret i at lave filmen end at se den bagefter, mere end et par gange. Det ligger meget naturligt for dig at lave film og du har absolut ikke lært det af nogen eller prøvet det før. Jeg er et stort spørgsmålstegn.

Dit filmsprog er så renfærdigt fordi du er et barn. Du har talent. Jeg oplever fra min egen erfaring, dvs. min erfaring lærer mig, at du på et tidspunkt vil opleve en konflikt mellem samfundets normer og din naturlige og umiddelbare måde at lave film på. Du vil gerne være statsminister og dyrlæge samtidig. Måske skal du gøre som din Faster og blive filmskaber i stedet.

Psyken er tættere allieret med normerne end ånden. Ånden kræver tit vi gør noget andet end det normmæssige. Noget der på en gang begrunder og ligger ud over det normmæssige, rodfæster sig i en kunstnerisk prakis hvor vi er åndeligt og psykisk livsglade og udmunder i stjerner i håret og, når det er nødvendigt, i en beredthed i forhold til at gå i proces hvad enten der er tale om selvarbejde eller sammen med en behandler i samdrægtighed og samklang eller i den udvandede mellemting som din gamle Far beskæftigede sig med i foråret, nemlig referencebefriet processuel dagbogsskrivning som har bragt ham, mig, ud på forholdsvis dybt vand i forhold til spørgsmålet om værket skal udgives eller forblive cyprianus.