Holdning
Som demokratiske medborgere er vi forpligtede til at forholde os til alle magtkonglomerater som en-dimensionelle. Fx bodegaer (magt over børn) og Trump (magt over verden).
Dansk-dansk oversætter søges
Det ville glæde mig, hvis der fandtes en oversætter derude som ville binde an med et samarbejde med mig om oversættelse følgende korte tekststykke fra dansk til dansk. Jeg forestiller mig at opgaven må være interessant af flere positive grunde som ikke har at gøre med det psykiatriske faktum at jeg har to diagnoser. Jeg mener at teksteksemplet til en vis grad afspejler det med diagnoserne og at det ydermere lider under det i en grad som bevirker at læseren typisk giver op. Jeg er ude efter en oversætter der 1. er oprigtigt interesseret, både æstetisk, moralsk og menneskeligt i at formidle/kommunikere mit univers til et bredere publikum, selvom jeg anser selve ideen om formidling/kommunikation for at være fladmast, udglattet og annekteret af powerpointsvindlere og 2. efter eventuel tilegnelse i løbet af et par dage mærker nuanceforskellene i de fem præsenterede sprogtyper, evt. hjulpet af de 17 nyeste indlæg på min blog
De fem sprogtyper som præsenteres i teksteksemplet er, efter stigende interesse for mig: rutinesprog, vattet sprog, lyrisk sprog, selvhøjtideligt sprog og uhøjtideligt sprog.
Jeg forestiller mig at løsningen på opgaven må foregå ad kreative, fantasifulde og utraditionelle veje, men jeg kender dem ikke. Jeg behersker dansk, men forstår det ikke helt. Den danske sprogvirkelighed interesserer mig i grunden ganske lidt.
Eventuelle spørgsmål og/eller løsningsforslag kan sendes til mig på min mail mortenhh@gmail.com Hvis alting klapper får vi udgivet en brugbar bog. Hurra for det!
Og rigtig god sommer derude og en varm tak til dig for at du læste dette. Kærlig hilsen Morten, PS Teksteksempel følger…
Det vrængende menneske 1
Der er noget hårdt ved surrealismen og beslægtede fænomener som jeg ikke bør bryde mig om. Noget hårdt. Jeg kan bedre lide et såkaldt fæ der slet ikke kan lide surrealisme. Man skal som forfatter dele sol og vind lige. 0,1 procent surrealisme er for lidt i enhver sammenhæng, i enhver tekst, vil jeg mene, 0,9 procent er helt ude i skoven, mens 1,0 procent surrealisme er lige tilpas. 10,0 procent surrealisme er for meget. 100 procent surrealisme er lige tilpas. Hvordan realisere 1,0 procent surrealisme i en tekst?
0,1 procent surrealisme: ”Albert gik hen ad gaden.” Det eneste surrealistiske element er at Albert er en fiktiv person. Ulæseligt bavl!
0,9 procent surrealisme: ”Albert gik hen ad gaden, solen varmede, men på en ubehagelig måde.” Helt ude i skoven. Det surrealistiske element er, at der anvendes uklart, vattet og bizart sprog.
1,0 procent surrealisme: Findes ikke.
10 procent surrealisme: ”Albert gik hen ad gaden. Solen skreg.” For meget for de fleste, fordi der anvendes slidt og i sin grund frastødende sprog. For feinschmeckere.
100 procent sprog: ”Albert gik hen ad gaden. En lille skarp stank af klor ramte ham henne ved Fasanhjørnet.” Lige tilpas. Vi er prisgivet alle almindelighederne henne ved Fasanhjørnet. En forfatter, i dette tilfælde undertegnede, opnår med succes at slippe virkeligheden og indføre humor. Vi ved med det samme at det er surrealisme. Ligesom Dalis støttepæle.
Det vrængende menneske 17
Der er noget hårdt ved surrealismen og beslægtede fænomener som jeg ikke bør bryde mig om. Noget hårdt. Jeg kan bedre lide et såkaldt fæ der slet ikke kan lide surrealisme. Man skal som forfatter dele sol og vind lige. 0,1 procent surrealisme er for lidt i enhver sammenhæng, i enhver tekst, vil jeg mene, 0,9 procent er helt ude i skoven, mens 1,0 procent surrealisme er lige tilpas. 10,0 procent surrealisme er for meget. 100 procent surrealisme er lige tilpas. Hvordan realisere 1,0 procent surrealisme i en tekst?
0,1 procent surrealisme: “Filosofi, vil jeg sige, kan man bruge til en hel del.” Han er så snublende nær ved at kalde sig selv filosof at der sniger sig 13,7 procent surrealisme ind i regnskabet, men niveauet daler 13,6 procent fordi han ikke røber noget filosofisk tilhørsforhold. Vi ved ikke engang om han har forstået noget så relativt banalt som Platon. På trods af denne elementære fejl er han knurrende hyggelig.
0,9 procent surrealisme: “Filosofien hører altså fortiden til. Jeg gider slet ikke høre på filosoffer.” Denne trættende person har sikkert ikke engang sagt disse ord, hverken til sig selv eller andre.
1,0 procent surrealisme: Findes ikke.
10 procent surrealisme: “Jeg elsker simpelthen at læse Camus. Elsker det. At læse Camus.” Problemet er blot at Camus skrev bedre end han tænkte. Personen der udtaler dette har i virkeligheden ingen yndlingsfilosoffer og må siges at være en art svindler.
100 procent surrealisme: “En af de store og mest udbredte vildfarelser i præcis vor tid er at man kan iføre sig respekt for alle ligesom man ifører sig en hat for alle. Derfor er der brug for filosofi.”
Den bagvedliggende mening med mine nye tekster, så man ikke behøver at læse dem
Dyveke Lassen er for mig identisk med surrealisme i den mest positive og idealiserede betydning. Dyveke Lassen er snarere Bruno Schulz’ Kanelbutikkerne end Salvador Dalis bedagede kæmpelærreder og klodsede bøger.
Surrealisme er for mig “den skønneste form for kunst fordi der peges aktivt og uden blusel på tilværelsens under.”
Jeg opfatter Dyveke Lassen som en karakterfast og god person man kan lære noget af fordi hun er dialogisk indstillet og har en vældig åndelig formåen. Mennesker der ikke er dialogisk indstillede siger typisk “Du modsiger dig selv”, “du taler underligt kryptisk” i dialog med andre. Dette tærer på Dyveke Lassen, det slider på hende. Vi må give hende ordet. Vi må passe på hende. Hun har en uskyld ved sig som vi må værne om ved at tale med hende stille og roligt. Vi må forsøge at forstå hende.
Her er nogle bemærkninger om henholdvis det rutineprægede sprog, det vattede sprog, det stramme sprog, det selvhøjtidelige sprog og det fuldt ud surrealistiske sprog.
0,1 procent Dyveke Lassen: Det rutineprægede lige-ud-ad-landevejen-agtige sprog hvor det kedelige og det forsimplende regerer og hvor realplanet i høj grad præges af letflydende, uigennemtænkte ydrestyrede holdninger, herunder klichéer, floskler, sprogroderi og ufilosofiske konventioner. Denne sprogtype udgår fra åndelig begrænsethed og ledsagefænomener som kronisk nedsat moralsk intuition, fantasiløshed og manglende horisont. Det uanselige surrealistiske, dvs. Dyveke Lassen-agtige, element kan opstå ved at det der siges ofte er så firkantet at det er komisk: Eksempel: “Albert gik hen ad vejen.”
0,9 procent Dyveke Lassen: Vattethedssproget. Her spiller man på følelserne uden selv at være klar over det. Her udtrykker man sig på én og samme gang vattet og bizart. En massiv ubehjælpsomhed gør sig gældende. Grunden til at vi nærmer os den korrekte, men desværre for mig utopiske, dosering af Dyveke Lassen, som er én procent, er at man griner lidt af udtaleren, men på en ond måde. (Supplerende kommentar, 12. juli 2020, klokken 10:01, af mhh: Vattethedssproget er selvhenvisende på en latterlig måde. Derfor fungerer det ikke som oplæg til videre diskussion. Det vækker ikke idéer og det giver ikke tilhørerne lyst til at tage bolden op.)
Eksempel: ”Albert gik hen ad gaden, solen varmede, men på en ubehagelig måde.”
1,0 procent Dyveke Lassen: Det stramme sprog. Det korrekte lyriske sprog. Findes ikke fordi surrealisme som kunstnerisk form har med liv at gøre og fordi jeg ikke er gearet til at dossere et digt ud fra underbevidstheden som strukturerende princip, endsige har dette som ambition. Derfor kan jeg ikke lade være med at opfatte traditionelle lyrikere som kryptisk-utilnærmelige småsvindlere —og utålelige konkurrenter.
10 procent Dyveke Lassen: Det selvhøjtidelige sprog. Det villede, klodsede sprog. Bestemt ikke et sprog der lykkes med at forløse absurditeter i latter. Her virker noget så livsvigtigt som alvor påtaget. (Supplerende kommentar, 12. juli 2020 klokken 10:11, af mhh: En form for vattethed hvor udtaleren ikke på overfladen taler om sig selv, men gør det ved nærmere eftersyn.)
Eksempel: ”Albert gik hen ad gaden. Solen skreg.”
100 procent Dyveke Lassen: Dyveke Lassen sproget. Dyveke Lassen i ren form. Formen er fyldt helt ud og kan kun skimtes. Det er absurditeterne der får os til at grine og læse videre.
Eksempel: ”Albert gik hen ad gaden. En lille skarp stank af klor ramte ham henne ved Fasanhjørnet.”
Det vrængende menneske 16
Der er noget hårdt ved surrealismen og beslægtede fænomener som jeg ikke bør bryde mig om. Noget hårdt. Jeg kan bedre lide et såkaldt fæ der slet ikke kan lide surrealisme. Man skal som forfatter dele sol og vind lige. 0,1 procent surrealisme er for lidt i enhver sammenhæng, i enhver tekst, vil jeg mene, 0,9 procent er helt ude i skoven, mens 1,0 procent surrealisme er lige tilpas. 10,0 procent surrealisme er for meget. 100 procent surrealisme er lige tilpas. Hvordan realisere 1,0 procent surrealisme i en tekst?
0,1 procent surrealisme: “Hvis man fejlopfatter hvad lytning indebærer, sådan at man antager at man blev lyttet til i en konkret situation hvor man reelt ikke blev lyttet til, er man per definition en suspekt person. Hvis ikke man har prøvet at blive lyttet til for alvor har man altså nogle sære forestillinger om lytning. Læg mærke til at lytning for alvor, efter mit bedste skøn, er at svare på spørgsmålet ‘Nå, hvordan går det?’ fremfor ‘Vi kom der-og-dertil-i arbejdsprocessen så jeg vil høre hvad du lige nu tænker om det-og-det lige nu’.”
0,9 procent surrealisme: “Du lytter ikke!” Vattet, utilstedelig, desperat og bizar ting at udbryde. Der er ingen forskel på de to udsagn ‘Du lytter ikke’ og ‘Jeg kan i bund og grund ikke lide dig’. Det er noget kyllingeagtigt noget at komme med, selvom den slags beskyldninger ofte forekommer i de relationer hvor man i kampens opslidende hede gør hinanden mindre end man er.
1,0 procent surrealisme: Findes ikke.
10 procent surrealisme: “Alle fortjener at blive lyttet til.” Selvfyldt, floromvundet, frelst, overdrevet og gennemsnitligt nonsens der ligger alt for tæt på sandheden til at vække tanker.
100 procent surrealisme: “Samvær er et af de mest tåbelige surrogater for lytning. Især såkaldt ‘almindeligt samvær’. Hvis der er hygge indblandet hjælper det lidt.”
Det vrængende menneske 15
Der er noget hårdt ved surrealismen og beslægtede fænomener som jeg ikke bør bryde mig om. Noget hårdt. Jeg kan bedre lide et såkaldt fæ der slet ikke kan lide surrealisme. Man skal som forfatter dele sol og vind lige. 0,1 procent surrealisme er for lidt i enhver sammenhæng, i enhver tekst, vil jeg mene, 0,9 procent er helt ude i skoven, mens 1,0 procent surrealisme er lige tilpas. 10,0 procent surrealisme er for meget. 100 procent surrealisme er lige tilpas. Hvordan realisere 1,0 procent surrealisme i en tekst?
0,1 procent surrealisme: “Jeg er en mand og jeg er feminist.”
0,9 procent surrealisme: “Vildskab skal man være varsom med. Derimod går jeg bestemt ind for hellig vrede. Men spørgsmålet er om feminismen har gjort al tale om hellig vrede, for ikke at tale om hellig vrede an sich meningsløs.” Disse udsagn er noget ulæseligt bavl fordi de efterlader et indtryk af fornuft og sandhedskærlighed. Udtaleren griber ikke sine egne bolde, de falder ned om ørerne på ham fordi han siger for lidt, argumenterer i utilstrækkelig grad og glemmer at modsige sig selv og derved overlade det til læseren selv at føde sandheden. Man skal ikke sammenligne mennesker, men hans udsagn er kun knap en hundrededel surrealisme på grund af humorværdien af den klodsede måde hvorpå han ranker sig, flår skjorten op i brystet og tvinger enhver såkaldt moderne kvinde til at meje ham ned uden varsel: rutinemæssigt og uden at retfærdiggøre sig.
1,0 procent surrealisme: Findes ikke.
10 procent surrealisme: “Jeg fatter simpelthen ikke det som feminismen har udviklet sig til i 2020.” En sørgelig rad ham der udtalte disse ord. Hvad er det han ikke fatter? Det er næppe tænkeligt at nogen kvinde frivilligt snobber åndeligt nedad når det kommer til stykket. Tingene kommer bare sjældent “til stykket” i 2020. 2020 er bare en masse fragmenter og forvirring.
100 procent surrealisme: “Jeg ved tre ting om højmaskulinismen, den ene er at den ikke findes som begreb, den anden er at den ikke nedværdiger sig til at skelne mellem høj- og lavfeminisme og den tredje er at den kan blive vred på en måde jeg, i kraft af at være en mand, er begrænset til at opleve som hellig.”
Det vrængende menneske 14
Der er noget hårdt ved surrealismen og beslægtede fænomener som jeg ikke bør bryde mig om. Noget hårdt. Jeg kan bedre lide et såkaldt fæ der slet ikke kan lide surrealisme. Man skal som forfatter dele sol og vind lige. 0,1 procent surrealisme er for lidt i enhver sammenhæng, i enhver tekst, vil jeg mene, 0,9 procent er helt ude i skoven, mens 1,0 procent surrealisme er lige tilpas. 10,0 procent surrealisme er for meget. 100 procent surrealisme er lige tilpas. Hvordan realisere 1,0 procent surrealisme i en tekst?
0,1 procent surrealisme: “Star Wars stiller alt for små krav til publikum.” Tørvetriller-attituden.
0,9 procent surrealisme: “Det er da stærkt bekymrende at vores individuelle muligheder for åndelig vetoret i forhold til underholdningsindstriens masseprodukter begrænser sig til klynk á la Jeg kan ikke lide Star Wars.” Jo, men hvad hulen vil du gøre? Slap lidt af med det sentimentale vås!
1,0 procent surrealisme: Findes ikke.
10 procent surrealisme: “Modenhed er at kunne skelne mellem godt og ondt ud fra et religiøst grundlag.” Nu styrer du dig altså. At forsøge at definere modenhed er lige så ørkesløst og latterligt som at forsøge at definere humor.
100 procent surrealisme: “Jeg så en hippie på McDonalds for nylig som lignede en vaskeægte Star Wars fan. Hun stjal min plads i køen fordi mit hår strittede.”
Det vrængende menneske 13
Der er noget hårdt ved surrealismen og beslægtede fænomener som jeg ikke bør bryde mig om. Noget hårdt. Jeg kan bedre lide et såkaldt fæ der slet ikke kan lide surrealisme. Man skal som forfatter dele sol og vind lige. 0,1 procent surrealisme er for lidt i enhver sammenhæng, i enhver tekst, vil jeg mene, 0,9 procent er helt ude i skoven, mens 1,0 procent surrealisme er lige tilpas. 10,0 procent surrealisme er for meget. 100 procent surrealisme er lige tilpas. Hvordan realisere 1,0 procent surrealisme i en tekst?
0,1 procent surrealisme: “Vi skal begynde at planlægge hvordan sammensmeltningen mellem mennesker og teknologi skal foregå i løbet af det næste 100 år for at undgå utilsigtede konsekvenser af vores nuværende uoplyste nølen.” Et søvnig og, lader det til, ørkesløst komisk indspark som får alle til at ævle helt vildt og blive fyldte af os selv på en bekymrende og uopdragen måde, men, ikke desto mindre, en pegen på en problemstilling der stort set ikke debatteres på internettet i 2020.
0,9 procent surrealisme: “Jeg tror robotterne bliver usædvanligt hensynsløse.” …og vil insistere på at sidde grimt ved bordet.
1,0 procent surrealisme: Findes ikke.
10 procent surrealisme: “Robotterne vil gøre jorden til en telegraferende stålkugle eller vandplanet med nye former for tang og være ligeglad med såvel mennesker som det menneskelige.”
100 procent surrealisme: “Sammensmeltningen vil dække bordet med livets under, bortredigere krigsliderligheden fra vores gener og derved få os til at græde og le mere.”
